Profile
Blog
Photos
Videos
Flyveturen til HCMC gik super fint, trods 2 times forsinkelse (vi skulle ellers flyve med det flyselskab der aldrig havde forsinkelser). Godt vi ikke skulle nå et andet fly :) taxaturen hen til hotellet gik heldigvis også bedre end sidste gang og vores taxachauffør var rigtig sød og venlig, selvom han da lige prøvede at snyde os til at give et par dollar mere for turen. Hotellet vi bor på var det billigste vi kunne finde, for vi har brugt alle vores penge hos skrædderen. Det er nu udemærket til prisen, omend lidt halvbeskidt og slidt, og måske en anelse skimmelsvamp på væggene, men vi havde heller ikke forventet noget bedre.
Det er fantastisk at være kommet tilbage til varmen ! Hoi An var virkelig kold ift Cambodia, og HCMC minder lidt mere om Phnom Penh i temperatur, stadig lidt koldere umiddelbart, måske kun 33-34 grader, hvor temperaturen i Phnom Penh var på 37 grader da vi tog afsted. Vi havde hørt at trafikken i byen skulle være fuldstændig sindssyg, hvilket vi må sige, at det passer slet ikke. Måske fordi vi kommer fra Phnom Penh. Her er flere biler end i Cambodia, men her er også rigtig mange scootere. Faktisk 8 mio scootere i byen for at være næsten præcis... Her er ingen TukTuk'er hvilket vi savner lidt, så vi tager mototaxi (bag på EB scooter) eller taxa, hvilket er helt utroligt billigt ! Men stadigvæk er det ikke helt det samme at køre igennem byen og kigge ud af en tonet bilrude, som at sidde i en åben TukTuk og mærke vinden i håret. På trods af 8.000.000 scootere, biler og busser (her er faktisk bybusser med numre på, det er vi heller ikke ligefrem vante til), så glider trafikken virkeligt nemt, måske fordi her er lyskryds og folk er ret habile chauffører. Når vi skal krydse vejen, uanset om der er fodgænger eller ej, kigger vi altid til venstre først mens vi målrettet bevæger os ud på kørebanen og forsøger at få øjenkontakt med alle scooterkørende mennesker, for at se om de har set os. Bilerne har vi lidt mere respekt for, de kan ikke lige så hurtigt styre udenom os som scooterne kan. Når vi så er kommet helskindede halvvejs over kørebanen og forbi dem i højre vejbane, så drejer vi hovedet og ligger mod højre, og så gentager det hele sig indtil man er sikkert over den store vej. K blev en dag fanget midt på kørebanen hvor scooterne drønede forbi hende både foran og bagved, og jeg må sige at jeg var ret nervøs på det tidspunkt, især fordi jeg vidste hvor uheldig hun havde været på sin egen scooter... Men heldigvis kom der et hul og hun kom sikkert over til mig. Vi er efterhånden blevet ret gode til at krydse vejen, og det er helt imponerende at se hvor gode vietnameserne er til at styre udenom os. Og du kan være helt rolig, vi passer selvfølgelig godt på (mest henvendt til min far).
Her i Vietnam betaler vi enten med Dong eller med kort, og i Cambodia betalte vi altid med dollar. Dette har gjort, at uanset hvad vi skal købe er i Vietnam, så regner vi prisen ud i dollar og vurderer prisniveauet efter det. Vi regner det aldrig om til kroner, jeg ved faktisk ikke engang hvad valutaen står for i danske. Så det bliver helt mærkeligt at komme hjem til kroner og øre, og jeg er sikker på at jeg bliver chokeret over hvor dyrt alting er. 1,5 $ lyder trods alt noget billigere end 10 kr synes jeg. Men sådan er det jo. Asien er billig (oftest i hvert fald), og Danmark er dyr.
