Profile
Blog
Photos
Videos
Nu sidder vi i Schipol-lufthavnen i Amsterdam og venter på at komme med flyet til Aalborg. Vi er godt trætte efter en langs rejse. Men også glade og tilfredse over en veloverstået tur med mange små og store oplevelser :-)
Søndag var vi i Six Flags. Det gik derudaf fra starten med vilde rutsjebaner i forskellige størrelser. Michael blev dårlig efter de første tre, men blev frisk igen senere på dage, hvor vi bl.a. prøvede "Superman" som farer afsted med op til 160 km i timen.
Mandag morgen var vores sidste hele dag i Californien. Vi havde aftalt, at vi ville en tur til Hollywood og Berverly Hills. Først skulle vi dog have morgenmad på hotellet og en tur i poolen. Turen fra hotellet og til Hollywood er en smuttur på små 100 km og med den tætte trafik i LA tager det lang tid at komme frem. Men et stykke over middag var vi klar til at stille bilen og vandre op og ned ad "Walk of Fame" (Hollywood Boulevard). Vi var også en tur i Hollywood Highland Center - et stor område med butikker og restauranter. Vi kan hilse og sige, at Hollywood-området ikke er særligt glamourøst - det er faktisk meget slidt og beskidt!
Efter et smut forbi den dyre forretningsgade Rodeo Drive, kørte vi en omkring Beverly Hills inden dagen i filmbyen sluttede med aftensmad på en hyggelig restaurant på Sunset Boulevard. Herefter gik det hjemad mod hotellet. Det var et flot syn at se de lysende skyskrabere i Downtown fra motorvejen.
Tirsdag formiddag fik vi pakket. Vi har måttet købe en ekstra kuffert til de mange nye "klude" vi har med hjem (de er jo billige i USA). Vi havde travlt med at komme til lufthavnen og få afleveret bilen og herefter komme videre med shuttlebus til terminalen. På vejen mod lufthavnen skulle vi selvfølgelig lige forbi et outlet for at købe sko til Ditte, så vi var lidt pressede, men nåede det hele.
Turen til Californien har været en kæmpeoplevelse. Californien har ALT og at rejse i denne stat giver meget store og varierende oplevelser. Vi har kun mødt venlige mennesker og alle er meget interesserede i at høre hvor vi kommer fra. Vi har mod på mere og må hjem og putte i sparebøssen!
kh. familien Binderup
- comments