Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have nydt et par oel til solnedgangen i Ao Nang, besluttede vi os for at tage til Malaysia. Det var egentlig ikke en del af planen, men naar en 18 timers lang tur kun koster 160 kroner og man gerne vil have saa mange stempler i passet som muligt, saa er det jo svaert at takke nej. Vi havde dog misforstaaet hvordan busturen skulle foregaa, og det endte med at vi skulle afsted klokken 6 om morgenen, 11 personer i en meget lille bus, uden air condition i 6 timer. Efter den forfaerdelige tur var den store og flotte VIP bus en fantastisk oplevelse, for der var aircondition og den virkede utroligt godt. Lidt for godt viste det sig senere, for de sidste par timer froes vi saa meget som var vi hjemme i det danske klima igen. Men udover det, gik turen superb. Vi blev smidt af i Kuala Lumpur ved omkring midnat og endnu engang var der ingen der ulejligede sig med at fortaelle os hvor i hovedstaden vi befandt os. Vi fik bare vores bagage i haanden og saa farvel. Vi var sultne, forfrosne i et par minutter for varmen her er lige saa bagende som i Bangkok og forladte. Vi valgte derfor at finde lidt opmuntring iform af en stor BigMac menu og en is til soelle 22 kroner paa McDonalds, en succes der viste sig at blive en blandt mange. Vi fik, proppet op med sund og velnaerende kost, lidt mere mod paa livet og fandt os en chauffoer der kunne finde vores residens. Desvaerre viste det sig hurtigt at ingen af os kunne huske hverken adressen eller navnet paa vores hostel, og da den flinke inder foerst havde koert os til et alt for fornemt sted, begyndte situationen at spidse til. Efter tre kvarter, og to internetcafebesoeg senere, kom vi frem, blev indlogeret og faldt til ro.
Dagene har vi brugt paa at se en hel masse af hovedstaden. Vi vandrede rundt i 10 timer og var blandt andet oppe i Menara Kuala Lumpur, en af de hoejste antennemaster i verden. Vi kunne komme op i 276 meters hoejde, og deroppe fra var udsigten over storbyen virkelig god. Kuala Lumpur er en sjov blanding af folk fra hele verden. Med sine 1.5 millioner indbyggere og store tolerance overfor andre religioner og folkeslag, er det en blanding, saavel arkitektonisk som folkemaessigt, af personer fra hele verden. Vi har ogsaa udnyttet deres billige biografer og set Alice in Wonderland i 3D for den formidable sum af 28 kr. Vi har gaaet vores ben ned til knaerne i deres store samling af forskellige enorme storcentre. De er proppet op med alt muligt isenkram, og i forhold til Bangkok, er de her butikker den aegte vare og standarden utrolig hoej. Det er meget fornemt alt sammen, saa vi foeler os nogengange lidt dumme naar vi vandrer rundt i vores turisttoej.
Saa kulturelle som vi er, valgte vi at tage ind paa deres fine national museum for at laere lidt mere om landet og dets historie. Det var okay men blev hurtigt lidt ensformigt, saa vi vandrede endnu engang rundt i storbyen og fandt en McDonalds. Kuala Lumpur er meget kendt for Petronas Tower, som er nogle af verdens hoejste bygninger og de har rekorden for hoejste tvillingebygninger i verden. Det er de taarne der kan ses paa billedet ovenfor. De skulle eftersigende vaere det stoerste bygningsvaerk i det 20. aarhundrede og derfor skulle vi selvfoelgelig ind at se paa sagerne. Det var endnu engang fornemt, da taarnene indeholder en stor bank, et fint shoppingcenter og er hovedsaede for et petroleumsfirma.
Lige nu gaar spekulationerne paa hvor vores videre faerd skal foere os hen. Vi har droeftet Beijing, da det loed dejligt kinesisk og samtidigt var billigt, men det er maaske lidt uden for vores oprindelig plan. Af samme grund forsvandt ideen om Moskva ret hurtigt. Derfor var der Ho Chi Minh i Vietnam og Singapore tilbage, og af de to, faldt valget paa at tage lidt mere sydpaa i Malaysia og blive der et par dage. Derefter tager vi nok nogle dage til Singapore og ser hvad vi da kommer paa af ideer.
Billederne fra vores tur kan findes paa hjemmesiden: http://www.facebook.com/group.php?v=photos&ref=ts&gid=356732922291
- comments