Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.....
Flere af jer har spurgt hvad vi egentlig gaar og laver saadan en helt almindelig dag i Ghana ?
Tja...Foerst og fremmest er der ikke mange almindelige dage hernede i det stadig varmere og varmere Ghana, men for at give jer et lille indblik i vores dag - vil vi nu tage jer med igennem vores mandag....
Vaekketuret ringer...klokken har netop ramt 06:45 og solen staar allerede hoejt paa himlen....om et kvarter staar den paa morgenmad, saa soevnen gnides ud af oejnene, en soevn som forresten oftes blir sproleret en time tidligere, naar de lokale staar op...Brians vaerelse ligger ud til vores nabos koekken og hun har ikke just en sanglaerkes stemme, skoent hun oever sig hoejlydt hvermorgen :-) Undertegnets(Kenneth) vaerelse, ligger ud til baggaarden , hvor snakken gaar hoejlydt fra kl lidt i 6 - det er nemlig her ham som passer haven mm. bor. Han er samtidig onkel til "sanglaerkens" to boern, hvorfor de oftes lige skal sige godmorgen og slaa en sludder af ...Alt dette sker selvf foran vores vaerelser , saa vi er friske og klar helt fra morgenstunden af haha....
Inden vi bevaeger os til morgenmaden, henter brian lige to poser plasticposevand, som man i Ghana drikker af i stedet for plasticflasker - der blir lige sagt et soevnigt godmorgen og ud af porten gaar det mod morgenmaden, som vi indtager to huse ved siden af, paa Adisons familiens restaurant...Eller restaurant er nu saa meget sagt, minder mere om en udendoerstereasse med en kiosk der saelger oel vand mm og ved sidena af er det lille skur hvor maden blir anordnee, naar ubrunierne skal spise....Over under et halvtag, ligger koekkent h, hvor Grace er igang med at lave vores morgenmad....Morgenmaden bestaar af en omgang havregroed og derefter en omgang omelet-sandwich, som vi er begyndt at tage med som madpakke.....Mens vi indtager maden, vaagner vi saa smaat op og snakken gaar om loest og fast, samtidig med vi kaemper med at holde fluer og katte vaek fra vores bor - det er nu saa hyggeligt at spise med andre meeeen fluer og katte er ikke inviteret naar danskerne skal spise :-)
Klokken naermer sig halv otte og efter morgenmaden, gaar turen lige et smut over til vores vaerelser for at tage solcreme, hente drikkepose vand samt boerste taender inden vi drager paa arbejde....Saa rammer vi et sted mellem 7:30-7:45 og vi stiller os op vejen, hvor naeste udfordring er at komme med en tro-tro - for de af jer, som ikke allerede ved det, er en tro-tro en ombygget varevogn, som er lavet til minibus og som er det typiske transportmiddel for den almindelig ghaneser, det er nemt og billigt, saa jyderne er selvf paa..!!! En tro-tro stopper og chauffoerens makker, raaber navnet paa et eller andet omraade som vi skal ud mod.....(vi tror maaske han raaber Accra??....naa nok om det, vi hopper paa og hilser godmorgen til resten af passagerne og afsted det gaar mod vores bestemmelsessted - Kuntu Junction,...Paa vejen kan vi baade vaere saa heldige at blive stoppet af politiet, som lige skal have lidt oenge i lomme for at ladge os passere, men denne dag er vi saa heldige at to af mamaerne som skal med , er fiskesaelgere...mmmhhh stanken af fisk fra morgenstunden :-) Afhaengig af hvor "god"/vild vores driver er tager turen 30-40 min. og i bagruden kan vi bemaerke at der star "in god we trust" - maaske de lokale gaar saa meget i kirke fordi de har brug for velsignelse til at komme helskindet igennem en tro-trotur?? Nej spoeg til side, ellers har vi jo snart den ene pyllermor efter den anden i roeret....Bare rolig de koere forholdsvist paent.... hehe
Tro-troen stopper ved Kuntu Junction, som i bund og grund er en hoolde plads, hvorfra hovedvejen fortsaetter ligeud, mens en roedsandet lervej gaar mod vores arbejdsplads for idag - vi skal nemlig ud og hjaelpe de lokale med at bygge videre paa deres laegeklinik, som gerne skulle vaere faerdigmuret paa fredag, men hva det er jo Afrika, saa mon ikke den plan glipper?? Nu er vi efterhaanden blevet rystet vaagne og vi bevaeger os ud af en den roede vej, hvor vi har en travetur paa smaa 30-40 min foran os, vi moeder cirka kl 9 nemlig....Paa vejen hilser vi paa de lokale landsbyfolk, som er ude paa derse marker eller blot ude at lufte deres ged,...Varmen staar allerede printet paa vores pander, hvorfra sveden drypper heftigt...det er nu rart med en lille morgentur til at komme igang paa.....Vejen snor sig igennem marker, sumpomraader og saltsoer, hvorfra den ene maerkvaerdige lyd efter den anden lyder....
