Profile
Blog
Photos
Videos
Hoi An
Vi blev hentet om formiddagen i en bus fyldt med turister. Vi følger i sandhed de mest populære turistruter, men med vores rejsehastighed er nemme og overskuelige ruter et must. Turen var beregnet til 3 timer, men tog 4.5, typisk asiatisk. I Hoi An blev vi nok en gang mødt af en flok hotelpushere. Vi bestemte os for at lade os rive med, da den lette løsning en gang imellem er rar. Hotellet vi blev ført til så også pænt ud og duftede rent. Vi spurgte en gruppe i receptionen, der havde boet på stedet, om det var pengene værd. Det bekræftede de, og vi tjekkede ind på Vinh Huy. Vi blev placeret i et dobbeltværelse, dog med beskeden at vi muligvis ville blive rykket til et mindre værelse dagen efter. Vejret var dejligt, wuhuu! Vi ville finde lidt frokost. Hoi An er tydeligt bygget op omkring turisme, og det er let at se, hvilke gader det er meningen, man skal bevæge sig ad. Det gad vi dog ikke, og drejede til højre, hvor det tydeligt var meningen, man skulle gå til venstre, og der fandt vi en hyggelig lokal seafood restaurant. De serverede et par herlige frokostsalater. Det salat og frugt der skulle bruges, blev hentet frisk fra et nærliggende marked inden tilberedning. Så lækkert!
Vi havde kun en ting på programmet i Hoi An, og det var den japanske bro. Det viste sig at være en 12 meter lang træbro over en mindre å. De ville have, at man skulle indløse billet for at gå over vidunderet, men vi sneg os ligeså fint udenom. Billetten man skulle købe, gav primært adgang til et tempel, men dette havde vi flere steder læst ikke var noget ved. Hoi An er primært en turistby, og lever til fulde op til det danske øgenavn "Vietnams svar på Skagen". Vi gik lidt rundt i gaderne i den gamle bydel, der var spækket med butikker, der udelukkende henvendte sig til turister. Souvenirs overalt. Vi søgte ud i periferien af byen, og så her lidt af det autentiske Hoi An liv langs flodbreden. Da vi vendte tilbage mod byen, fandt vi lidt tilfældigt en mindre beværtning, som lå placeret således, at de få borde der var, lå badet i de sidste orange stråler fra den nedadgående eftermiddagssol. Priserne var yderst rimelige 4000 vnd (1.05 kr) for en fresh beer. Her satte vi os og hyggede.
Vi havde besluttet os for aftensmaden. En restaurant i nærheden af hotellet reklamerede med Hoi Ans bedste burger, så det skulle prøves. Og den var glimrende. Ved samtlige af disse turiststeder, er der ikke meget andet at lave efter mørkets frembrud, end at gå på bar. Da vi jo ikke er på ungrejs, er det de færreste aftener, der bliver brugt på diverse barer, men dermed ikke sagt man ikke kan hygge sig. På hotellet kunne man låne en dvd-afspiller, så med lidt forsyninger lagde vi os til rette, og så et par film inden putten kaldte.
Burgerstedet serverede også morgenmad til en overkommelig pris. Visse steder tillader beværtningerne sig lige lovligt store prismæssige armbevægelser, så dem holder vi os fra, så vidt muligt. Vi har oplevet flere steder, at stemningen bliver højnet, når man kommer igen samme sted mere end en gang. Vi havde planlagt dagens program nøje, og bestod af fire punkter. Morgenmad, das på stranden der lå 5 km væk, fresh beer på stedet fra den foregående dag og krabbe til aftensmad på den lokale seafood restaurant. Vi holdte os tæt til dagens program. Vi gik de 5 km til stranden, hvilket var møghårdt i varmen, men så meget det værd, da vi kom frem. En formidabel sandstrand ventede os, med palmer så langt øjet rakte langs kysten, og fantastisk dejligt blågrønt vand. Der stod en god pålandsvind, hvilket gjorde leg i bølgerne endnu sjovere.
Da tiden kom og turen gik mod byen igen, orkede vi ikke at gå tilbage. Overalt hvor man kommer, står der folk og tilbyder en et lift på deres scooter. Vi takkede ja til et af disse tilbud, og blev kørt tilbage til byen i fin stil. Christina var dog lidt utryg ved situationen med 3 mand på 1 scooter, men vi fik hjelme på og det skal siges, han kørte mægtig pænt. Tilbage i Hoi An stod den på fresh beer og små forårsruller, alt imens vi spillede yatzy, det møgspil! Indlæggene er muligvis lidt farvede af forfatterens egne meninger, men Christina nød det i fulde drag. Da solen var væk, gik vi på hotellet og klædte om inden aftensmaden. Vi havde forventet en lidt større krabbe, end den der blev serveret, men alene det at se kokken fiske dem op af akvariet, var det hele værd. Og hey, hvornår har man sidst købt en spillevende krabbe til 25kr. De smagte formidabelt, og med lidt vejledning fik vi vist suget, hvad der var på dyrene indenbords.
Aftenen skulle den dag ikke slutte der, så vi gik en tur til centrum, og havnede på et sted der hed "aussie bar". Her stod den på øl og drinks og en glimrende aften.
Vi skulle med bussen mod Saigon dagen efter kl 17.15, så det gav mulighed for endnu en strandtur, hvilket faldt i vores trætte hoveders smag. Stranden var stadigvæk lige god og vandet lige så. Vi havde lejet et par cykler for at gøre transporten lettere, hvilket gav mulighed for også at nå forbi vores fresh beer sted til et sidste besøg, hvor vi smagte lokal mad, Cau Lau-sikken en nuddelret. Herefter købte vi et par sandwich til turen, som alt i alt ville bestå af lidt over 24 timers bustur....
- comments
Lilian Godt I også bare slapper af og nyder stranden og vandet - og øllet fortsat god tur kram mormor