K og jeg havde planlagt at tage på nogle dagsture i HCMC for at være lidt kulturelle og fordi vi havde hørt at selve HCMC er så uoverskuelig og voldsom at befinde sig i, hvilket vi nu umiddelbart ikke synes. For at undgå turistræset besluttede vi os for en gør-det-selv-tur til Mekon Delta, hvor vi gerne ville se de flydende markeder, de flydende landsbyer, sejle på floden osv. Inden vi tog afsted havde vi læst flere steder at det bedst kunne betale sig at booke en guidet grupperne og at det var bedst at have flere dage der. Vi gik så imod alle råd og valgte at tage dertil selv på 1 dag. Vi skulle måske have lyttet til de råd vi havde fået, for ingen af de nævnte ting, kunne lade sig gøre. Der var for langt, for lang ventetid, lukket på markederne osv. Men alt dette fandt vi først ud af, efter vi var ankommet med bus til en by i delta. Vi valgte derfor af leje nogle cykler, og så tog vi på en 20 km cykeltur, på alt for lave og flade cykler, rundt i Mekong Deltas små landsbyer og forbi kokos- og frugtplantager. Det var simpelthen så hyggeligt. Der var så dejlig fredeligt, væk fra storbyens konstante larm og trængsel og ud i junglen med frisk luft og en klar himmel. Mekong er navnet på floden der løber igennem bl.a Vietnam og Cambodia, og delta er et stort område i Vietnam, som floden løber igennem. Så rundt i de små landsbyer er der små broer og vandløb og arme fra floden, og folk benytter dette til landbrug. Og så tog vi ellers tilbage til storbyen igen. Det var ikke lige den tur vi havde regnet med, men eftersom vi kun havde 1 dag at gøre med, kunne det ikke blive anderledes, og vi havde faktisk en rigtig dejlig dag.
Vi tænkte dog, at næste dags udflugt til Cu Chi Tunnellerne heller måtte være en guidet tur, og bookede derfor en halvdagstur. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige om det faktisk. K's kommentar da turen sluttede var: "Nå men så fik vi da også set set...", og det var som taget ud af mine egne tanker. Men altså, vi synes jo det var obligatorisk at se det, og det var ikke så dyrt, så det var jo fint nok. Og vi havde aldrig fundet dertil på egen hånd, så det var godt vi havde en guide, selvom han gentog alt hvad han sagde 3 gange og satte et t bag ved alle ord og sætninger. Han var især glad for goat, altså en ged på dansk, men mente i virkeligheden go, altså gå på dansk.
Sidste aften i HCMC tog på The View Garden, på deres Rooftop Bar, hvor vi fik de lækreste drinks og sad i en lille oase på toppen af bygningen. Der var SÅ hyggeligt ! Det var helt fantastisk at sidde og nyde solens sidste varme stråler iført vores nye skræddersyede kjoler og fine stilletter, og makeup (hvilket virkelig har hørt til sjældenhederne).
Fredag inden vi skulle afsted brugte vi på lækker morgenmadsbuffet, og så slentrede vi ellers rundt i gaderne i byen, kiggede lidt butikker, gik forbi Notre Dame kirken osv. Kl 13 blev vi kørt til lufthavnen i taxa, hvorefter vi fandt ud af at flyet var forsinket i 2 timer... Godt der var wifi og Gossip Girl på Netflix ! Vores første mellemlanding var i Kina, vi havde heldigvis rigeligt med tid, så det gjorde ikke så meget at flyet var forsinket. Troede vi... Da vi afleverede vores fandt fik vi at vide at der ikke var flere pladser på flyet til Paris. Og de vidste åbenbart ikke lige hvad de så skulle stille op, selvom vi jo havde købt billetterne. Der stod 7 andre med samme problem. Efter et godt stykke tid med sved på panden, fordi vi regnede med at skulle ombookes og derfor ikke ville nå sidste fly til Kastrup, printede de endelig vores boardingpas med sædenumre på. Jeg kom dog til at sidde alene, i 13 timer, foran en lille dreng der skreg hele vejen, så det var ikke meget søvn jeg fik på den tur. I Paris var der ingen problemer og både vi og vores tasker landede sikkert i Kastrup lufthavn i morges 9.30. Her blev K og jeg hentet af hendes mor, Pap og bror Nikolaj.
Nu sidder jeg her i Vejle og slutter eventyret samme sted som jeg startede det. Det er ufatteligt at der er gået 7 uger allerede og jeg har det næsten som om at jeg lige er vågnet midt i en drøm og i virkeligheden har været her i Vejle hele tiden.
Jeg føler mig utrolig priviligeret over alle de ting jeg har oplevet i Cambodia og Vietnam og har i den grad vækket min rejselyst, første men ikke sidste gang i Asien, det kan jeg garantere !
Jeg har også været rigtig glad for at være så meget sammen med Kristine, vi minder så meget om hinanden på rigtig mange områder og har været de perfekte rejsemakkere, hvilket vi ikke anede om vi ville være, inden vi tog afsted.
Jeg kan ikke sige andet, end at det hele har været fantastisk. Både gode og mindre gode oplevelser, jeg tager det hele med mig og gemmer det i min kuffert med livserfaringer.
Jeg er glad for at I ville følge med her på min lille blog, det betyder meget for mig ! Jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen <3
Knus fra mig.
- comments