Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en uge i storbyen trængte vi alle til at komme lidt væk fra larm, bilos og menneskehav. Og der er øen P.Langkor det rette sted. Alle veje fører til Rom, bare ikke på P.Langkor, for her fører den ingen steder. Øen har én vej rundt, så det er rimelig nemt at navigere scooteren. Og det er stort set hvad tiden er gået med udover selvfølgelig bade og hygge. Men turen rundt er fantastisk flot med tæt vegetation på den ene side og havet til den anden.
Men det var ikke lige intrykket fra den første dag. For igen viste det sig svært at finde et passende logi. Billeder, rejsebøger og websider er taknemmelige og først efter flere timers søgen fandt vi et lille hotel. Her er hyggeligt, og klart det bedste sted vi endnu har set på øen.
Og med hensyn til denne ø, så har vi lidt svært ved at greje stedet. Fra vejen rundt på øen er naturen og udsigten fantastisk flot men det er umuligt at færdes uden for disse. Enten ingen stier eller stejle skrænter og klipper helt ned til vandet. Men allermest virker det til, at en forvirret rejseskribent fra Lonely Planet har troet han gjorde de lokale og sig selv en tjeneste ved at beskrive øen som et rejseparadis i en bog og få de berømte 5 minutters fame. Som gæst på øen virker det til de lokale mest har lyst til at være sig selv og med en meget afslappet tilgang til turister, vi er velkomne men ikke på samme måde vi har oplevet tidligere. Måske er de ikke afhængige af os turister som andre steder, hvilket er helt ok og rigtig godt for dem, bare sværere for os at være rejsende på den måde. Jeg kan da også få nok af turisterne i Hals om sommeren, men jeg skal jo heller ikke leve af dem.
Den første morgen gik vi hen til den eneste købmand vi havde set aftenen før, men den var lukket sammen med de få andre butikker. De åbnede først kl.11 underligt tænkte vi. Og når de har åben er det med en laidback attityde og ikke meget lyst til service. Dagen efter var alt servering på hotellet lukket, og ikke et øje at se. Men håbløst var det dog ikke og vi gik ihvertfald ikke sultne i seng.
Desværre flyder det med plast, skrald og papir på stranden og alle steder på øen langs vejen og der trænger seriøst til en oprydning, men hvorfor skal de rydde op når de kan leve med det så kan vi vel også. Det er det indtryk man får. Og vi kan sagtens se væk fra dette for her er dejligt, det er bare noget vi lige skal vænne os til.
Da vi stod og ikke havde noget sted at være, var hotellet søde og finde et par senge til os indtil der blev noget ledigt dagen efter. Så nu er vi fint indlogeret med altan og hems til drengene.
Og det har været super af fræse rundt på scooter, tror vi snart har været de 15 km rundt en 7-8 gange og det er fedt at køre op i bjergene og fordre aber og nyde udsigten. Silas og jeg havde fra vejen set en lille bro nede ved havet og ville lige ned til den. Da vi kom ud til broen fik vi noget af et chok. Ud under broen røg en 150cm stor Dumeril varan, som løb hen over sandet og ind i regnskoven. Jeg har til dato aldrig set større krybdyr, den var bare mega stor. Da silas genfortalte det til de andre, kunne han kun sige at far blev ved med at sige s***-s***-s***.
Tiden her har været god for os. Det er en ø hvor du virkelig kommer ned i tempo. Det kan lyde mærkeligt efter 6 ugers ferie, men vi har ikke følt et pres for at skulle nå noget, eller dårlig samvittighed over netop ikke at gøre noget, bare være her sammen. Så gør det heller ikke noget at udsigten og naturen er så flot. Men kosten er ved at være lidt trivielt, der er ikke det store udvalg.
Emil sagde forleden vi var ude og køre; det er bare dejligt vi altid er sammen- alle sammen, men jeg kan godt lidt savne dem der hjemme. Og det er sandt og helt rigtigt, sådan har vi alle fire det vist. Men føler os priviligeret over at have muligheden for at gøre det her.
Han er begyndt at spille skak og lærer i øjeblikket Silas spillet. Så kan i selv gætte jer til hvem der vinder. Han kan også dykke 20m under vand, og Silas kan svømme tværs over poolen uden at røre bunden.
Men nu skal vi jo snart til at pakke og komme videre til Cameron Highlands. Et lille stykke af det gamle koloni England midt i regnskoven, blot kaldet højlandet fordi det minder om det skotske højland. Både stil og klima skulle passe, så frem med det lange undertøj.
Kram fra os Alle 4
- comments