Profile
Blog
Photos
Videos
Vi startede dagen tidligt og kørte hen til Karangahake Scenic Reserve, hvor vi skulle gå en tur. Folk fik fundet deres vandre sko frem og så gik turen afsted. Vi gik i en skov der nærmest lignede jungle, og gik op af en masse trapper indtil vi mødte hvad der lignede en togbane, vi fulgte sporene ind til nogle grotte - begyndelsen af en guldmine. Vi fik fundet vores lommelygter frem, og så gik vi ellers tur inde i minerne. Minerne var rigtig flotte, og bagefter kom vi til en hængebro man skulle gå over, hvilket var en rigtig spændende oplevelse når man går sammen med en masse andre unge mennesker der syntes at jo mere broen gynger, jo sjovere er det, Vi kom hel skindet over, og nåede endda også at nyde den utrolige flotte udsigt over den New Zealandske natur
På vej ud af reservatet stoppede vi ved noget der hed Agrodome, hvilket er et show om de forskellige typer får, og hvordan de stadig fører deres fåre farme, med hunde og ellers bare på den gode gamle måde. Det var sjovt at se hvor stor kontrol de havde over deres hunde, og de forskellige (meget forskellige) typer geder/får der er. Bagefter selve showet mødte mig og Kirstine de sødeste og blødeste kid! Og da vi gik fra dem igen for at nå vores bus, sagde de "mæææh, kom tilbage mææææh" Det var sødt!
Efter showet kørte vi videre ned i landet, chekede ind på et hostel og senere på dagen blev vi hentet af en anden bus der skulle tage os med ud og se et show, og hvordan New Zealand var i gamle dage, hvordan deres "originale" befolkning levede, af og sammen med naturen. Vi lærte om der symboler, deres måde at udnytte, men beskytte naturen samtidig. Vi lærte noget af deres sprog, vi så deres dans og hørte deres sange.
Vi afsluttede kultur aftenen med en traditionel Maori hangi, hvilket er et kæmpe måltid der er tilberedt under jorden, Vi fik noget godt mad, og hørte noget mere musik og så var aftenen ovre. På vej hjem i bussen, blærede vores kultur guide sig lidt med hans utrolige gode hukomelse. Han kunne alle passagernes navne, og hvor de var fra! Så når han kom til os sagde han "og så har vi Kirstine og Camilla fra Danmark" og sang noget af vores national sang, dette gjorde han ved ALLE i bussen, og kunne en sang til alle de præsenterede lande. Det var noget af det der havde imponeret os mest i løbet af hele aftenen!
24. november
Idag havde vi en "fridag" i Rotorua. Kir og jeg brugte dagen sammen med vores to veninder fra Amsterdam: Luna og Myrna, og vores ven fra Engalnd; Daniel Frosti. Vi gik en tur i byen, og Frosti besygte en tattovør der kunne lave tattoveringe i original new zealandsk kunst stil.
Imens han blev tattoveret gik Kir og jeg til frisøren!
Om aftenen mødtes alle fra Kiwi bussen på en bar der var tilknyttet det hostel vi boede på, og lærte hinanden lidt bedre at kende. Det var en ri´gtig sjov aften og vi fandt ud af, at vi var på bus med mange søde mennesker!
- comments