Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det tid til at give lidt lyd fra den store verden igen. Der er sket saa meget siden sidst, saa det har taget lidt tid at faa det hele med!
Vi forlod La Paz d. 28. februar tidligt morgenen og rejste med bus til Copacabana. Copacabana ligger ud til Titicacasoeen og er meget taet paa graensen til Peru. I Copacabana fandt vi et hyggeligt og billigt hostel med laekkert opholdsomraade, koekken og vaerelse med eget bad. Og saa havde vi fjernsyn med en kanal, der viste amerikanske tv'serier - yes! Lige hvad vi traengte til efter et par ret intense dage med maaske lige lovlig meget fest i La Paz.. Mens vi var i Copacabana tog vi en overnatning paa Isla Del Sol, som er den oe, hvor Inkariget ifoelge legenden er opstaaet. Vi sejlede derud - en flot 2-timerstur paa Titicaca-soeen. Vi overnattede paa den nordlige ende af oeen og stod naeste dag tidligt op for at gaa turen rundt - foerst op til Inkaruinerne og ofringsbordet i nord og derefter den flotte gaatur ned til havnen i syd, hvor vi efter en velfortjent pizza tog en baad tilbage til Copacabana.
Dagen efter hentede vi Nadine ved bussen i Copacabana og tog sammen videre til Puno, som ligger i Peru. Det var ikke nogen lang tur, saa vi havde god tid til at finde os et hyggeligt pizzaria og fejre Nadines foedselsdag med turens hidtil bedste pizza. Dagen efter (3. marts) havde vi booket pladser paa en 2-dages tur til nogle oeer lidt uden for Puno. Foerst besoegte vi nogle kunstige oeer, hvor 5 familier boede sammen i straahytter. Meget primitivt og ret interessant. Vi fik en tur rundt i deres "Mercedez Benz" - en baad bygget af straa - mens boernene sang sange for os paa maaske 10 forskellige sprog. Vi snakkede om, at det maa vaere temmelig maerkeligt paa den maade at vokse op som en turistattraktion. Herefter gik turen til den oe, hvor vi skulle tilbringe natten hos lokale familier. Da vi ankom til oeen havde de lokale stillet op til velkomst, og vi blev fordelt ud i familierne. Der var ikke plads til 4 hos nogen, saa vi blev splittet i to: Nadine og jeg(Caecilie) hos én familie, og Sidsel og Ditte i den anden. Nadine og jeg boede hos en meget soed husmor paa 27, der havde 3 boern paa 4,5 og 7 aar. (Nadine, der ogsaa er 27, undrede sig en del over forskellen paa, hvor man er i sit liv som 27-aarig i Peru og i Tyskland). Hos dem boede ogsaa bedstemoderen, der var 49, men som saa MEGET aeldre ud end min mor, selvom de har samme alder. De var rigtig soede allesammen, og det var en virkelig spaendende oplevelse at bo og spise som dem. Boernene viste os stolt deres skoleboeger og var helt vilde med vores kameraer, som vi hele tiden maatte fotografere dem med. Om aftenen var alle turisterne paa oeen til fest med de lokale i en slags forsamlingshus. Vi var forinden allesammen blevet klaedt i deres traditionelle toej med skoerter og broderier i mange farver, og saa gik dansen ellers i et par timer akkompagneret af to lokale orkestre. En ret sjov oplevelse, selvom det selvfoelgelig bar praeg af at vaere lidt af en turistattraktion.
Tilbage i Puno fik vi endnu en pizza paa vores nye yndlingssted og tog derefter natbussen til Cusco. Vi ankom til Cusco kl. 4.30 om morgenen og tog en taxa til Wild Rover Cusco, hvor vi heldigvis fik lov at sove lidt i deres tv-rum, da vores senge ikke var klar endnu. Wild Rover Cusco viste sig at vaere ca. ligesom Wild Rover i La Paz, bare med lidt bedre opholdsomraader. Vi var alle 4 helt vilde med Cusco lige fra start. Det er en virkelig smuk by i spansk stil med hvide vaegge, smukke arkader og prangende kirker. Cusco var engang inka-hovedstaden (navnet betyder "verdens navle"), og der er mange steder rester af de gamle inkamure og museer om inkaerne.
