Profile
Blog
Photos
Videos
Saa skete det. Det som jeg egentlig lidt havde regnet med, og saa alligevel ikke. Jeg er blevet beroevet. Fredag aften, da jeg skulle hjem fra skolen, efter at vi allesammen havde spist aftensmad sammen, kom der en og greb fat i min taske bagfra. Da jeg vender mig om, faar jeg en kniv stukket i hovedet og han siger, at han vil have min taske. Jeg vaelger at give ham den, ret instinktivt faktisk, da det gaar op for mig hvad der foregaar. Da han har faaet tasken loeber han sin vej, og jeg bryder fuldstaendig sammen i chok. Jeg gaar tilbage til skolen, hvor laererne heldigvis stadig er, og de ringer til politiet og alt muligt, men ingenting... Saa det var sgu rimelig ubehageligt, og er det stadig. Da jeg kommer tilbage til familien (laererne foelger mig denne gang de 50 meter jeg har hjem), er jeg stadig fuldstaendig oploest, og ringer til far. Lidt senere kommer soennen paa 18 aar hjem, og kommer in for at hoere, hvad der er sket - rigtig soedt af ham ! HAn faar troestet mig, og bliver saa ellers oppe den halve nat, bare hvis jeg nu skulle faa brug for ham, som han sagde. Han er virkelig soed ! Jeg sover selvfoelgelig ikke saerlig meget den nat, men falder dog lidt til ro.
Fysisk skete der ikke noget med mig, eftersom at jeg bare gav ham tasken, men psykisk maa jeg indroemme, at jeg var og er rimelig chokeret! Jeg er lidt af et nervevrag, naar jeg gaar paa gaden, selvom det er i lys og det hele. Jeg kan slet ikke klare, at folk gaar taet paa mig, eller i det hele taget hvis der er mange mennesker (hvilket er ret ulogisk, for den aften var der jo netop ingen), og omvendt kan jeg heller ikke lide at vaere alene paa gaden. En anden konsekvens er, at jeg bliver rigtig vred paa mig selv og ked af det, naar der er noget jeg ikke kan finde ud af, for jeg kan ikke lade vaere med at taenke paa, hvad man egentlig kan finde du af, hvis man ikke engang kan finde ud af at passe paa sine ting! Ulogisk, jeg ved det, men saadan er det nu engang.
Men altsaa det hele er nu ikke helt skidt her i Xela (eller officielt Quetzaltenango), selvom at min opfattelse er lidt farvet af fredag aften. Jeg bor hos en rigtig soed familie, hvilket er heldigt, for vaerelset er sgu lidt a la HArry Potter, saa hvis ikke familien var soede, havde jeg nok flyttet ;) Familien bestaar af Jackie, moren, Hans, faren, en datter, der ogsaa hedder Jackie, paa 11, en soen Richard paa 14, og saa selvfoelgelig soennen paa 18, der ogsaa hedder Hans - ret nemt at finde ud af med de navne, hehe... Familien er simpelthen bare saa soede, og de snakker allesammen rigtig meget med os (jeg bor sammen med en slovak - Eva - paa 34), og de er smadder opmaerksomme paa hvordan vi har det og saadan. Der er altid mindst en til at deltage i vores maaltider, hvis ikke det bare er sammen med familien. Boernene er virkelig overdrevet velopdragne, men ikke saadan at man bare taenker, okay, de er blevet slaaet eller et eller andet i den dur. De gaar alle tre i skole, Hans, den aeldste, paa universitetet hver aften. Derudover arbejder han, er spejder, og staar op ved 5 tiden hver soendag, for at gaa i kirke - hold da bare op, siger jeg bare ! Og alligevel er han bare saa nede paa jorden og soed og rar, at det er helt underligt, hehe...
