Profile
Blog
Photos
Videos
Første dags tid
Beijing, China
26.01.13
Flyturen var pænt lang (9+ timer), hvor det mest underholdende ikke var at se på de film, som man kunne se på flyet, men snarere at iagttage de kinesiske passagerer indtage den "danske" flymad. Castello synes de åbenbart ikke så godt om…
Jeg har i dag mødtes med de andre på programmet og checket ind på det hotel, hvor vi skal være den næste måned. Det viste sig, at alle har fået eneværelse - very nice. Der er en kæmpe Siemens bygning lige udenfor. Og et kæmpe storcenter. Og en masse mennesker. I storcenterets supermarked har de naturligvis alt, hvad hjertet begærer af - alt. En halv liter cola koster ikke engang tre kroner. De priser altså…
Til aften tog vi en lille flok danskere ud på restaurant. Det var der naturligvis også en masse muligheder for i omtalte storcenter. Denne restaurant havde en masse forskelligt sjovt, så jeg bestilte en omgang 麻麻辣辣牛肉饭. Det betyder "stærkt krydret oksekød med ris" - og det levede nogenlunde op til navnet. Efter lokale forhold var dette en halvdyr restaurant, så jeg endte med at betale 39元 for denne herlighed - i omegnen af 35 kr. På hjemvejen så vi først en ordentlig flok kinesere lave fælles aftengymnastik. Lidt længere nede ad gaden så vi en endnu større flok i gang med det samme - og tilmed i det samme tøj det meste af flokken.
- comments
 

			