Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj derude! Lidt nyt på blogland.
Turen er gået videre og et nyt og spændende kapitel er startet på rejsen. Lørdag ankom vi til Jakarta, Indonesiens hovedstad, som ligger på øen Java.
Funfact: Der bor 65% af Indonesiens befolkning (det er ca. 135 mio) på Java, selvom Java kun udgør 7% af Indonesien - det gør (vist nok, I kan jo tjekke det) Java til den tættest befolket ø overhovedet.
Søndag tog vi toget til Jogjakarta.
8 timers togtur, men med et fint tog med gode sæder og masser af benplads. Her har vi haft base siden, men drager videre fredag, hvor den står på roadtrip ned gennem Java den næste uges tid.
Indtil videre har vi set nogle virkelig flotte buddhistiske og hinduistiske templer, og også på jeeptur (billedet) i et vulkankrater fra en af Indonesiens mest aktive vulkaner. Det var altså ret sjovt, vores chauffør gav den gas!
Vores guide Soni kaldte vores nuværende hotel "a simple hotel" - hvis det er det "ringeste" vi ser på Java, så kommer vi til at bo helt fint! Men det må tiden vise. Dog blev vi fortalt hjemmefra at standarden kun ville blive bedre undervejs. Så vi går fra at sove på et gulv midt i junglen til (forhåbentlig) lækre poolhoteller på Bali :)
Desuden må det også nævnes at Soni, er en af de bedste guider jeg nogensinde har oplevet. Han gør meget ud af at fortælle sjove, men også interessante ting om Indonesien, og så har han det mest smittende grin på jorden. Ham ser vi frem til at skal tilbringe resten af vores Java-tid sammen med:)
Helbredet er også ok! Min fod er helt god igen, og resten håber jeg kan tages i løbet af de næste dage med nogle af de drugs min reservelæge har udstyret mig med;)
Generelt har gruppen været præget lidt af dårligdom de sidste dage, så Soni var på hospitalet med et par stykker i dag, men ikke noget alvorligt. Vi er i gode hænder (så bare rolig mor!)
Og sidst i det her indlæg, tak for de små beskeder jeg har modtaget indtil videre på bloggen, facebook og mobil, det er hyggeligt også at høre noget hjemmefra. Hvis der sker noget særligt, så må I holde mig opdateret!
De eneste landsdækkende nyheder jeg har hørt tror jeg er at DK vandt melodi gram prix, Midtjylland blev nr.6 og Brøndby rykkede ikke ned (tak for lort Horsens!)
- comments
Randi Hej Stine Rart at høre at alt er vel, her har vi sommervejr som forhåbentlig holder da vi jo i week-enden skal til København og Cirkus Revy Knus mor