Profile
Blog
Photos
Videos
Der er gået lang tid siden vi sidst har skrevet, da vi har været ramt af dårlig internet og lange dage med en masse at se til :-) Vi kom til Mui Ne for en uge siden. Her boede vi på et utrolig lækkert backpacker Hostel med pool og godt vejr (det er ikke alle Hostels der har godt vejr). Vi hængte ved poolen, minglede og så var vi ude og se nogle "Sanddunes", som i bund og grund bare er nogle miniørkener, men flot det var det da. Vi finder stadig sand i ørerne, bukselommerne og mellem ballerne. Højdepunktet ved dagen var da Børge red på en struds! Vi fik også kørt ATV ude ved Sanddunes, det var sjovt indtil vi kørte fast i sandet for 100. gang. Vi mødte også to norske gutter, som vi hang ud med det meste af tiden. Vi var bl.a. ude og spise haj med dem. Da Nesergutten skulle tage hajen op af akvariet bed den ham i albuen, hvorefter den tog et par meter hen ad fortovet - det var god underholdning. Nu har vi efterhånden smagt en hel zoologiskhave i form af haj, krokodille, struds og blæksprutte. Fra Mui Ne tog vi til Vietnams største by Saigon (Ho chi Minh City). Her boede vi 2 dage på et stille lille hostel, hvorefter vi rykkede over på et mere festligt backpackerhostel 2 yderligere nætter. Udover de millionvis af scootere og heftige trafik fik vi oplevet deres spændende og tankevækkende krigsmuseum. Vi tog også en dagstur til noget der Cu Chi tunnellerne, hvor vi hørte en masse om Vietnamkrigen og fik kravlet i de små klaustrofobiske gange 10 meter under jorden. Den sidste dag i Saigon lå Aske syg, men efter en 7 timers bustur til Cambodias hovedstad med langtrukken paskontrol er vi nu kommet til Cambodia med højt humør og glæder os til at udforske dette land! Vi havde hørt en masse rygter om at man ikke længere kunne få et visa ved ankomst, men det var bare varm luft. Det var en meget let grænsekrydning, det tog bare en del tid.
I dag skal vi se Killing Fields og være kulturelle inden vi drager syd mod de cambodianske strande :-) Vores tøj er forresten også blevet vasket for første gang på turen, så det var tiltrængt!
Vi har det alt for godt, husk at holde humøret højt derhjemme i det danske vinterhelvede. God vinterferie.
Aske & Christian
- comments
Lena Ottosen Spiste Børge den der struds bag efter?