Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen kom hvor der skulle sættes flueben ved en af rejsen hovedaktiviteter, grotte-udforskning. Vi havde på på forhånd valgt og bestilt turen "Haggas honking holes", en tur som både skulle byde på rappelling, klatring og snævre tunneller. Vi startede morgenen med at gå ned til firmaet som arrangerede turen og blev herefter, sammen men med en schweitzisk backpacker, kørt op til grotten. Vi fik nu udleveret våddragt, vandregummistøvler, hjelm og fik den nødvendige træning i rappeling. Turen startede med en kort gåtur ned til grottens indgang som lå under nogle træer. Vi blev nu en efter en bedt om at krybe ned gennem en lille skakt og derefter stod den ellers på den første gang rappelling, 20 meter lodret ned i total mørke med undtagelse den lille pandelygte der sad monteret på hjelmen. Nu gik det ellers slag i slag, rappelling (flere gange skulle vi rappelle med en strøm af vand ned i ansigtet) snævre huller og tunneller hvor det var helt ned på maven for at komme igennem, vand overalt og til sidst klatring op igen. Af og til så vi også glow-worms. Turen varede ca. 4 timer.
Alt i alt en rigtig fed oplevelse hvor vi begge fik testet nogle grænser af. Det er indtil videre den fedeste oplevelse på ferien:-)
- comments