Profile
Blog
Photos
Videos
Nu nærmer enden sig...
Siden sidst:
Ubud var en rigtig hyggelig by. Vi slappede egentlig mest af, trængte til et lidt friere program efter intens kulturel program på Java. Vi var dog inde at se et danseshow med traditionel balinesisk dans, hvilket var ret fedt - deres mimik var helt vild!!
Derfra gik turen til Kuta hvor den har stået på pool, strand, by og et surfkursus. Det var så fedt at prøve! Med min balance havde jeg egentlig ikke de store forhåbninger om at komme op og stå på det bræt, men det gik over al forventning, og jeg kom op at stå op til flere gange. Dog var det overraskende hårdt!! Mine arme og balder kunne bestemt mærkes dagen efter - hvor er min form blevet af?! Jeg skal i intensiv træning når jeg kommer hjem.
Efter Kuta tog vi mod Gili (Trawangan), eller tra la la som de lokale siger - det er en party paradis ø. Turen dertil var dog alt andet end paradis. Det er 13 timer jeg aldrig får igen!!! Det var et helvede. Spiste morgenmad kl.7.30, og så først mad igen kl.19 - det kunne man godt lige have forberedt os på. Alle havde det skidt, og der var da også fem stykker der brækkede sig på den sidste båd.
Undervejs får vi oplyst at vi kan blive sejlet med fast-boat hjemad for kun 250.000 penge (~150kr) = de bedste penge jeg har brugt i meget længe. Så tog turen tilbage til Kuta kun omkring 5 timer.
Men Gili var en hyggelig ø. Ingen scootere eller biler, alt foregår på cykel eller hestevogn. Og så var der det mest blå vand! Dog var der ret voldsomme bølger ved stranden - vi fik dog fortalt at der havde været et jordskælv dagen forinden, hvilket var skyld i det. Udover afslapning bød Gili på masser af barer og et fedt Full Moon/Beach party.
Nu er vi tilbage i Kuta, som er sidste destination inden hjemrejse. Her står den på det sidste solskin i morgen, og forhåbentlig kan vi få lov også at være ved poolen torsdag efter check-out, da vi først flyver 22.35.
Så næste stop: København, Danmark, fredag kl.14.
Jeg tænker at lægge lidt billeder op, når jeg er kommet hjem, så der kommer nok et lille post-rejse indlæg. Vi ses snart!
- comments