Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen, så kommer der endnu et blog-indslag :) Har stadig ikke lige egne billeder med - det må følge senere - kan jo ikke bruge alt min tid foran computeren hele tiden ;)
Efter alt safarien går turen til et mere historisk sted - the african house. Det er et stort område bl.a. bestående af et stort landbrug. En engelsk mand har fundet denne 'oase' i Afrika, hvor han vil lave sig et lille nyt England - og længere historie må I så vente med... Efter en rundvisning på pladsen og en lille ekstra safari i det fantastisk smukke område gik turen videre til Kapisha Hot Spring - et helt igennem fantastisk sted :) Stedet byder på en camp + en logde beliggende lige ved at dejlig naturlig varm kilde, der døgnet rundt pumper vand op fra 400 meters dybde, så det vand der når overfladen har en skøn temperatur på 40 grader. Vi boede i telte i campen (som vi har gjort de foregående dage), men var så heldige at få lov at låne poolen der hørte til logden da vi ankom om eftermiddagen. Der ud over var baren åben - og hvor er det luksus at sidde ved en dejlig kølig pool i over 30 grader med en kold øl eller cider (afhængig af temperament) i hånden. For at det ikke skulle være luksus nok var der tilfældigvis en massør på besøg fra Lusaka, som da lige tilbød nogle af os en billig omgang massage - ahhh :D Om aftenen stod den så på tur i baren efter aftensmad i campen. Når drinksene er på plads kunne vi så tage dem med ud og sætte os og nyde den i den skønne varme kilde under smuk stjernehimmel og med palmer mm i baggrunden - Jeg havde slet ikke forestillet mig min Afrikatur ville byde på den slags nydelser ... Som aftenen skred frem blev folk mere og mere fulde - vi hyggede, sang og havde det rigtig sjovt...
Desværre varer glæderne ikke evigt for alle - næste dags lange køretur blev noget længere, da der konstant skulle gøres stop da folk brækkede sig ud af vinduerne på bilen!!! Fra den søndag af har alle haft diarré og kastet op - lige da med undtagelse af mig - min mave er i toptræning og lader sig da ikke skræmme af nye bakterier ;)
Køreturen til plottet var lang og hård men bød undervejs på mærkværdige oplevelser (ud over bræk-showene) i form af besøg fra en underlig albino-neger samt en blotter - det var lige ved at blive for meget for de tøser der havde det skidt. Endelig søndag aften nåede vi plottet hvor vi skal have 'hovedstæde' - det var skønt endelig at nå frem og det er en fantastisk sted. Desværre var madrasserne våde (på trods af det var 20 dage siden de blev vasket), så det blev til endnu en tur på liggeunderlag på gulvet for mit vedkommende - men skønt at være fremme...
Plottet har en fantastisk beliggenhed lige ned til søen - det er et smukt og dejligt sted at være.
De første dage på plottet bød på lidt afslapning og et noget mere roligt program end den foregående uge. Vi er blevet introduceret til projektet hernede - et fantastisk projekt der helt klart er værd at støtte, og som jeg hellere end gerne besøger igen. I hovedtræk drejer det sig om opbygning af en efterskole for 50 fattige men dygtige afrikanske børn om året, der bliver tilbudt et års undervisning gratis. De dygtigste får mulighed for at få stipendium til College efter forløbet. Projektet har selv et lille 'landbrug' og arbejder frem imod at blive 60 % selvforsynende.
Vi har også besøgt de to nærliggende landsbyer, hvor vi i den ene har fået mulighed for at se et af deres huse - ganske klemt og lille - så skal vi ikke klage derhjemme over at bo i to-værelses med et barn eller to - det ville jo være lidt luksus for dem hernede med så meget plads! I den store landsby, Embesi, har vi været på besøg for en gang at spille fodbold med børnene og en anden gang til en rundvisning i byen. Børnene kommer rendende så snart vi når landsbyen og alle vil holde i hånd, røre ved én og have taget billeder - det er lige før det blive for meget - der er sindsygt mange børn i den landsby.
Dag to på plottet bød først på en tur i badering på søen hvor vi padlede os ud til en båd, hvor vores morgenmad så blev serveret for os imens vi stadig flød rundt i baderingen - ja tak, lige efter min smag :). Senere den dag stod den på kyllinge-jagt og efterfølgende slagtning - så det kan nu føres på cvët også ;)
Ellers har den stået på solbadning, hygge, volleyball og hvad vi nu ellers har syntes vi havde lyst til. Desværre var der stadig flere der var syge, det har været noget on-off for flere og to har faktisk været en til til Mpulungu på hospitalet - den ene med dehydrering pga mange dages diarre, den anden noget allergisk reaktion kombi diarre/opkast-bølgen. Jeg har stadig sluppet udenom nogen form for sygdom og priser mig lykkelig herfor.
Næste indlæg skulle gerne følge en af de kommende dage
Ha' det godt hjemme i kolde Danmark - jeg skal nok forsøge at nyde solen og varmen nok for jer alle
- comments



Tina Berntsen Det lyder så hyggeligt med jeres tur og godt der bliver tid til lidt afslapning og luksus også. Jeg er lidt misundeligt! Du er sgu cool at du holder dig væk fra alt det sygdom, det er ikke noget at bruge tid på. Jeg er lige kommet hjem her tl aften, efter en 8 en halv times tortur så jeg var godt træt. Men jeg blev modtaget af en hel velkomstkomite bestående af mine forældre, Sissel, Trine, Jette og Rasmus og Mikkel. Så det var helt overvældende. Mor og far havde lavet mad og vi har siddet og hygget indtil nu. I morgen starter virkeligheden med et møde på jobcenteret så det starter lige på og hårdt. Jeg glæder mig til at følge mere med på din blog, du skal jo ikke slippe for at skriv.e dine oplevelser ned så vi nysgerrige sjæle kan følge med.