Profile
Blog
Photos
Videos
G'day Mates ;)
Første dag på farmen og bliver allerede kastet ud i at hente køerne fra græs, hjælpe til med malkningen og fodringen af de små søde kalve, selvom de kan være nogle stædige små bæster ;) Når de ikke ved hvor de skal sutte (de falske yvere), sutter de på mine fingre mens jeg guider dem hen til patten. Det er bare sødt, og virkelig mærkeligt. De har tænder, men er endnu ikke blevet bidt fordi de tror der kommer mælk ud af mine fingre. De er bare så desperate, at de vælter over hinanden og spilder så meget af mælken. Det er der jeg bliver træt af dem, er i klar over mange kræfter sådan en kalv har??... Ret mange... Anyway, jeg nyder at fodre dem, og lærer hen af vejen de små tricks så det hele bliver lidt nemmere. Vi havde en kalv, som stoppede med at drikke mælk, så to gange dagligt skulle jeg tvangsfodre den, ved at føre en slange ned i halsen på den, så vi ku' give den mælken på den måde. Men desværre blev den svagere og svagere, og døde et par dage efter. Lille pus!! Nu har jeg så to af de yngste kalve som fodres separat. Den største af dem kan selv, men den lille skal fodres med sutteflaske hver gang. Der smelter mit hjerte altså, han er så dejlig og lille. Født tre uger for tidligt, så han er mindre end alle de andre, men min lille yndlings <3
I malkeriet går det rigtig godt, vi malker 247 køer to gange dagligt, om morgenen gør jeg det sammen med vennen/medarbejder Russel, og aften med sønnen Shaun. Nogle gange efterlader Shaun det til mig i en halv times tid, og så styrer jeg ellers det hele. Arbejder stadig på at komme op i tempo, men det skal nok komme. Shaun har gjort det i 6 år, mig kun 2 uger.. Han er glad for, at jeg lærer så hurtigt, og synes jeg klarer det rigtig godt. Men mine tøser (køerne), kan have deres dårlige dage, og er da også blevet sparket på armene op til flere gange, fordi de ikke lige føler for at blive malket. Typisk tøser!! ;) Men der er 'No Merci', de kan ikke slippe for blive malket. Det er bare at blive ved indtil kopperne sidder fast.. Når de malket færdigt, bliver de sprøjtet med noget, som holder patterne bakteriefri, indtil de lukker sig igen. Ellers er det bare ud i folden igen, indtil vi leder dem over vejen og ud til den mark de nu skal ud på. Om eftermiddagen er det mit job at hente dem fra græs på ATV'eren, Så vi starter ved en 2-3 tiden og færdige ved en 6-7 tiden. Bor også i sønnens hus, da det er hans køer jeg hjælper med. Han er 21 ligesom mig. Midt på dagen mellem 11 og 2 holder jeg fri, så der slappes af hjemme med film, spil eller en god bog.
Efter en 3-4 uger spurgte jeg som jeg ku' få ansvaret for malkeriet om aftenen, helt alene, så efter et par dages oplæring med at starte det hele op og lukke ned/vaske det efter, var det bare mig og mine tøser. Det gik ellers rigtig godt, men så begyndte tingene at gå i stykker, der manglede ting jeg skulle bruge, der var intet korn så køerne ville ikke gå ind, der var kun mig hjemme så skulle også fodre kalve om aftenen, og bare små ting som pissede mig virkelig af. Holdte hovedet koldt og vidste jeg kun havde to uger tilbage så skulle nok overleve. Men det var hårdt. Havde kalvene hver morgen, lidt ekstra arbejde så kom ikke hjem før kl 12 og fordi det kun var mig om malkeriet og kalvene, startede jeg op igen 13.30-14 tiden, og blev ved indtil efter solnedgang så var først hjemme ved en 20-21 tiden... Det tog hårdt på humøret!! Heldigvis ringede jeg ofte hjem og læssede af på mor, og en skøn veninde Amelie på Gold Coast som jeg snakkede med flere gange om ugen :)
Vi havde en dag hvor vi skulle frysemærke køerne, så startede efter morgenmalkning og fodring, og blev ved indtil jeg skulle aftenmalke igen. Laaaaang dag, men spændende at se hvordan de gør det. Troede selv køerne ville brøle af smerte, men de stod pænt og bare lod sig frysemærke. Deres hoved var dog i en Headlock maskine, så de ikke kunne flytte sig. Fik også selv lov til at prøve det, og det gik som smurt. De bruger tøris, og så ellers stemplerne på huden i 40 sek, og efter et års tid, gror hårene hvide og du har et frysemærke. Bum bum!!
En gang imellem skulle jeg også tage en kalv fra dens mor, hvilket ku' gå virkelig godt eller ende af helvede til. Der var nogle af køerne som gik til angreb, så Shaun tog sig af dem.
En dag havde vi en ko der var smurt ind i blod. De viste sig at hun havde revet hul på sin hale, og daskede fluer væk imens, derfor var en dækket i indtørret og friskt blod. Vaskede hende hvor jeg ku' og så ellers sendte hende afsted igen... No harm there!
Fik også nye venner, andre backpackere der flyttede ind den sidste uge inden jeg tog afsted. Vi havde det hyggeligt sammen. Om torsdagen på pubben, var der Toss the Bosh, hvor de flipper en mønt, du kalder den, og enten betaler du for dine drinks, eller det er på huset :) Det blev altid til nogle sjove aftener, især min sidste aften hvor vi virkelig blev fulde og tog hjem for at drikke videre.. A night to remember ;)
Så halvanden måned på en malkefarm, var med blandede følelser. Elskede at arbejde med køer og kalve hver dag, men fordi kun halvdelen af tiden det virkede, så var det meget frusterende tid. Lærte meget om mig selv, og tror at jeg nok vælger at gå ind i landbruget.
Det var en hektisk afsked, fik dårligt nok tid til at sige farvel til dyrene, inkl mine to hunde Lady og Alby, men sådan er det når ens transport afhænger af mennesker, der ikke tager hensyn til andre end dem selv. Hvilket jeg lærte meget hurtigt. Havde et par dage i Perth, med pengeproblemer da jeg pludselig havde glemt pinkode til alle mine kort og ikke ku' hæve nogle penge. Sov endda på hostlet en nat, selvom jeg ikke havde betalt.. De var så søde og ku' se mit uheld, så de hjalp mig. Vi fandt en måde at betale med mit mastercard uden en pinkode, så var reddet!!
Så nu ligger jeg ellers alt det dårlige bag mig, og begiver mig mod nye eventyr i Outbacken, hvor forhåbentlig jeg får en super tid, og ikke smelter helt væk ;)
Miss ya, Love ya!!
Cibbe
- comments