Øv ... ja altså ikke til det her med at bo på en ø og hygge sig, men mere til det at jeg havde skrevet et dejligt langt indlæg om turen herned, som så forsvandt idet jeg postede det . Det er jeg ret træt af.

Jeg ville jo gerne fortælle om den fantastistiske afskedsmiddag/Jettes fødselsdag, som vi holdte dagen før jeg tog afsted og om hvor nemt det hele gik på vej her ned.

Om min overraskelse da jeg i flyet fra Madrid til Las Palmas (med Spanair :S - men statistisk var det vel det mest sikre selskab lige der?) besluttede mig for, at jeg da godt ville betale 9 € for dagens varme ret og stewardessen sagde "It is Frikadelle" jeg må nok have set en smule overrasket eller undrende ud, i hvert fald tilføjede hun "Yes, that is a kind of hamburger", jo tak, det ved jeg da godt, stik mig sådan en satan - hvorend I så har fundet dem henne. Så jeg fik den mest kønsløse frikadelle jeg længe har smagt, med tilhørende brun sovs, som til gengæld var så salt, at man nok kunne bruge den som krydderi i sig selv (paella med safran og brun sovs?).

Vel fremme i Las Palmas, med en bagage der ankom lige i det jeg kom ind i ankomsthallen, hviskede en lille stemme i mit baghoved "Det er da godt nok gået lidt nemt denne gang, er det ikke?" hvorefter min underbevidsthed gav stemmen ret og besluttede sig for, at jeg godt kunne undvære min telefon et par timer. Vi (min underbevidsthed og jeg) efterlod den på bagsædet af taxaen ind til byen, for spændingens skyld lod vi være med at opdage indtil 3 timer senere, hvor vi så i samlet flok gik lidt i panik.

Jeg fik ringet rundt og til sidst kom et stk. meget flink taxachauffør tilbage med mobilen - det er pænt ærlige de Canariske chauffører, min flatmate Inês, fra portugal, har prøvet det samme.

Og apropros flat, så er lejligheden rigtig dejlig, bygningen er gammel og vi har bittesmå myrer, men som Inês siger, så er det da bedre end Kakerlakker. Mit værelse er stort og pyntet med forskellige spøjse grønne ting som hende der boede her før efterlod, her er det som jeg skal bruge og jeg tror allerede jeg føler mig lidt hjemme. Måske er det alle ikeamøblerne, der gør tricket.

De første par dage har jeg brugt på at komme på plads og vade byen tynd - så tynd at jeg på nuværende tidspunkt er bange for at lægge mig til at sove, i angst for at mine lægmuskler eksploderer i kramper, idet jeg lukker øjnene.

Jeg har fået spansk nummer i djævlens tegn (666 til 200 tak) og så har jeg købt et dejligt kamera.

Første indtryk af Las Palmas "Gud, hvor er her grimt!" - men den vinder ved nærmere bekendtskab, der er nogle virkelig smukke steder ude i byen og selvom jeg ikke så solen de to første dage, så har det nu vist sig at den rent faktisk eksisterer (og kan brænde mig igennem et lag faktor 25 - "jamen Mette, så skal du jo huske at smøre noget nyt på igen efter et par timer" "Umf, jamen ja... det husker jeg så til en anden gang"). I går var jeg på lang vadetur til den anden ende af byen hvor jeg blev hentet af Mette, en anden dansk pige, som er her i forbindelse med håndbold og studier (jeg tror også jeg vil til at spille professionelt håndbold, hun har jo bil og alt muligt til rådighed), vi tog en tur ned på sydsiden af øen og dasede i solen, indtil den anden Mette igen skulle til træning og kørte mig tilbage igen hvorefter jeg kunne vandre en ny vej hjem.

I dag har jeg fundet Campus Tafira hvor mine 3 timers spanskundervisning dagligt begynder på mandag, det ligger ca 45 minutter med bus fra hvor vi er nu. Jeg endte med at tage derud med en polsk fyr, som overraskede mig ved at ringe i formiddags og præsentere sig som min kæreste i Las Palmas - det starter da godt. Men vi fandt hvad vi skulle finde plus en lækker Ferrari :D

I morgen ved jeg ikke, hvad der skal ske, men jeg tror jeg får selskab af en ungarnsk (sig mig staves det sådan?) fyr, som kommer og sover på mit gulv inden han søndag skal ud og bo på campus. Dagen kan måske bruges på at ligge på byens strand som ligger 200 meter væk, solen er i hvert fald begyndt at vise sig og de siger det bliver bedre og bedre indtil engang i oktober.

Det var vist det - jeg har sikkert glemt alt det interessante, men det kommer nok.