Profile
Blog
Photos
Videos
"Hjulene på bussen kører rundt, rundt, rundt.." i 19 timer! Turen fra Airlie Beach til Brisbane var ikke ligefrem kort, og at sove i en bus er ikke en smal sag og at vågne med hold i nakken er nærmest uundgåeligt. Turen varede fra kl 17:30 den 22. til kl. 12:30 den 23., men i vores vågne timer (ikke at vi sov særlig meget) viste de tilgengæld masser af film.
Da vi ankom til Brisbane var vi lykkelige over at komme ud af bussen, og efter en lille gåtur ankom vi til vores hostel, X-base Brisbane. Vi var ret trætte, og besluttede os for at spise tidligt, så efter at have handlet gik vi ned i køkkenet. Vi stillede os ved et bord og begyndte at tage vores vare frem, da drengen overfor os udbrød: "Det er jo Brian! Og Ida!" Vi så op og
der stod Emiel jo. Vi vidste godt at ham og drengene skulle være i Brisbane og holde jul, men at vi ganske tilfældigt var flyttet ind på det samme hostel som dem var et glædeligt sammetraf. Få minutters small-talking senere kom de andre også ind i køkkenet; Søren, Asbjørn og Niels smilede stort da vi hilste på hinanden og gjorde kort efter klar til at tilberede risengrød. Efter vi havde spist tog vi med op på deres værelse, og snakkede, drak øl, hørte musik og spillede kort. Det var rigtig hyggeligt at se nogle velkendte ansigter hjemmefra. Da drengene lidt senere tog i byen, gik vi op i seng, da vi stadig var i lidt underskud af søvn (og komfort) efter den lange bustur.
Så blev det juleaftensdag. Vi sov længe den morgen, og det var virkelig tiltrængt og rart. Efter morgenmad og bad gik vi ned til 2. sal hvor drenge bor, da Brians iPad havde overnattet dernede. Her fandt vi Asbjørn, som vi hyggede med indtil de andre kom. Da vi havde spillet lidt kort osv. i noget tid, tog vi med Niels og Emiel ud for at handle ind til julemiddagen. Der var en del der skulle købes, og det kom til at tage et godt stykke tid, så da vi kom tilbage, gik vi direkte ind i køkkenet for at begynde med madlavningen. Niels og Søren havde tidligere lavet risengrød til ris a la mande og der endte med at være både kalkun, brun sovs, kartofler, brunede kartofler (meget stolte af at de lykkedes, da ingen af os havde lavet det før), chips og rødvin. Da maden endelig var klar havde vi dækket et bord bagerst i rummet med røde servietter og elektriske stearinlys. Der blev spillet "Last Christmas" på repeat (indtil den første blev for træt af den), som var den eneste julesang vi havde, og maden smagte egentlig herligt. Det var klart den bedste måde vi kunne fejre jul på her. Da vi havde spist nogenlunde op og vasket op, kom ris a la manden på bordet. Det var ret godt, og ihvertfald med julet, og det var Niels som fik mandlen. Han fik gaven som vi havde købt tidligere: Antonberg chokolader med alkohol i, som vi alle med glæde delte. Vi fortsatte hyggen på drengenes værelse, hvor vi spillede pakkeleg, da vi alle havde købt en lille gave til omkring 1 $. Det endte med at Ida fik tre pakker nudler, Brian, Søren og Emiel fik hver en yoyo, Niels fik et spil dam og Asbjørn fik en pakke Oreo. Vi fortsatte hyggen, og besluttede os at lave en julehilsen hjem til Danmark. Det endte med at blive en ret improviseret jule-medley, som I selvfølgelig allerede har set på facebook. Omkring kl 3-4 sadge vi godnat til de andre, og gik ned ved siden af receptionen, hvor der var bedst internetsignal og satte os i en sofa. Der var kun 2-3 timer til klokken blev 6, hvor vi havde aftalt at skype hjem, så vi gad ikke til at gå i seng. Vi satte en film på ipaden, men efter kun 40 min snorkede Brian. Efter lidt tid blev Ida for utålmodig og skrev en sms til Brians søster om vi ikke kunne ringe nu. Så først ringede/skypede vi hjem til Brians familie, hvor de havde lavet en falsk Brian i pap 1:1, som sad med ved bordet. Derefter skypede vi hjem til Idas familie. Det var virkelig dejligt at se dem alle igen, og de fine juletræer, og høre nogle velkendte stemmer, og vi kan efterhånden godt mærke lidt at vi savner jer derhjemme.
Håber I alle har haft en dejlig jul og at I kommer godt ind i det nye år!
- comments
Eigil Tak for den fine beretning fra jeres juleaften mv. i Brisbaine. Sig mig en gang er det søde Søren og Asbjørn fra Løjt?
Mai Ih sikke en dejllg juleaften lyder det til! Og jeres julehilsen var fantastisk, jeg håber også I var glade for den sang Didde og jeg lavede til jer. Og haha, du holdt jul med Søde Søren!!! Håber I fortsat har det godt, glæder mig til endnu flere beretninger og billeder. Og vi kan også godt mærke at vi savner jer. Lidt. Stort knus!!!
Marianne Tak for julehilsner og sang, hvor er I gode. Der gik flere dage før jeg opdagede at det var kendte herhjemme fra i holdt Jul med. Jeg tænkte bare hvor hyggeligt at møde andre danskere. Så en hilsen til Jer alle dernede downunder.