Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle derhjemme!
Saa fik vi endelig tid til at skrive lidt.
Vi er nu i Moskva efter nogle dage i Skt.Petersborg. Vi ankom i fredags og checkede ind paa det hostel, vi havde reserveret hjemmefra. De havde dog ikke det dobbeltvaerelse, vi havde bestilt, saa vi sov i sovesal de foerste par naetter. Vi fik dog ikke saa meget soevn, da russerne vi boede sammen med kom hjem midt om natten og larmede vildt og voldsomt.
Vi besoegte Det Russiske Museum, hvor vi saa en masse kunst, baade gammelt og moderne russisk. Vi besoegte ogsaa Vinterpaladset, som var enormt og meget pastelgroent. Paa pladsen foran var der smaa aber med toej paa, der optradte - hvilket Philip var meget begejstret for.
Tilfaeldigvis blev vi vidner til en stor millitaerparade foran Vinterpaladset. Det var eftersigende traening til en national helligdag. Hvis vi ikke vidste bedre, ville vi tro, vi var tilbage i sovjettiden. Det var simpelthen imponerende men ogsaa lidt uhyggeligt faktisk.
Efter et par dage i Skt.Petersborg havde vi dog faet nok af byen og besluttede os for at annullere den sidste overnatning og istedet tage nattoget til Moskva den foelgende aften. Da vi steg paa toget, opdagede vi dog, at vores 2.klasses billetter ikke var til en kupe med fire personer, som vi havde forventet, men til en hel vogn med ca. 60 personer. Russerne der laa i sengene omkring os var dog meget flinke og efter et par oel, ville de meget gerne snakke med os. De syntes dog, at vi var ret skoere, fordi vi vil koere gennem rusland med tog. De foreslog, at vi skulle tage et fly istedet. De mente isaer, det var en daarlig ide, fordi Bodil er en pige. Efter at have drukket nogle oel med vores nye venner, blev Borat (ja det hed en af dem faktisk) dog meget sentimental og trist, eftersom hans kone var en bad woman, som han sagde, og han hellere ville bo i Spanien. Paa mange maader kunne vi godt forstaa ham. Efter en uge i Rusland har vi indtrykket af at det er et meget graat og trist sted, og folk her er meget tillukkede. Der skal meget til at lokke et smil frem paa russernes laeber. Vi har det dog rigtig sjovt og hyggeligt og tager det hele som en oplevelse.
Her i Moskva har vi fundet et vaerelse i et kaempe hotelkompleks, bygget til olympiaden i 1980, med 8000 senge!!! Idag besoegte vi bl.a en kaempe park, som i vores rejsebog er beskrevet som Moskvas aandehul. Det var dog et utrolig troestesloest sted med hjemloese, kaempe beton blokke og el-ledninger og togskinner der loeb direkte igennem parken. Vi besoegte ogsaa Kreml, hvilket var spaendende at se. Desvaerre var der dog ikke adgang til mange af bygningerne.
De naeste par dage skal vi udforske byen yderligere. Vi regner med at tage videre mod Irkutsk paa loerdag.
Tak for hilsenerne, det er rigtig dejligt at hoere fra jer alle.
Vi skriver snart igen, hav det godt saa laenge
Kaerlig hilsen Bodil og Philip.
- comments