Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til at komme væk fra Antigua og rykke nordpå mod Belize. Og på de få dage der er gået siden jeg sidst har berettet her på bloggen, har jeg oplevet oplevet intet mindre end tyveri og dødskørsel, set skeletter, svømmet med skildpadder og kæmperokker og spist termitter. Hold godt fast, her kommer beretningen fra betagende Belize!
Shuttlen jeg havde fra Antigua til hovedstaden, hvor der ventede en natbus nordpå, blev fanget i en kæmpe trafikprop, pga. et slemt trafikuheld. Da vi først slap igennem, var tiden knap og chauføren gjorde i den grad sit for at vi skulle nå frem. Hvilket vil sige zig-zag kørsel i det høje gear og fem ignorerede røde trafiklys. Heldigvis nåede vi frem uden at forårsage endnu en ulykke og jeg kunne ånde lettet oå for derefter at opdage at jeg satte jeg livet på spil for ingenting! Min billige økonomiklassebus havde nemlig først afgang en time senere.
Til min positive overraskelse var der både A/C og rimelig benplads i bussen, hvor jeg var eneste turist. Den ubehagelige overraskelse kom først, da vi klokken 5 næste morgen var fremme i Flores og jeg opdagede at jeg var en telefon fattigere. Så inden den kunne gå imod Belize måtte jeg et smut forbi den lokale politistation for at få et vigtigt udseende dokument med det rette stempel. Fangede derefter en lokal shuttle mod grænsen der kørte mig de to en halv time for en flad tyver.
På den anden side af grænsen begyndte det at styrtregne og jeg fandt derfor hurtigt en shuttle der kunne få mig til min destination, byen San Ignacio.
Resten af dagen blev brugt på at kompensere for manglende nattesøvn og tjekke byen ud, som var nærmest totalt lukket ned i anledning af påsken. Det er nu heller ikke den søvnige flække i sig selv, som er særlig interessant, men det væld af mayaruiner, grotter og frodig jungle, som ligger tæt ved.
Mandag var det tid til at finde den indre Indiana Jones frem, da den stod på udforskningen af Actun Tunichil Muknal, en hellig mayagrotte gemt i regnskoven. Mayaerne troede at grotter var det sted hvor man var tættest på forfædrene og dødsriget. ATM var en af disse stedet hvor ofringer fandt sted.
Efter en vandring i vand gennem snævre passager og store hulerum med imponerende geologiske formationer (bl.a. En som dannede siluetten af regnguden) nåede vi frem til det hellige Krystalkammer. Her var der et stort antal krukker som (med indhold) var blevet ofret ved at blive "dræbt" med et karakteristisk hul igennem sig. Flere af dem var efter 1000 års geologisk påvirkning nærmest gået i et med omgivelserne.
Mayaerne nøjedes dog ikke med at ofre korn og grøntsager for at til at tilfredstille guderne og være på god fod med forfædrene. Nej, der måtte blod til. Så i hulen gemte der dig også skeletter, der vidnede om drabelige menneskeofringer..
Vores guide præsenterede det hele på fantastisk vis og inden vi nåede frem til hulen, havde vi en times vandring gennem junglen, hvor vi blev præsenteret for nogle af de snacks Moder Natur tilbyder. På menuen var bl.a. mintblade og termitter! (Det sidste smager af gulerødder...) Virkelig en uforglemmelig oplevelse.
På turen mødte jeg en flok engelske medicinstuderende som gør tjeneste på det lokale hospital (endnu en reminder om kolonitidens bånd). Var fem flinke London-gutter som jeg var på den lokale snuskede kineserbiks med om aftenen.
Mandag blev brugt på at udforske den lokale maya ruin Cahal Pech i ulidelig varme. Om aftenen stødte jeg på Ben og Henry (også fra London), som også havde været med til den vilde bustur. Deres planer var ligesom mine at tage mod kysten dagen efter, så vi blev enige om at følges. Inden bussen forlod San Ignacio skulle jeg dog først tid til at udforske mayaruinen Xunantunish. Jeg kom tidligt om morgenen, så jeg havde den imponerende 40 m høje tempelpyramide El Castillo helt for mig selv. Fantastisk udsigt fra toppen! Det er lidt sjovt at tænke på hvor overrendte Egyptens pyramider er, når man her i Centralamerika kan finde konstruktioner som er mindst lige så imponerende og nærmest ukendte...
Ved middagstid fangede vi en bus mod Belize City og derfra var der en times sejlads til destinationen Cay Caulker.
Jeg fandt en lille billig strandhytte. Lige udenfor boede en krappe og tre leguaner.
Her i Belize er mad og hoteller markant dyrere end på den anden side af grænsen. Øllerne er heldigvis samme niveau og efter lidt søgen er det muligt at finde billig mad (især hvis man er villig til endnu en gang kylling, bønner og ris).
Ned langs Belizes kyst ligger verdens næststørste koralrev, omkring to km øst for Cay Caulker.
Igår var det tid til at udforske denne magiske verden under overfladen, da jeg sammen med Ben og Henry tog på en heldags snorkeltur. Turen bød udover fantastiske farverige koraller i finurlige faconer også på et syn af Nurse-sharks og ikke mindst en svømmetur med kæmperokker og havskildpadder. Virkelig en fantastisk oplevelse!
Igår tog jeg mig endnu en afslapende dag med læsning og dasen på stranden. Om aftenen endte jeg op med at være del af en trommejam på gaden med nogle lokale garifuna-musikere. Super sjovt og en perfekt afslutning paa mit eventyr her i Belize. Om under en time går det nemlig atter tilbage mod Guatemala, for en kort bemærkning, inden næste stop er Cuba!
- comments