Så er der en pause til at skrive en lille smøre herinde.
Vi har jagtgæster i et stykke tid frem i tiden og vi har lige taget hul på 2. hold i træk. Der er travlt på en anden måde og jeg kan mærke hvordan folk (Stewart) bliver en smule stresset over småting. Det første hold gæster skød en god slat sika- og kronhjorte samt en enkelt råbuk - som bestemt var afskudsbar - han var i utrolig dårlig stand, stadig i vinterpels, utrolig mager og gammel.
Da vi havde en "fri aften" i går ville John gerne afsted til et kontrakt område. Det blev en utrolig tur!
Vi startede ud med en tur på tanken efter cola og lidt sødt. Da vi ankom så vi på vejen en fin sikahjort og en sikahind som var hurtigere end os, så de er stadig derude. Derefter gik vi ned til en lille Hill for at høre efter kronhjortenes brølen. Og om de var der! John brølede i "hornet" og straks kunne vi tælle 5-6-7 hjorte på hver sit sted i skoven. Nogle var tæt på og andre oppe i højlandet over de tætte sitkagranner.
Vi kørte lidt så vi kom på den anden side af de der var tættest på. Derefter stod den på en lille gåtur igennem sitkagrannerne og ind til forskellige åbne områder- alt imens John brølede og hjortene svarede. Der var en bestemt som var tæt på og vi listede os tættere og tættere på. Pludselig er vi meget tæt på og vi kan høre ham imens vi står i en lille lysning. Op med skydestokken, et kald mere, og her kommer han. Brølende og virrende med sit enorme gevir. Han stopper op 5 meter fra skovkanten og 15 meter fra os, dog var han dækket af lyng og jord og kom ikke tættere på. John sagde: "Shoot". og det gjorde jeg. Et hals skud og han gik ned med det samme. Jeg genlader, men pludselig er han oppe på benene og væk i sitkagrannerne. Vi mener begge han er ramt OK men at han selvfølgelig ikke burde stikke af. Jeg havde ikke chancen for et skud mere, men vi mener han ligger derinde.
Vi går videre til næste lysning 50 meter derfra da en nu Hjort svarer. I denne lysning fumler jeg lidt med at få ordentlig støtte på den tunge riffel. Han smutter men vi bliver og hurtigt efter kommer en ny Hjort ud. En lille 4-takker. Han kommer tættere på, og på 110 meter får han en perfekt bladkugle. Han løber 20 meter og forender. Herefter går vi tilbage til bilen for at fortsætte jagten. I en større lysning står pludselig en 6-takker hybridhjort mellem sika og krondyr. Han får en perfekt bladkugle og går ned i knaldet på 100 meter.
John skulle op til området igen i dag og der ville han hente dyrene. Desværre havde jeg ikke min mobil eller kamera med så der er ingen billeder af dyrene og det er desværre heller ikke muligt her hjemme da John har smidt de to mindre hjorte væk. Han regnede ikke med at jeg ville have dem når jeg havde den store hjort med halsskudet. Skotterne går ikke op i trofæer og han mener at jeg skyder større hjorte. Men i mine øjne er det ikke altid størrelsen der betyder noget.
Han fandt hjorten i morges og det er den 10-takker jeg får med hjem sammened et evigt minde om skovens konge i brunstperioden.