Ellers er jeg jo begyndt i skole igen, denne gang paa en lille og hyggelig skole, der hedder CBA. Vi er 4 elever, Eva, en australier, der heeder Rebekka paa 24, en amerikaer, der hedder Stephan og saa mig. De andre er rigtig soede (selvom hun er ret saer hende Eva :p). Isaer Stephan morer vi os meget over. Af en amerikaner og vaere har han ret meget mellem oererne (grov generalisering, jeg ved det godt), ogsaa af indsigt i rigtig mange ting, men alligevel er han total bange for at koere i de offentlige busser, for han laege har sagt til ham, at man helt sikkert faar tuberkulose af det ! Altsaa jeg har koert ret meget i de almindelige busser, uden at blive syg, men man kan jo vaere rask smittebaerer, som jeg vel nok var klar over ?! Det er ret morsomt.
Skolen har vist nok 6 laerere, en sekretaer og en direktoer (der desuden er gift med sekretaeren, og bor paa skolen, eller rettere sagt, hans hus er skolen), og fordi skolen er saa lille, er stemningen virkelig rar, og vi hygger allesammen i pauserne, og ogsaa uden for skolen. F.eks. tog nogle af laererne os med ud en aften, for at se fodbold, da det lokale hold Xelaju skulle spille mod aerkefjenden San Marcos. Det var virkelig en sjov oplevelse - los quetzaltecos (borgerne herfra denne her by) gaar virkelig meget op i deres hold, og der var baade sang, dans, kampraab og hornmusik hele kampen igennem :) Desvaerre valgte en af spillerne fra Xelaju at slaa en af de andre i hovedet, for saa at blive udvist, hvorefter San Marcos faar sig nogle maal, og kampen ender 2-2. Men det var sgu en rigtig sjov oplevelse.
Fagligt er skolen ogsaa rigtig god. Min laerer hedder Jorge, og er virkelig en spoejs mand, men han ved alting tror jeg, han kan i hvert fald svare paa alt, hvad jeg spoerger om, baade med grammatik, men ogsaa med politik, historie og andre ting om Guatemala. Det er virkelig en rar ting. Han varierer desuden undervisningen rigtig meget, saa jeg laerer baade grammatik, laeser digte, hoerer sange, og laerer om politik.
Hver eftermiddag har skolen ogsaa en eller anden aktivitet, man kan deltage i. Indtil videre har jeg besoegt San Andres, som er en landsby i naerheden, med den sejeste kirke jeg nogensinde har set. Den er bare saa farverig, og saa er der virkelig mange traditioner bundet til den, at det er helt vildt! Jeg har ogsaa deltaget i en ´conversacion´som de kalder det, paa spansk, der denne gang omhandlede Guatemalas borgerkrig. OGsaa var jeg selvfoelgelig med til aftensmaaltidet fredag.
Som det sidste er jeg endnu engang begyndt paa noget projektarbejde, selvom jeg var lige ved at droppe det igen, da jeg fandt ud af, at man skal svare paa to siders ret taetskrevne ark med spoergsmaal, hvilket jeg synes var ret overdrevet, men det viste sig, at det skyldes nye paabud fra regeringen, eftersom at der for et aarstid siden var to voluntoerer, der stak af med 5 boern, stjal store dele af deres levere og deres ene nyre, for saa at lappe den sammen, og sende dem hjem igen ! Ret vanvittigt, men en udemaerket forklaring paa alle de spoergsmaal, saa jeg valgte bare at svare, og saa begynde.
Saa nu er jeg tre gange om ugen paa et projekt, hvor jeg endnu engang fungerer som hjaelpelaerer. Denne gang er boernene bare fra 7-17 eller 18, og vi hjaelper dem med at laerer at laese, skrive og regne. Det er et meget lavt niveau, paa trods af deres relativt hoeje alder, men saadan er det nu engang aabenbart her. Indtil videre har jeg mest hjulpet de smaa, og det passer mig helt fint. Paa mandag, altsaa imorgen, skal jeg saa tl at begynde at laere dem lidt engelsk, selvom at det egentlig ikke lige var det jeg havde lyst til, men det vil de smadder gerne, saa nu er det saadan det er.
