Profile
Blog
Photos
Videos
Efter morgenmad kørte Ron os til marked i Penrith sammen med Ann og senere stødte Leeanne og hendes piger til. Rasmus, Ann og jeg gik rundt og kiggede på markedet. Det var lidt sjovt at se varerne på markedet. Nogle var det samme bras som hjemme og nogle af tingene var helt andre ting. Da vi havde gået lidt rundt og kigget, fik vi øje på Leanne og pigerne, så vi fulgtes mere eller mindre rundt på markedet. Jeg købte nogle gulerødder, så jeg senere kan overraske pigerne med at lave kaniner ud af gulerødder (med medbragt udstikker). Jeg købte også en neongul sweatshirt og sammen med Rasmus nogle sjove poselukkere. Ved middagstid stødte Ron til igen, og derefter gik vi ind i en klub ved siden af markedet. Det var en klub, som Ron og Ann var medlem af, og derfor kunne de tage nogle andre med ind. Vi spiste derinde. Da vi kom ud igen, var de ved at pakke markedet sammen. Derefter tog vi alle tilbage til Ron og Anns hus, hvor vi skulle kigge på reglerne. Det kunne indimellem godt være lidt svært at forklare det godt nok til Leanne. Det er jo klart, når de ikke har så meget erfaring endnu, men vi nåede da et godt stykke. Til aften fik vi pølser og kartoffelmos (lavet fra bunden). Da Leeanne og børnene var taget hjem, fik vi selv kigget på regler og dommerspørgsmål, inden dagen var omme.
- comments