Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme :)
Her kommer vores første blogindlæg.
Turen herned gik godt med en mellemlanding i Dubai. Dog var der få ting, der gik lidt galt.. Vi skulle skifte tog på Hovedbanegården, så vi kunne komme til Kastrup. Der var en del stress, så Emma havde nær hoppet på det forkerte tog. Camilla fandt det rigtige ret hurtigt, og vi kom på rette kurs. I lufthavnen havde vi god tid. Da vi kom til gaten og skulle boarde ville computeren ikke acceptere Emmas boardingpas. Det viste sig at være fordi, at hun havde glemt sine vigtige papirer ved check in skranken! Hun blev råbt op over højtaleren og fik dem igen af en lufthavnsarbejder. Slet ikke pinligt..
Selve flyet var kæmpestort og ret luksuriøst. Da mørket faldt på, opdagede Emma et stort lys til højre for flyet. Hun fik gjort Camilla opmærksom, og vi troede, at et andet fly havde retning lige imod os! - Men, det viste sig at være lyset der sidder på ydersiden af vingen.. No worries ;)
Vores Hostel er fin. Her er mange søde mennesker, der fortæller en masse om oplevelserne i Sydafrika. Med inspiration fra dem, har vi ændret vores planer lidt. Vi bliver her i Cape Town indtil den 16. okt. og derefter kører vi op langs kysten til St. Lucia og herefter til Johannesburg hvor vi flyver fra til Vietnam. Det skulle være en fantastisk tur. Vejret skulle også være noget bedre end her :) Her er det koldt (15 grader) og skyet.
Indtil videre har vi bestiget et bjerg, Lions Head. Det er 670 m. højt og tog 2 1/2 time at bestige. Det var ret fedt! Udsigten på vej derop var fantastisk, vi havde udsigt til Robben Island på den ene side, stranden, Table mountain og byen på den anden. På toppen var der skyer, så vi kunne ikke se noget herfra, hvilket var ret ærgeligt. Ellers har vi bare gået en del rundt i byen, været til en Gudstjeneste og set Castle of Good Hope.
Ellers har vi været på bustur omkring Cape Town. Her fik vi bl.a. fish and chips (første gang for Emma) på Hout bay. Pludselig dukker en Cape seal op. Vi blev enige om, at det er en søløve, vi var lidt i tvivl om det var en sæl, men det var det ikke J
Vi har været på besøg hos JayCee, som er vores kontakt hernede. Han vil meget gerne hjælpe os rundt i SydAfrika. Vi blev inviteret på aftensmad hos ham og hans kone i går. Vi fik lækker Sydafrikansk mad. På vejen derud købte vi en buket blomster af en vejsælger. Han vidste ikke hvor meget USD var værd, så han ville have 10$. Vi endte med at købe dem, selvom det var dyrt. Den uanende vejsælger bliver glad når han får vekslet dem om.
I dag har vi bestiget Table Mountains, som er et kæmpe bjerg bag Cape Town. Det tog os 2 timer bare at gå op! En hård omgang, så vi fik en god lang pause på toppen. Her så vi nogle ret sjove dyr. Vi forsøger at lægge billeder op så I kan se dem.
Nu vil vi til at læse om Østkysten, så vi ved hvor vi skal stoppe på vores roadtrip.
Ha det godt :)
Knus fra Camilla og Emma
- comments
Henrik Lundgreen Det lyder til at være en god start på en fantastisk tur :-) Glæder mig til at følge jer herinde!
Britta Jensen Hej det var rat at hører fra jer og at i får en på opleveren.Jeg ville eleres skrive i dag HALLO DER UDE ER I DER,,, men så skete der moget , Vi var så spænte, Tak for foto og besked, I dag er Peter her for at hjælpe far, I aften kommer Michal og Maja og spisser aftensmad, I morgen mandag skal mit hus på gårdbesøg hos Ole, Bagefter ned til mormor og få kaffe, Pas godt på jer selv,, Vi glæder os til at hører fra jer igen,,snart ikke ?
Anne Mette Fedt piger!!:) Og Emma, det er jo bare slet ikk typisk dig, at glemme ting..;) hehe Knus fra AM:)