Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der en hilsen fra Phnom Penh i Cambodja.
Så er vi nået frem til Cambodja efter meget møge og besvær…….
Tirsdag d. 25. var vi i poolen om formiddagen. Vandet var temmelig koldt, selvom luften var 27 grader. Poolen var nemlig overdækket, så der kom faktisk aldrig sol på den. Så badeturen blev ikke så lang. Vi havde besluttet os for at vi ville leje cykler på hotellet samme dag. Så kl. 14 cyklede vi afsted fra hotellet. Første stop var aflevering af vasketøj. Vi havde fundet et sted nede i byen, som kun skulle have 8000 kip pr. kg. Tøj. Det lyder dyrt, men det er kun 5,50 dkr :) Da vi havde fået lidt frokost, cyklede vi videre rundt i byen. Vi cyklede bare lidt rundt på må og få, igennem nogle små gader, og udforskede byen lidt. Sidst på eftermiddagen gjorde vi stop ved Triumfbuen, hvor vi holdte en pause og fik en is, inden vi ville cykle ud og finde noget aftensmad. Men så langt nåede vi desværre aldrig. For på turen væk fra Triumfbuen ad en meget stor trafikeret vej fik Ulla stjålet sin taske. Hun havde den i cykelkurven, dog holdt hun fast i den. Pludselig kommer der en motorcykel og overhaler hende, og imens han overhaler flår han tasken op af cykelkurven og ud af Ullas hånd. Og inden vi når at reagere er han over alle bjerge. Det samme er Ullas taske, som lige netop denne dag var fyldt med mange vigtige ting. Safetyboksen på hotelværelset virkede nemlig ikke (manglede nye batterier) samme morgen, så vi havde taget alt med os for en sikkerheds skyld. Heldigvis var der ikke sket nogle af os noget, men væk var alle vores pas, ungernes punge, Ullas pung, Ullas telefon (så derfor er telefonen spærret), vores lille kamera, Lærkes nintendo + 2 spil, 3 par solbriller (Renés, Ullas og Lærkes) samt diverse andre småting. Der stod vi så og var lidt skræmte fra vid og sans, velvidende at der kun var 1 ½ døgn til vi skulle flyve til Cambodja og det er jo ikke så nemt at flyve uden sit pas. Heldigvis var der masser af hjælpsomme mennesker lige omkring os. Der var hurtigt en lokal ung pige, som tilbød sin hjælp. Ca. 100 meter derfra sad der nogle færdselsbetjente, som vi gik over til. Pigen var tolk for os, så vi fik forklaret, hvad der var sket. De sagde at vi skulle køre på den lokale politistation. Den unge pige tilbød straks at hente sin bil og køre for os. Der findes altså masser af flinke, rare og hjælpsomme mennesker i Laos. Vi kørte til politistationen, fandt ud af det ikke var den rigtige politistation, og da vi kom frem til den rigtige, var der lukket. Vi fik dog af vide, at vi kunne komme igen efterfølgende morgen kl. 8. Vi sagde mange tak for hjælpen til den unge pige og tog tilbage til hotellet. Her fortalte vi personalet, hvad der var sket, og straks kom en af cheferne. Vi fik af vide, at de ville gøre alt de kunne for at hjælpe os. Heldigvis havde hotellet kopi af alle vores pas. Så efter at have fået en kopi og et nyt nøglekort til vores dør, gik vi op på værelset, for at prøve at falde lidt til ro. Vi var stadig noget chokkeret, ikke mindst børnene og specielt Magnus.
