Profile
Blog
Photos
Videos
Lad os - vi er jo i Laos! Sådan tænker vi gennem Laos, og vi må indrømme, at Laos byder på action og oplevelser.
Lige nu sidder vi Pakse - trætte efter en jungletur. På vejen herned til Pakse har vi oplevet en del.
Første oplevelse var turen fra Luang Prabang til Vang Vieng. Fordi vi var lidt langsomme i betrækket, fik vi ikke mast os ind i en minivan på busstationen i Luang Prabang. I stedet så vi de fyldte minivans trille afsted, mens vi stod tilbage som de enste sammen med to engelske piger og to lokale mænd.
Vi troede først de to mænd arbejde på stationen, da de proppede backpackere ind i minivans'ene. Det viste sig dog, at de to lokale mænd også var passagere, som bare ville have god plads i deres minivan. Det var vores held. I stedet for 13 mennesker endte vi derfor med kun at være 7, og fordi vi nu var så lidt i bilen, kunne chaufføren tage den nye vej over bjergene. En vej som er meget kortere, men og en hel del vildere. Med 15 km/t op af 12 % stigninger var der god tid til at beundre omgivelserne. Chaufføren kørte rigtig fint.
Da vi nåede en af bjergtoppene, blev vi imidlertid mødt at flere meter mudder pga. mudderskred. Flere maskiner var dog i gang med at fjerne mudderet fra
vejen. En af de lokale hoppede ud og puttede et par sten bag hjulene, og så holdt vi der og ventede indtil en gravko havde gravet en passage, og vi kunne fortsætte.
Vores dag i Vang Vieng brugte vi på at tube. Et mærkværdigt fænomen, men også virkelig sjovt. Man lejer en badering, hvorefter man bliver kørt op af floden af en tuktuk. Så hopper man i floden med sin badering. Nede langs bredden stopper man så ind til forskellige barer. Pga. ulykker har de dog skåret ned på antallet af barer, så vi var kun inden på tre. Den sidste del
af tubing var også en kold tyrker. Der flød vi i vores badering i 40 min før vi endelig nåede "endestationen". uhhh.
Dagen efter tubing, tog vi til hovedstaden i Laos, Vientiane, hvor vi havdet par timer inden vi hoppede på natbussen til Pakse.
Og så er vi nået til i dag d. 21 oktober. Dagen, hvor vi kom hjem fra junglen.
Jeg tror hverken at ord eller billeder kan beskrive vores oplevelser i junglen i Pakse. En ting er sikkert! Vi fik udlevet vores
indre Tarzan og Jane. (nogle mere bogstaveligt end andre ;) )
Vi startede jungleeventyret mandag morgen med to timers kørelse, hvoraf den ene time foregik på så hullet en grusvej, at enhver far med respekt for sin bil ville krumme tæer. Oplevelsen på bagsædet svarede meget passende til det, man kan opleve i en flysimulator i en forlystelsespark. Ikke for sarte maver.
Da vi endelig nåede landsbyen, hvorfra trekkingturen skulle starte, blev vi iført seler og hjelme. Vores jungleteam bestod af os tre, en fransk mand ved navn Fabian, vores engelsktalende guide, Mister Loyi samt to unge lokale mænd også kendt som "the experts".
Sikkerheden var i top, og vi var nærmest mandsopdækket.
Vi startede turen i solskin, men vejret i junglen skifter, som vinden i DK blæser. Så da vi havde spist frokost, mærkede vi de første dråber, og da vi nåede den første zipline, var tågen så tyk, at vi ikke kunne se endepunktet. Som de ægte junglepiger vi er, tog vi vores bremsepinde i hånden og hoppede uden megen tøven ud i tågen. Følelsen var fantastisk. At svæve vægtløs gennem tågen for pludselig at høre en brusen til højre og så opdage et kæmpe vandfald.
Vi blev dog også meget våde, og den stejle trekkingtur ned langs vandfaldet til hytten var bestemt en Bubber og BS værdig!
"The Jungle hotel" bestod af små hytter rundt omkring i trætoppene. Man kunne kun komme ud til disse hytter ved at zipline.
Derudover var der en fællesterasse og små gangstier. Om aftenen hyggede vi os med bål og gode historier. Vores søde guide kunne fortælle os om livet i Laos. Han havde aldrig hørt historien om Tarzan, men var oprigtig interesseret i at høre mere om Tarzan og Jane. Faktisk var han oprigtig interesseret i alt, hvad vi fortalte.
Da det blev sengeid tog vi hjelme og udstyr på, spændt os fast til linen og susede over til vores private træhytte, hvor tre senge med myggenet, og de blødeste og største soveposer ventede. Det var fanatsiske at ligge der og
lytte til vandfaldet og de mange junglelyde.
Til gengæld har vi sjældent oplevet så et massivt mørke, som opstod, da generatoren slukkede og alt blev mørkt omkring os.
Da vi vågende på dag 2 var himlen blå, og vi hoppede straks ud på linen efter vores ekspert havde tjekket os efter. Efter morgenmad ziplinede vi på den en line længere end den anden. Over trætoppe og over vandfald. Den ene platform vi kom til, var som taget ud af Disneys Tarzan film; jungle så langt øjet kunne se og vandfald i baggrunden. Vi kunne ikke gøre andet end give et Tarzan jubel-skrig.
Efter frokost begyndt det at regne. Det nåede dog at stilne af inden trekking turen op langs vandfaldet begyndte. Da vi svendende og røde i hovedet nåede
til en klippevæg, blev kræfterne virkelig sat på prøve - nu skulle vi nemlig klatre. U-formede hjernstænger var sat ind i klippevæggen, og ved at klipse sig frem, klatrede vi op af stenvæggen. Udsigten, der mødte os på toppen, var ubskrivelig. Ømme muskler og rystende ben blev for en kort stund glemt fuldstændig.
Den sidste udfordring, og for nogle den sværeste udfordring, var igle-passagen. Op ad vores ben, fødder og sko, krøb iglerne sig frem. Det hjalp ikke at bruge fingrene til at fjerne dem, for så satte de sig bare der. Småskrigende og med trampende fødder tilbagelagde vi de sidste km af vores jungletrekking.
Nu er vi tilbage i Pakse, og en kæmpe oplevelse rigere. Det var bestemt en af de øjeblikke, som vores munk til mediation fortalte os, at vi skulle gemme som vores "happe place".
I morgen vender vi snuden mod "the 4000 islands" i Syd Laos.
Fortsættelse følger. Kyskys fra de trætte men glade jungle-tøserne.
- comments
Mette Det lyder enormt spændende - tænk sig at sove i junglemørket i en trætop, det er ikke for alle :-) God tur til de 4000 øer .....
mormor Anni Jeg kunne da godt lige se mig selv lave yoga på et af de der junglehotels og så lige lave en flyvende mormor ned, men argh.. jeg har vist for mange år på bagen :) Seje modige tarzan-tøser.saml flere "happy place" Knus knus mom