Saa paa trods af min rigtig daarlige oplevelse, er det hele altsaa ikke helt skidt her i Xela. JEg haaber at I haar det godt derhjemme allesammen !
p.s. Inge billeder denne gang, da mit kamera blev stjaalet med alle billederne paa :(
- comments
Far ! Hej min skat. Vel formuleret indlæg. Stærkt at du allerede har fået skrevet. Og vælger at se lyset for mørket. Kys herfra
margrethe Grim oplevelse. Men super, at du kan skrive om det. Jeg har lige hørt om et videnskalig projekt, hvor man har fundet ud af, at hvis man skriver om traumatiserende oplevelser, kommer man hurtigere igennem. Forøvrigt - har du tænkt på at blive journalist. Du skriver super godt om dine oplevelser. Man får virkelig et indblik i dit liv langt fra Danmark. Knus og stort mod til dig fra Margrethe
moster Cilleskat - hold nu op, jeg havde pisset i bukserne af skræk. Og hold så op med at være vred på dig selv. Se at komme i gang med at give dig selv ros over at du passede på dig selv i stedet for at passe på dine ting! Ting kan erstattes - det kan du ikke! Fandens til møgskiderik!!!!! Han skulle have nogle bank ;-) Sejt at du er videre, og får både skrevet og talt om denne grimme oplevelse - og fantastisk at der har været kærlige mennesker omkring dig. Tænker på dig, savner dig og ønsker dig glæde og gode oplevelser. MYS MYS OG MYS fra mos
Linda Kære Sille. Det er jo en oplevelse som vi ALLE-tror jeg- havde frygtet for dig og som du selv har været opmærksom på. Du formåede at reagerer lige som du skulle-uden at tænke over det- netop ved at lade ham tage tingene. Det er så beskæmmende at der er nogle få mennesker der formår at ødelægge et ellers godt tillidsforhold. Sørg for at fortælle om episoden til så mange som muligt og så deltaljeret som muligt, det vil hjælpe dig og husk: DU GJORDE DET RIGTIGE UDEN AT TÆNKE OVER DET!!! Jeg håber du kan have en fortsat god tur uden slige oplevelser. Husk: skriv oplevelsen deltaljeret ned. Kærlig hilsen Linda
Magnus Hej Ynglingskusine! Jeg kan kun tilslutte mig de andre kommentarer - det lyder sku som en gruopvækkende oplevelse! Som du jo selv indledningsvis skriver, så havde du selv en formodning om, at det potentielt kunne ske, at du blev overfaldet. Det er jo sikkert et land med ekstrem fattigdom, og man kan vel sige, at du så har oplevet den anden side af virkeligheden i et meget fattigt land, hvor folk griber til ekstreme og desperate midler for at forsørge familien. Det er sku også livsbekræftende at høre en sådan historie, som både du og vi som læsere, kan bruge til at reflektere over vores eget liv, og det at leve i Danmark, med en velfærdsstat og et omfordelingssystem der søger at sikre alle gode livsbetingelser. ( ikke i ligeså høj grad som jeg håber bliver tilfældet i fremtidens Danmark ☺). Det er omvendt også rigtig godt at høre, at du befinder dig hos en familie med nogle rigtig dejlige mennesker, hvor du, ud fra din beskrivelse, er blevet budt velkommen med åbne arme og nærmest er blevet en del af familien. Jeg håber, at du også kan se tilbage på alle de dejlige oplevelser du allerede har haft under din rejse, og at det kan få dit humør op igen. ( Ellers så tag selv og se nogle af alle de billeder du har taget, for det kan da ikke andet end at få smilet frem på munden, for hold da op, hvor har du oplevet mange utrolige ting!!) Jeg håber fortsat du vil nyde din rejse, og glæder mig til du engang kommer hjem så du selv kan fortælle om alle dine spændende oplevelser ☺ Knus og kram Magnus