Onsdag d. 26. Vi kørte fra hotellet kl. 8 til politistationen. Hotellet havde stillet bil og chauffør til rådighed. Vi havde faktisk også hele dagen 2-3 af hotellets chefer med os. Så her fik vi virkelig mærket, at det var et 5-stjernet hotel vi boede på. Vi fandt også hurtigt ud af, at der er mange forskellige politistationer og myndigheder i Laos. Og så er tingene meget omstændige og alting tager lang tid. Alt i alt brugte vi 8 timer på 3 forskellige politistationer, en myndighed og til sidst den cambodjanske ambassade. Så vi var meget glade for hotellets hjælpsomhed. Men efter de 8 timer havde vi de papirer vi skulle bruge for at rejse videre. På vejen hjem fra ambassaden, blev den ene chef ringet op af hotellet. De havde modtaget et opkald fra en som havde fundet formentligt vores pas. Det lød jo næsten for godt til at være sandt :) Men det vidste sig sørme at være rigtigt. Der var en sød dame, som havde fundet tasken udenfor sin butik. Hun havde kigget i tasken og fundet nøglekortet til hotellet, hvorefter hun havde ringet til hotellet. I tasken var også alle vores pas. De eneste ting som manglede, var ting af værdi. Hold da op, hvor blev vi glade og lettede :) Vi takkede den søde dame mange gange og kunne gå glade i seng.
Torsdag d. 27. Så skulle vi ud og flyve igen. Allerede i lufthavnen i Laos gik det galt. Vi havde jo alle vores mange papirer fra diverse myndigheder, men havde jo også fået vores pas igen. Det gav lidt problemer, da vi ikke havde de rigtige stempler på de rigtige papirer for at rejse ud af landet. Så det tog igen lidt tid. Men det lykkedes dog, at komme igennem paskontrollen. Så landede vi i Cambodja, hvor vi igen ikke havde de rigtige stempler på de rigtige papirer. Så igen tog det lidt tid at komme igennem paskontrollen. Men det lykkedes. Endelig kom vi ud af lufthavnen, og pyha her er varmt. 31 grader landede vi til. Vi fik fundet en taxa, som kørte os til vores hotel, Regent Park. Efter at have tjekket ind og slappet lidt af, gik vi ud og så lidt på byen. Vi fandt et godt pizzaria til aftensmad og på vej hjem til hotellet, var vi forbi et turistbureau, for at høre om nogle ideer vi havde til vores videre færden.
I dag fredag gik vi ned til turistbureauet igen. Vi fik en masse brochurer i går, som vi havde kigget på til i dag. Vi har bestilt en sejltur på 5 timer herfra Phnom Penh til Siem Reap med afrejse d. 31. Vi har også bestilt hotel i Siem Reap for 4 nætter. Der ud over har vi lejet en taxamand for hele dagen i morgen. Så satser vi på, at vi kommer ud og ser nogle fine ting. Efter turistbureauet tog vi til det danske konsulat her i byen. Det havde vi lovet den cambodjanske ambassadør i Vientiane, for at få de sidste rejsepapirer på plads. Men det er jo heldigvis ikke nødvendigt, nu hvor passene er dukket op igen. Men vi tog alligevel derud, når nu vi havde lovet det og skrevet under på det. For man skal jo holde, hvad man lover :) Manden på det danske konsulat blev overrasket/glad på vores vegne over at høre, vi havde fået vores pas igen. Han havde haft mange lignende sager og havde aldrig før oplevet, at passene kom tilbage. Så følte vi os endnu mere heldige. Da vi var færdige på konsulatet, tog vi en Tuk Tuk til et indkøbscenter. Det var et stort center med masser af gode små butikker og så var det behageligt at gå rundt derinde i stedent for udenfor i 32 graders varme. Lærke har flere gange i dag ment, at hun havde fået hedeslag :) Her er også temmelig varmt, så der går meget vand til. Da vi havde fået indkøbt nogle af de manglende ting, fandt vi noget aftensmad og tog en Tuk Tuk hjem til hotellet. Der var tid til at hygge lidt inden det var sengetid.
Det var vist det vi havde for denne gang. Vi skriver snart til jer igen. Så skal der nok også komme nogle billeder med.
Mange varme hilsner
René, Ulla, Magnus og Lærke.
- comments
Sanda hold da op, det var der bare ...Jeg kan ikke andet at tænke, hvor er det dejligt at det ikke s kæte noget for jer ;-) glader mig til at læse mere, se billeder... vi er mange da tænker på jer, mindst det halve af børnehaven.. har vist bill. til zebrer børn, ha,ha de syntes om den med abe knus og pas på jer selv sanda