Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der allerede gået en hel måned i Thailand... Tiden flyver afsted og jeg tror kun at det kommer til at gå hurtigere med alt det der skal ske.
Jeg er rigtig glad for at være her, og jeg føler at jeg er faldet godt til her i Min Buri.
Jeg har idag undervist for første gang helt alene idag ude på min skole, det gik rigtig godt synes jeg. Jeg har fået praktiksted på en kinesisk buddhistisk privatskole der hedder Nong Chok Kong Lib Hua Kiew school, i en by der hedder Nong Chok, der ligger ca. 15 kilometer fra Min Buri. Jeg tager en van derud hver morgen, som koster 15 baht og det tager ca 30-40 minutter alt af hængig af trafikken, som godt kan være lidt voldsom på de belastede tidspunkter :-) Jeg underviser fra prathom 1,2,3, (det der svarer til en normal 1-3 klasse i Danmark) og så har jeg kindergarten én gang i ugen hvor jeg er i alle 3 kindergartenklasser i et kvarter af gangen, så det er ikke ligesom de normale lektioner jeg har med de lidt større børn hvor varigheden af en undervisning er 50 minutter. Udover det har jeg 1 gang i ugen en danskelektion hvor jeg skal være med til at forberede det store juleshow ude på min skole, hvor børnene skal lærer nogle engelske julesange og danse dertil.
Jeg synes at det er en rigtig god skole fordi børnene er søde og utrolig engagerede og nysgerrige på at lærer engelsk, thai lærerne ude på skolen er også rigtig flinke og hjælpsomme og prøver på bedste vis at kommunikere med mig selvom er der er en sprogbarriere imellem os. Her i Thailand har kropssprog en kæmpe betydning da det er nøglen til at kommunikere med thaierne, børn som voksne. Jeg er blevet utrolig overrasket over hvor dårlige de fleste thaiere er til engelsk, jeg troede egentlig bare at det var en gammel vandrehistorie at thaiere ikke var gode, men de er virkelig ikke særlige gode til engelsk. Til gengæld så gør de alt for at prøve at forstå hvad man siger og thaierne er utrolig hjælpsomme. Hvis de kan se at en udlænding står på gaden og ser forvirret ud så vil de hellere end gerne få trænet deres engelskkundskaber og forsøge at hjælpe en godt på vej. Det er virkelig dejligt og også en læring jeg håber at kunne tage med hjem til Danmark, for i Danmark synes jeg ikke vi er særlige gode til at henvende os til fremmede og hjælpe hvor vi kan med mindre at den fremmede selv henvender sig og det er noget jeg som udlænding i et andet land virkelig har fået at føle hvor fantastisk dejligt det er at nogen som kender til tingene hernede har forsøgt på allerbedste vis at hjælpe også selvom at man faktisk ikke engang har kommunikeret med sprog.
Jeg håber og tror at der er rigtig mange ting som jeg har lært og vil lærer hernede, som jeg vil tage med i rygsækken til Danmark. Jeg tror at man lærer at sætte mere pris det velfærdssamfund vi har hjemme i Danmark som til hver en tid redder os danskere når vi er nede og skrabe bunden. Her i Thailand er der intet for givet, her er man sin egen lykkes smed også for hver en pris. Thaierne vil sætte deres økonomiske situation højere end venner, familie og socialt samvær fordi at det for dem ikke er en selvfølge at have penge til de mest basale ting. For det første har jeg ladet mig høre at lønningerne i Thailand er utrolig lave og for det andet er der ikke nogen økonomisk sikring til dem der ikke kan få noget job, eller ikke er i stand til at have et job. Det synes jeg ses tydeligt hernede. Foreksempel kan man køre igennem en landsby hvor der kan stå et virkelig flot og velholdt hus, mens husene ved siden af er bygget af træplader og pap der er på den måde ikke nogen økonomisk ligestilling og der er langt imellem at være en fattig thaier, middel thaier, og en velhavende thaier. Det er noget jeg er blevet meget bevidst om at være meget taknemmelig for at vi i et land som Danmark altid har en økonomisk sikring hvis krisen rammer os. Jeg synes at thailænderne viser et utrolig engegament i at yde noget hvor man i Danmark ser unge mennesker der er for dovne til at tage en uddannelse eller finde sig et job fordi at man altid ved at man altid kan få økonomisk støtte, thailænderne derimod ved at hvis de tager et bevidst valg om ikke at ville arbejde eller uddanne sig, så er konsekvensen af det at man må bo på gaden og tigge og leve et sølle liv.
Det var lige en masse tanker og spekulationer jeg har haft omkring Danmark kontra Thailand i forhold til det økonomiske. Men jeg har også haft en masse tanker omkring det at være underviser på en thailandsk skole, med en pædagogisk tilgang. Mit indtryk i af Thailandske skole er at det er så langt fra den pædagogik vi har hjemme i Danmark. Mit indtryk af thailandske skoler er at de ønsker at børnene har så meget deciplin at det oftest hæmmer børnene i egentlig at tage selvstændige beslutninger og også selv have indflydelse på hvad de har lyst til at gøre. Thaierne sætter respekt og dici+plin utrolig højt og det jeg har haft svært ved at vænne mig til som lærer er at børnene de bukker hovedet for mig hver gang jeg går forbi dem, for at vise deres ydmyghed og respekt overfor mig, og de nærmest slås om at bære mine ting rundt ude på skolen for at vise fysisk at de er lavere stillet end mig. Det er da også utrolig rart at man ikke skal bære sine ting selv, men i virkeligheden tænker jeg hvor mange af børnene der virkelig gør det af lyst, og hvor mange der gør det fordi at de bare er blevet lært at sådan gør man overfor autoriteter.
