Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er i live...
Men hold da op for en jungletrekking, det har været det hårdeste jeg nogensinde har prøvet! Spinning go home, jungletrekking er min nye ekstrem-svede-sport.
Det har kostet blod, (masser af) sved og meget tæt på (udmattelses)tårer på sidstedagen.
Jeg har vandret 36 km over tre dage med oppakning i Borneos jungle, hvilket er vanvittigt terræn. Alt fra smalle stier, til klatring opad bakker, krydsning af floder, vandring over hængebroer, vi fik prøvet lidt af hvert. Dyr så vi ikke mange af, mest lydene som er helt specielle. Dog havde vi af og til tæt kontakt med ilder, yv!
De hurtigste gik ca fem timer om dagen, mens de langsomste var ude i noget der ligner otte timer!
Jeg lå i forreste halvdel, og brugte omkring de seks.
Efter en hård dags vandring ville det have været lækkert med en dejlig kold cola og en blød seng - men i stedet stod den på kogt vand og søvn på et gulv og mit millimeter tykke liggeunderlag. Og naturligvis masser af ris og nudler morgen, middag og aften!
Eftersom vi skulle bære på alt, så har tøjmængden været begrænset; dvs. et sæt trekkingtøj og et sæt "rent"/sovetøj. Jeg føler virkelig med ham/hende der er ved at vaske mit tøj!
Så I kan måske forstå den kæmpe glæde det var i går at aflevere det klamme tøj, få et bad (i det hele taget bare se sæbe), komme tilbage til et rigtigt toilet, drikke en kold cola mm på Mac'en og ikke mindst sove i en dejlig blød seng :)
Vi er så småt ved at stå op, vi var selvfølgelig ude at fejre at vi gennemførte, så det blev lidt sent.
Vi bliver hentet og skal til bjergorientering her kl.13 - for i morgen er vi allerede på den igen. Der skal Mount Kinabalu bestiges.
- comments
Randi Hej Stine Det lyder som en hård tur, men forhåbentlig lærerit og så sætter man lige pludselig pris på sin tilværelse i lille Danmark go`tur fremover knus fra Mor, Far og Søren
Anita Hauge Sådan. Du glemmer det aldrig. Go tur i morgen. Mange hilsner Anita
ulla jensen Hej seje Stine. Det er oplevelser for livet du samler sammen. Fortsat rigtig god tur, som vi glæder os så meget til at høre mere om. Kærlige hilsner Niels Erik og Ulla.
Stine Tak for de opmuntrende kommentarer!:) Jeg forsøger om ikke jeg kan finde tid til at lægge nogle billeder og en lille kommentar op omkring bjergbestignigen i morgen.