De fleste turister i Cusco tager turen til Machupicchu, og det gjorde vi selvfoelgelig ogsaa. Vi havde ikke tid til at tage 4-dages turen, hvor man vandrer til Machupicchu, saa vi endte med at koebe en 2-dages pakke, der inkluderede transport, hotel, mad og indgangsbillet. Toget var dyrt, saa vores tur blev med en minibus. Det var en ret nervepirrende tur paa meget smaa grusveje i bjergene. Paa et tidspunkt koerte vi over en bro, der bare var en par braedder henover en stor kloeft med et vandfald. Der lukkede vi oejnene og haabede paa det bedste! Men chauffoererne har jo proevet det 1000 gange, saa selvfoelgelig gik det fint. Vi blev sat af 2,5 timers gang fra byen Aguas Calientes, hvor vi skulle overnatte. En ung fyr viste os vej langs den meget larmende flod og over smaa bifloder som vi maatte passere forsigtigt paa braedder med temmelig store mellemrum - igen en smule nervepirrende. Men vi naaede frem til Aguas Calientes, der ligger midt imellem kaempe store bjerge og en voldsom flod, og der tilbragte vi saa natten. Naeste dag maatte vi op kl 3.45, fordi vi havde besluttet os for at vandre op til Machupicchu. Det viste sig at blive lidt boevlet, for naar folk i Peru siger "morgenmad kl 4.15 - sharp", men de "maaske aabner vi kl 5.00 ...". Derfor blev vi noget forsinkede og maatte tage turen op til Machupicchu paa bare én time. Vi klarede det, men det var virkelig haardt at bestige et bjerg under tidspres! Machupicchu var en helt fantastisk oplevelse. Lige da vi naaede op, var der fuldstaendig skyet, saa vi kunne ingenting se, men guiden pegede ind i hvide skyer og sagde, at her var saa Machupicchu, og at det var en helt fantastisk udsigt. Det var vi jo saa lidt skeptiske overfor, for vi kunne jo ingenting se, men med ét begyndte taagen at lette, og saa laa den gamle inkaby ganske rigtigt der. Et meget flot syn! Desvaerre lettede skyerne aldrig helt, saa vi fik ikke en saa klar udsigt som den, man ser paa billederne, men vi syntes nu alligevel det var det hele vaerd. Efter en 2-timers guidet tur med en guide, hvis engelske ordforraad af adjektiver ikke inkluderede ret meget andet end "beautiful", gik turen ned ad bjerget igen - denne gang var det heldigvis ikke saa haardt. Vi tog turen tilbage fra Aguas Calientes (som foer tog 2,5 timer) paa kun én time, da vi gik tilbage igen - vi troede vi kunne tage toget, men toget koerte ikke, fordi der var faldet en sten ned paa skinnerne, saa vi fik pludselig travlt. Det var saa lidt af en nedtur, da toget pludselig koerte forbi os, mens vi smaaloeb hele vejen tilbage - oev for daarlig info. Paa vej tilbage til Cusco i minibussen, regnede det en del, saa vi maatte paa et tidfspunkt alle gaa ud af bussen, fordi den gled baglaens i mudderet paa de meget smalle bjergveje ... Vi lukkede oejnene en del paa turen hjem ogsaa!
Efter Machupicchu havde vi tre dage tilbage i Cusco, som vi brugte paa at gaa lidt mere paa opdagelse i byen. Besoege den smukke katedral og det gamle inka-soltempel, som spanierne byggede om til en katolsk kirke. Vi fandt ogsaa en virkelig hyggelig og laekker restaurant Los Perros, som vi besoegte flere gange.
Fra Cusco tog vi en natbus i 16 timer til Huacachina, som er en lille oase omgivet af hoeje sandbakker. De fleste besoeger Huacachina for at sandboarde, og det fik vi ogsaa afproevet. Vi blev koert ud til bakkerne i en saerlig bil, som kunne koere vildt hurtigt i sandet. Det var naermest som en tur i tivoli - chauffoeren koerte vildt staerkt op og ned af bakkerne. Det var virkelig sjovt! Vi kaempede en del med vores snowboards ned ad de stejle bakker - jeg kom sjovt nok sidst ned hver gang, og vi vaeltede alle sammen en del gange, men vi havde det virkelig sjovt og kom hjem helt tildaekkede af sand! Aftenen gik med "after-boarding" sammen med de 5 andre danskere, der tilfaeldigvis boede paa samme hostel som os. Ret underligt tilfaelde, men virkelig hyggeligt!
I gaar ankom vi saa til Lima, Perus hovedstad. Her bor vi paa Kokopelli backpacker hostel med laekker tagterrasse og gode senge. I gaar moedtes vi med Sidsels storebrors ven, som er fra Lima, og som viste os lidt rundt og tog os med paa de gode drinkssteder i Lima. Vi fik smagt en helt autentisk (og ret dyr) Pisco Sour. Pisco er Perus nationaldrik, og en Pisco sour indeholder bla. aeggehvider, sukker og citron. Det smagte faktisk ret laekkert! I dag har vi nydt varmen og gaaet rundt i byen. Vi har besoegt nogle gamle ruiner midt i Lima, som stammer fra aar 200-700 - det var ret spaendende. I aften skal vi moedes med Nadine, som ogsaa er kommet til Lima, og saa skal vi ogsaa moedes med en af Jeppes (Sidsel storebrors) andre venner. Det skal nok blive hyggeligt. I morgen har vi et fly til Trujillo, som ligger lidt laengere oppe af kysten.
Haaber alt er som det skal vaere i DK. VARME tanker fra Stillehavet og Lima.
- comments