I Danmark arbejder vi utrolig meget ud fra den anerkendende pædaogik om at børn skal respekteres som dem de er og de kompetencer de nu besidder og man forsøger så vidt mulige at møde børnene individuelt på det niveau de er på men i den thailandske skole synes jeg at man møder børnene som en flok der er på et niveau som de forventes at være på, her tages der ikke hensyn til de særlige børn med krudt i røven og de børn som ikke er i stand til at lære på samme måde som deres jævnaldrene. Jeg har dog også samme indtryk af at det er svært at udfordre de elever som er lærernemme da man så vidt muligt forsøger at få alle børn op på samme niveau. En af de ting jeg godt kunne tænke mig at arbejde med i denne praktik er at vise de børn der har vanskeligheder ved at lærer på normalvis at det er okay at de ikke er ligesom alle andre og de er noget særligt også selvom de måske ikke er ligeså dygtige som deres jævnaldrene. Hvis et barn sidder uroligt i en klasse og er ukoncentreret, enten fordi det ikke er interessant eller fordi at man måske slet ikke har forstået hvad undervisningen går ud på, kan thailærene godt finde på et gå rundt med en lang genstand, en pegepind, lineal eller andet og slå børnene for så skal de nok sidde stille. Det er også mit indtryk at thailærerne er gode til at udtrykke fysisk når de er sure og irriteret på børnene for ligesom at opnå den respekt som de ønsker at børnene skal have for dem.
Der er ingen tvivl om at det som autoritet er utrolig vigtigt at de brugere man arbejder med ser op til en, og respektere det arbejde man udføre for lærer brugerne noget men jeg mener helt klart at der er mange andre måder at opnå denne respekt på om ikke andet tror jeg at man opnår en oprigtig respekt ved at undlade at true børnene og være fysiske overfor dem når man er sur og irriteret. Det er en af de ting hvor det træder tydeligt frem at thailænderne er tilbage i udviklingen i forhold til hjemme i Danmark, hvor det jo er ulovligt at slå og true børn og jeg tror ikke at thaierne tænker videre over hvilke kompetencer man giver børnene ved at vise at man slår, råber, eller truer hvis man er utilfreds med noget eller hvis man gerne vil opnå respekt hos et andet menneske. I mine øjne er det så langt fra virkeligheden som det kan være, men alligevel fortsætter det. Jeg er af den overbevisning at man kommer længest ved at give børnene mulighed for at lærer at sætte ord på deres handlinger og tanker, og der synes jeg jo at thai lærerne kunne starte med at være det gode ekspempel og vise at hvis man er utilfreds med noget så kan man starte med at sætte ord på hvorfor og hvad der kunne gøres i stedet.
Det er helt sikkert noget jeg aldrig bliver fortaler for og noget jeg ikke ønsker at vi som danskere skal tage ved lærer af da jeg mener det ville være et skridt tilbage i vores udvikling.
Nu skal det ikke lyde som om at det er ganske forfærdeligt at være barn i Thailand, for det tror jeg bestemt ikke det er. Heldigvis har jeg hørt at deres forældre elsker at forkæle deres børn når de kommer hjem fra skole fordi at thailandske forældre er begyndt at sætte karriere i højsædet og de har derfor også mindre tid sammen med deres børn, så den tid de har bliver brugt på forkælelse. Jeg har også indtryk af at mobning nærmest ikke eksiterer. Børnene leger på kryds og tværs, store og små leger sammen, tykke og tynde, høje og lave. I undervisningen har jeg ikke indtryk af at nogen griner af hinanden, kun med hinanden og de thailandske børn ELSKER at hjælpe de elever der har svært ved skolen for så viser de jo samtidig også læreren og resten af klassen at de er nogen dygtige elever. Ude på min skole har jeg endnu ikke oplevet at nogen er blevet drillet eller har været kede af det imens jeg har været der, og dette ved jeg er et kæmpe problem i de danske folkeskoler, så måske der var nogle ting vi kunne tage ved lære af?
Okay... Det var rigtig mange tanker og reflektioner over en masse ting og der kommer sikkert endnu flere. Men jeg synes det er helt vildt fedt at lærer noget nyt hver evig eneste dag og lærer en hel ny kultur at kende. Jeg håber der er en masse ting jeg kan lærer de thailandske børn, og måske voksne og jeg håber også at de kan lærer mig en masse ting som jeg kan tage med hjem til Danmak.
Jeg har indtil videre haft en masse gode oplevelser her, og jeg er glad for at være her, også selvom det ikke er ligeså rosenrødt som hjemme i lille Danmark. Hernede er der ikke problemer men kun udfordringer som vi på bedst mulig vis forsøger at klare :-)
- comments