Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en to timers flyvetur, landede vi I Ho Chi Minh City den 31. marts. Vi proevede at spoerge folk om hjaelp til at tage bussen, men det viste sig at der ikke var saa mange der kunne snakke engelsk. Vi tog derfor en taxi til vores hostel, og hurtigt opdagede vi at trafikken i Vietnam er noget saa speciel. Vi havde fra de andre lande vaeret vant til mange scootere, men Ho Chi Minh City er noget for sig selv med 4 mio scootere og 8 mio indbyggere. Der er altsaa motor bikes overalt, som de kalder dem, der baade bruges til at transportere op til 4 personer, 42 tommer fladskaerme, enorme glasstykker, osv - der er ikke rigtig nogen begraensning. Der er ogsaa en helt anden hornkultur, saa der er dytten OVERALT og HELE TIDEN, hvilket godt kan vaere noget saa irriterende. Til gengaeld er det lidt mere hjemmeligt her i forhold til de andre lande, da de koerer i hoejre side af vejen.
Vi fik ret hurtigt et indtryk af at vietnameserer er rigtig sociale. Vi bor lige ved en fin park, hvor der bliver danset, udoevet tai chi med plastiksvaer, spillet badminton, koert paa rulleskoejter og meget mere. Mest ioejnfaldende var det nok at se de lokale spille en form for fjerfodbold, hvor de sparker en fjerbold frem og tilbage til hinanden med fodsaalerne, naar "bolden" har passeret dem. Det overgaar helt sikkert det at jonglere med en fodbold i sejhed. Vi valgte derfor at koebe nogle af dem og efter at vi havde gjort os til grin i et par minutter, kom der nogle lokale og ville spille med os. Der blev ved med at komme folk og det endte med at vi stod 9 personer og spillede sammen - Det var nu meget sjovt, og vi har derfor gjort det nogle gange siden.
Fra Ho Chi Minh City har vi taget nogle guidede ture ud af byen for at se de omkringliggende sevaerdigheder. Vi tog blandt andet paa en heldagstur, hvor vi foerst saa et Cao Dai tempel, hvor baade buddhister, daoister, kungfucianister og en blanding af alle andre religioner holdt til. Vi overvaerede en ceremoni, hvor de i deres forskelligefarvede klaeder sad paa gulvet og bad, mens der var musik og sang i baggrunden. Derefter blev vi koert til de kendte Cu Chi tunneler, hvor de vietnamesiske guerillakrigere gemte sig under vietnamkrigen. Vi saa deres vilde og opfindsomme faelder, der soergede for at de amerikanske soldater ville blive spiddet, hvis de traedte de forkerte steder. Vi var nede at kravle 100 meter i en rekonstrueret tunnel, hvilket var noget saa en klaustrofobisk og haard oplevelse, da man hele tiden var i knae og roerte loftet. Senere var vi paa en 2-dages tur til Mekong Deltaet, hvilket er det sydlige omraaede omkring den store Mekongflod. Paa turen smagte vi blandt andet kokosbolsjer, bananwhiskey, slangevin, risnudler, frisk honning og en masse laekre frugter. Vi blev sat i en lille kano, udstyret med en "kinahat" og saa var der ellers to lokale kvinder der padlede os ned ad den fine smalle flod. Paa et stop paa hjemturen faldt Brian og jeg i snak (eller hvad man nu kalder det naar man kommunikerer med tegnsprog) med en 74-aarig og rigtig livsglad munk. Han blev noget saa overrasket over at vi kun var i starten af 20'erne og blev ved med at slaa paa Brian, da han var saa henrykt over at vi var saa unge og fulde af energi. Han var en rigtig hyggelig og rar person. Livsglaeden straelede helt ud til fingerspidserne.
En dag satte vi os i parken for at slappe af og der gik ikke lang tid foer der kom en flok vietnamesere for at snakke med os. De unge mennesker var saa ambitioese i deres straeben efter at laere engelsk, at nogle af dem dagligt opholdt sig i parken for at snakke med turister. De var rigtig hoeflige og sjove at snakke med og da det var en rigtig god maade at laere om deres kultur, har vi moedtes med dem nogle gange siden. Ud over lidt dovenskab, har det vaeret grunden til at vi stadig er i Ho Chi Minh City :). Vi har laert om skole- og sygeplejesystemerne i landet, om musiksmag og interesser og generelt om mentaliteten i Vietnam. Det var fx sjovt at det er obligatorisk for dem at laese nogle af H.C. Andersens eventyrer, saa ham kendte de alle sammen. Det gjorde ogsaa meget indtryk paa os, hvor haard en hverdag de har - En pige vi snakkede med arbejdede fx 72 timer om ugen og hun havde kun en maanedsloen paa 1600 kroner. Hun fortalte ogsaa at tjenere havde en timeloen paa omkring 1,5 krone, hvilket er saa ekstrem lavt. Saa man faar lidt daarlig samvittighed over at vi allerede har vaeret i biografen 3 gange her i Vietnam, naar den, for os, ringe udgift svarer til et par dages slid for den almindelige vietnameser.
Vi har desuden stiftet bekendtskab med et virkelig flinkt par fra Taiwan. De har laert os meget om hvad Taiwan er for en stoerrelse, og sammen med dem har vi spenderet en del timer. I morgen rejser vi videre nordoestpaa til en by ved navn Moi Ne, hvor vi regner med at vaere et par dage, hvorefter vi saetter naesen mod vest og tager til Cambodia. Det har vaeret nogle gode, afslappende og laererige dage her I den oekonomiske storby Ho Chi Minh City.
- comments