Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 12 blev "Peter ugen" :D
Peter kom lørdag d. 24 marst og blev til i går, hvor jeg tidligt om morgen fulgte ham til toget - Øv bøv. Det er godt vi snart ses igen. Vi har i denne uge oplevet en masse ting sammen, som jeg vil dele med jer her på bloggen.
som sagt hentede jeg ham i lufthavnen om formiddagen og det var selvfølgelig fantastisk, at se ham igen efter halvanden måned. Jeg havde set frem til, at skulle vise ham min overfede hybel på Fantoft, men han tog det nu meget pænt - nok fordi jeg havde forberedt ham på forhånd ;) Hehe.
Søndag besluttede vi os for, at tage en tur på Ulriken, som er det højeste af de 7 fjelde i Bergen med sine 643 m, hvilket er dobbelt så højt som Fløjen. Vi besluttede at tage svævebanen op og gå ned. Turen i svævebanen gik fint nok, selvom man dog tænkte et par gange om den ikke snart ville være fremme, men den fortsatte bare. Da vi kom op på toppen var det virkelig koldt og der var helt vildt meget sne. Udsigten var selvfølgelig helt fantastisk, men der var desværre blevet en smule overskyet. Vi fik taget nogle rigtig flotte billder, som kan ses i fotoalbummet og herefter spiste vi vores lille hjemmesmurte madpakke, inden vi var parate til, at vandre ned igen. Vi kunne godt se, at der var en del sne i vente på ruten, men jeg var for stædig til, at betale 80 kr., for at komme ned igen, så vi tog udfordringen op. Og udfordring er vist et mildt ord for den tur vi kom ud på. I forhold til skovstier og asfaldterede veje til Fløjen, skal vi da lige love jer for, at dette var et andet terræn. Det virkelig koldt det første lange stykke og det var svært, at se hvilke klippestykker man skulle træde på, fordi det meste var dækket af sne og is. Tror nok Peter kunne have forbandet min stædighed langt væk. Da sneen så småt var begyndt, at smelte betød det store fede vandhuller med mudder og sne. Tror nok lige vi begge fortrød, at vi ikke havde et par vandresko lige netop den dag. Dog fik vi det ene grin efter det - Det var nu også lidt sjovt, da jeg trådte i et kæmpe mudderhul, hvor min sko sad fuldstændig fast. Jeg måtte bruge en del kræfter på, at få foden op af dette sugekop agtige mudder :D Kunne nu heller ikke holde masken, da Peters sko var fuldstændig smadret ind i vand og møg efter lidt tid.
Længere nede af fjeldet klarede det lidt op og naturen her var nu rigtig fin med masser af vandløb der rislede mellem klippestenene. Turen ned tog næsten halvanden time og jeg skal da ellers også love for, at vi var godt brugte da vi nåede den længe ventede flade bund under vores fødder. Da vi kom hjem stod resten af aften på masser af afslapning.
Nogle af de følgende dage gik med sightseeing af byen, afslapning, filmhygge og masser af kvalitetstid sammen.
Peter var tirsdag bevæget sig ud på egen hånd i den ydre del af byen, for at købe en overraskelse til mig og det var nu ikke dårligt. Jeg blev overrasket med en skøn gave fra familien hjemmefra. De var alle gået sammen om, at købe en miniovn, så jeg nu også kunne lave mad på andet end en pande. Det var så fantastisk og den blev hurtigt taget i brug. Tak for det skønne familie og svigerfamilie :D
Torsdag havde jeg en fridag, så derfor tænkte vi, at vi skulle ud og opleve noget. Vi tog en gåtur op på Fløjen (320 m) og ned igen. Peter kunne godt se, at der var en væsentlig forskel i terrænnet på Ulriken og Fløjen. Det var en rigtig god og hyggelig tur, som kunne mærkes godt i benene dagen efter. Da vi kom ned fra Fløjen igen besluttede vi os for, at tage ud og spise og vi tog på et sted der hedder Zupperia. Det var rigtig hyggeligt, med masser af god mad. Inden vi tog hjem igen, slog vi lige et smut forbi et center der hedder galleriet, hvor de har de skønneste kager. Her købte vi et stykke cheesecake og et stykke Oreocake og jeg skal da ellers lige love for, at englene sang. Hold nu ferie hvor nogle lækre kager, det skal vist prøves igen en gang.
Fredag mødtes vi inde i byen, da jeg fik fri fra arbejde. Det var rigtig skønt vejr, med masser af solskin, hvilket skulle nydes, da det ikke sker tit her i Bergen. Der var masser af liv i byen og det var næsten helt sommeragtigt. Jeg fik vist Peter Bryggen, som er den gamle bydel af Bergen og noget af det man skal se når man kommer til byen. Herefter købte vi os en varm kakao og plantede os lige i den dejlige sol. Det var skønt bare at sidde og nyde den dejlige stemning. Om aften stod den på nem aftensmad - Risengrød :D hehe. Herefter blev der hygget lidt med film også skulle vi i seng, for Peter skulle op kl. 4, for at nå ud til flybussen.
Det var nu lidt sørgeligt, at skulle sige farvel igen, men heldigvis ser jeg ham snart igen. Tak for en skøn uge :D
- comments