Profile
Blog
Photos
Videos
8. oktober 2010:
De sidste mange uger er simpelthen bare fløjet af sted! Det sker hele tiden en masse ting, så det er bare fedt. Jeg vil nu prøve at huske tilbage på hvad vi har oplevet siden jeg sidst skrev herinde.
Vogue arrangement: En torsdag aften var vi til et rigtig spændende modearrangement, hvor butikkerne inde i centrum holdt åbent og hvor man kunne få champagne osv. Rent tilfældigt kom vi gående forbi Hugo Boss hvor dørmanden spurgte om vi ville ind, og det ville vi selvfølgelig gerne. Der var så helt vildt meget lækkert mad og champagne også var der modeshow. Vi tror ikke helt det var meningen vi skulle lukkes ind der, for de andre der var der, var meget fint klædt på. Men det var rigtig sjovt at være med til.
Aquarium, hvor der var en masse flotte og spændende fisk og hajer. Der fandt jeg en brochure over et sted man kunne dykke med hajer, synes jeg kunne være sjovt at prøve.
Rugby. Det var en rigtig sjov oplevelse. Vi forstod ikke rigtig spillet, men stemningen derude var rigtig god. Det var ude i OL byen, på et kæmpe stadion. Der var 70.000 inde at se kampen, og der var ikke helt fyldt op. Så det siger lidt om hvor stort det var derude.
Halvmarathon: Jeg har løbet halvmaraton til Sydney Running Festival. Det gik rigtig godt. Det var så fedt et løb.. Rigtig flot og med rigtig mange mennesker. Det var godt nok lidt hårdt at stå op kl 4, og at vi allerede skulle løbe kl 6.20 men det gik. Tror bare kroppen havde lidt underligt ved at sku have morgenmad så tidligt. Jeg havde ingen problemer undervejs, eller kriser, så det var bare skønt. Jeg løb den på 1 time og 52 min, så det var fint. Bare jeg løb den under 2 timer var jeg glad, så det lykkedes jo.
Tarango Zoo: En rigtig rigtig flot zoologisk have, med så mange flotte dyr. Der var to elefantunger derude, som legede helt vildt, de var så søde. Så der fik vi hele dagen til at gå ude. Et rigtig anbefalelsesværdigt sted, hvor dyrene trives. Tarango Zoo ligger så man skal sejle derud, derude fra kan man så se ind til Operahuset og Habour Bridge, hvilket meget sjovt at se så store modsætninger i et billede, det idylliske ved dyrene og naturen samtidig med bylivet i horisonten.
Eksamensuge: Jeg har været til skriftlig eksamen i to af mine tre fag. De to økonomiske fag hhv. Buyer Behaviour og Marketing Strategy. Eksamenerne tror jeg er gået rigtig fint, men det er selvfølgelig svært at sige. Vi får svar om omkring 14 dage, så det bliver spændende.. Men synes de begge gik fint. Det var så selvfølgelig lidt svært da det var uden hjælpemidler, især fordi man så heller ikke havde en ordbog, så jeg sad nogle gange og manglede et bestemt ord på engelsk.
Spring Break: Efter eksamen fredag har vi haft en uges ferie. Hvor vi har været i Melbourne. Vi tog toget dertil, fordi flybilletterne simpelthen var så dyre. Det tog dog ti timer i toget. Det var om natten vi kørte, så gjorde ikk så meget. På den måde sparede vi jo så også en overnatning, fordi vi kunne sove i toget, og var i Melbourne lørdag morgen. Så det var ret perfekt. Melbourne er en rigtig flot og dejlig by, hvor vi fik set en masse. Vi boede på et hostel et par km fra centrum, men det gjorde ikk spor, da det var let med sporvogn derind, og der desuden også var rigtig hyggeligt derude med strand og hyggelige gader. Lørdagen gik hurtigt med at finde hostel, og få os indlogeret der, også ud at se byen. Vi gik rundt og så byen, var inde og se en smuk kirke, også tog vi en guidet bustur rundt i byen. Om aftenen var vi på en rigtig go Tapas restaurant, og efter det var vi på en bar som lå helt oppe på taget af en høj bygning, det var et rigtig fedt sted, og sjovt at prøve at være på en bar der lå på et tag. Der mødte vi en fyr, som spurgte om vi ville med ham, hans bror og hans kæreste ud at spise morgenmad næste dag. Dem mødtes vi så med næste dag. De var rigtig søde. Efter morgenmaden var han så sød at køre os rundt i byen, mens han fortalte. Det var rigtig fedt, på den måde fik vi set byen på en anden måde, og en masse historier samtidigt. Vi så også formel 1 banen og kørte rundt på den. Så meget af søndagen gik så med at se byen og ellers var vi på to markeder. Om mandagen var vi på en sejltur og til en udstilling med Tim Burton. Hen på eftermiddagen tog vi tilbage på hostellet, fordi vi havde hørt at der nede på stranden kom pingviner op til land om aftenen, så det ville vi ned at se. Vi så en, det var rigtig sjovt at se. Det er de mindste pingviner der findes i verdenen, de er så søde. De søger så op på land om aftenen for at sove. Derudover var vi på en rigtig hyggelig cafe en rigtig lille smal og hyggelig gade, og på en af verdens bedste bar. Der havde de nogle rigtig specielle drinks, det var rigtig sjovt at prøve. Om tirsdagen var vi i Royal Botanisk Garden, en sindsyg stor have med en masse flotte blomster. Det var simpelthen så smukt derinde. Ellers var lidt mere rundt at se de forskellige bydele. Om aften skulle vi så med fly hjem til Sydney. Hjemad kunne det betale sig at flyve, der var det faktisk billigere end at tage toget.
Vi har lige bestilt dykkercertifikat. Det glæder jeg mig rigtig meget til vi skal i gang med også til vi kan komme til at bruge det når vi rejser videre. Vi skal tage dykkercertifikat de to sidste weekender i oktober.
- comments