Klokken er efterhaanden blevet 9 og vi ankommer til byggepladsen, hvor de lokale allerede er godt i gang....Der blir hilst godmorgen og snakket lidt small-talk , hvilket ikke er saa ligetil...Dels snakker de meget lidt engelsk og dels snakker vi meget lidt fante eller fransk, som de derimod berhesker ganske ok....vi faar dog snakket os frem til, at dagens arbejde bestaar i at hente mursten i en bygning cirka 150 m vaek...da vi ankommer er tree toeser, allerede i gang med at slaebe...de kan baere to mursten af gangen paa hovedet...og selvom det er mere end vi nogensinde ville kunne klare med hovedet taenker vi...hmmm det her kommer jo til at tage forevigt hvis ikk vi saetter lidt dansk effektivitet paa...Vi nupper derfor en trilleboerer og laeser en 10-12 mursten i den..Mens brian skubber det foerste laes mod byggepladsen, faar jeg givet pigerne nogle flere sten paa hovedet og slaeber, selv 3 afsted...wupti...nu koerer det....Saadan gaar der 40 min indtil vi traenger til en vandpause, og saa skal jeg hilse og sige der kommer snak i de lokale piger...You take me to london? blir jeg (kenneth) spurgt, hvorefter jeg maa fortaelle at vi altsaa er fra Danmark og derfor ikk kan tage dem til London...det tager de meget let og vil da derfor bare med til Danmark....Baade Brian og jeg traekker paa smilebaandet og saa er pausen hvis slut....Eller i hvertfald for Brian oig jeg, de tre piger gaar tilbage til landsbyen mens vi knokler videre...efter endnu et par laes begynder to af arbejdsmaendene at raaber MAcho-Macho hver gang vi kommer med sten , hvilket baade vi og de griner hojlydt over....Senere kommer pigerne tilbage, og hvis vi havde troet de havde glemt tanken om at komme til Danmark, ku vi tro om igen....Det foerste de goer er nemlig at give os to blomster hverdag, hvorefter de begynder at fnise...vi smiler og siger tak, og proever at arbejde lidt videre.....Man skal jo ikke la sig saelge for en blomst eller to...pigerne smutter igen...og nmacho macho blir igen det mest brugte ord resten af dagen....kl ca. 12 slutter vores dag paa byggepladsen og de to store danskere er eferhaanden godt brugte og stegte i den varme sol....vi gaar derfor mod Pebi (landsbyen hvor de andre frivillige arbejder) og spiser frokost paa halvvejen....derfra gaar turen mod landevejen hvor vi igen skal paa en tro-tro og hjem til Adisons.....Eftermiddagen blir brugt paa at faa vasket den roedesandfarve af kroppen og toejet og eller bare slappe af...Vi skulle nemlig have et skype moede, med lederen af African Footprint omkring hvordan alle vi frivillige skulle fordele arbejdet...Moedet forloeb godt og konstruktivt, eller saa godt som det nu kan, naar man sidder en stor flok og snakker med en person i DK over skype...Hvad vi fik ud af moedet maa i faa i naeste blog, for nu loeber tiden paa internetcafeen snart ud....Tilsidst kan vi sige at resten af aftenen blev tilbragt sammen med de andre dansker, med en frisk omgang ananas...
Hyg jer derhjemme i det regnfulde Danmark, her skinder solen og det goer vi ogsaa...!!
Brian og Kenneth
- comments
Lone Dalsgaard Hej i to arbejder. Hold da op hvor i får oplevet en masse, i kan vel ikke nå at fortælle alt i oplever håber også at der er noget at fortælle når i kommer hjem. Kenneth hvad mente du med pyllermor hi hi. Vi er lige kommet hjem fra Tyrkiet, hvor vi tænkte på jer angående varmen vi havde nu kun 25¤. Vi glæder os til at høre mere fra jer. Knus fra Skive
Kenneth Vi oplever virkelig smeget det er svt at beskrive...lad os bare sige der ikke er to dage der er ens i ghana...omkring pyllermre er det skam kun kligt ment hehe