Profile
Blog
Photos
Videos
Rigtig glædelig jul til vores søde familier og skønne venner.
Vores juleaftensdag og juleaften har bestemt været anderledes i år. Hyggelig bestemt! Og helt sikkert en jul vi sent vil glemme.
Vi befinder os i øjeblikket på Lapoint surfcamp på Bali. Vi er 36 mennesker på campen. En hel del Skandinavier især fra Sverige, men også et par stykker fra Holland og Tyskland.
Om morgenen havde vi vores surf-lesson 2. Bølgerne var vilde juleaftensdag og vi knoklede for at komme ordentlig ud vandet. Især fik vi trænet "eskimo Roll" hvilket er et tricks man fyrer af når bølgerne er for store til at "glide" over dem. Så bliver man i stedet nødt til at gribe fat i sit board lige inden bølgen rammer en og så rulle rundt, så man ligger under boardet, når bølger ruller over en. På den måde bliver man ikke (eller det burde man ikke hvis man udfører tricket korrekt) kastet tilbage mod stranden. Til gengæld får man renset ud i systemet, saltvand skyller nemlig igennem næsen både når man udfører eskimo Roll men sandelig også når man vælter af surfeboardet. Ja, vi må jo nok indrømme at selvom vi selvfølgelig er nogle surfprinsesser, så vælter vi også af i ny og næ ;)
Efter 2 timers surf-lektion med vores charmerende indonesiske surf instruktører gik turen tilbage på campen. Og hvordan slå man så den søde ventetid ihjel når man er på Bali? Man chiller ved poolen og dyrker lidt yoga selvfølgelig!
Vi havde hørt lidt rygter om at personalet på campen ville forsøge at tilberede lidt mere traditionelt julemad til os. Vi håbede til sidste dråbe at risengrød ville være blandt retterne. Her er trods alt rismarker overalt på Bali. Desværre ikke grødris. Så julretten bestod istedet af kogte grønsager, små kartofler med persille, kødboller (svenskernes juletradition) og pølser. Anderledes men faktisk ganske lækkert.
Efter julemiddagen sad vi alle og hyggede. Og da svenskerne satte disney juleshow på, godt nok i svensk udgave, føltes det faktisk som jul. Senere listede vi alle fire op på vores balkon. Der tændte vi for lidt stearinlys og fandt pakkerne frem. Og mens vi hørte julemusik udvekslede vi julegaver. Det var virkelig hyggeligt, og inden vi fik set os om var juleaften ovre, og vi hoppede trætte i seng.
Aldrig har vi snakket så meget om, hvad man plejer at gøre, hvor lækker maden er og lært så meget om hvordan de plejer at gøre i andre lande. Men det var også en del af charmen ved det hele.
Vi håber I alle havde en dejlig aften. Vi sendte jer i hvert fald mange juletanker.
Juleknus og kyskys fra Bali's danske nissepiger
- comments