Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 3. sepVi fik et solidt morgenmåltid og kørte videre mod Grand Canyon. Vi havde regnet med at kunne se dalen langs vejen, så var lidt skuffede, da det eneste vi kunne se var skov. Heller ikke da vi kom til Grand Canyon Village havde vi set noget af det, vi havde regnet med. Vi checkede in på vores hotel Maswik Lodge, som var bygget i træ og rigtig hyggeligt. Vi satte os straks og kiggede på de forskellige muligheder for at vandre og fik lagt et program, der passede til os. Man bliver nødt til at tage meget højde for varmen, da det er virkelig hårdt (især for mig, Lisa) at vandre i den brændende hede. Godt forsynede med masser af vand, gik vi de par hundrede meter ud til kanten og der blev vores skuffelse forvandlet til beundring ved synet af den smukke, enorme røde klippedal - så var den der alligevel! Grand Canyon er gennem mange tusinde år skabt af Colorado-floden, og den er nu 446 km lang, 30 km bred og 1,6 km dyb. Man deler området op i North Rim og South Rim, hvor vi befandt os ved sidstnævnte. Vi gik en smuk vej langs kanten i 4-5 km og fik mange flotte syn - især ved udsigtspunktet Yavapai Point, hvor man har godt udsyn til begge sider. Der blev fyret mange billeder af, ikke mindst af de mange egern vi mødte (Anders kan ikke få nok). Vi besøgte Visitor Center, hvor der var udstilling om den (for nogen) interessante geologi i Grand Canyon. På museet stødte vi ind i en flok mennesker klædt i gammeldags tøj og troede det hørte med til udstillingen på en eller anden måde, men vi fandt så ud af, at de var Amish - det var specielt at se, de skilte sig virkelig ud blandt alle de andre turister. Vi fik noget tiltrængt frokost og tog dernæst en af de mange gratis shuttle-busser til en udsigtspost kaldet Yaki Point. Derfra vandrede vi ned i dalen ad South Kaibab Trail, hvor vi gik efter en tysk familie, som vi fandt meget underholdende (læg mærke til dette, vi vender senere tilbage til dem). Stien var virkelig stejl og ujævn og halsbrækkende, men synet af den fantastiske natur var det hele værd. Det er en helt anden oplevelse at se det hele nedefra. Efter nogle kilometer begyndte vi at gå tilbage opad, og der skal jeg love for de sidste kræfter blev brugt. Vi satte os på en klippe og så den smukke solnedgang, før vi tog bussen hjem til hotellet. Vores ben var godt ømme efter de mange anstrengelser, så det var godt at komme hjem at hvile sig.
- comments