Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et par dage uden WIFI er vi nu klar til at opdatere bloggen. På vej ud af San Diego var vi en tur på stranden, hvor vi nåede at få røde næser og skuldre :-)
Herefter kørte vi mod nordøst, gennem Palm Springs mod Laughlin hvor vi skulle overnatte. Temperaturen sted gradvist fra ca. 21 i San Diego til omkring 40 i Palm Springs, hvor vi holdt en lille pause og fik lidt at spise på Jack in the Box. Herfra kørte vi det sidste stykke mod Laughlin - et mini Las Vegas i ørkenen. Lauglin var en total surrealistisk oplevelse. For at komme til hotellet skulle vi igennem et stort casino fyldt med "hispanics" og ældre damer med en cigaret i munden. Vi troede vi skulle have en svalende dukkert i poolen da vi ankom ved 21-tiden, men den var fyldt med mexikanere, så vi ventede til næste morgen tidlig, hvor temperaturen stadig var omkring 35 grader. Vi skyndte os væk fra spillebyen og satte kursen mod Grand Canyon. Det var en fantastisk køretur, hvor vi tog en afstikker ad den gamle "Route 66". Her gjorde vi holdt i Hackburry og Seligman hvor der var gamle biler, benzinstandere, skilte og andre effekter fra "the mother road"s storhedstid. Vi fik taget en masse billeder og Ditte og Matti fik købt lidt souvenir. I Seligman fik vi pludselig en stor regnbyge og herfra faldt temperaturen kraftigt til omkring 14 grader. På det sidste stykke mod Grand Canyon frygtede vi at skulle se kløften i regnvejr, men pludselig klarede det op og vi nåede at se solnedgangen over Grand Canyon i flot vejr ved 19.30-tiden. En storslået oplevelse som det er svært at finde ord for!
I dag var vi så oppe for at se solopgangen ved 5-tiden og herefter en tur rundt med bus og på gå-ben.
Lige nu sidder vi på "Dennys" (en diner) og får en kold smoothie inden turen går videre mod Las Vegas, hvor temperaturen er på ca. 40 grader.
- comments