Profile
Blog
Photos
Videos
" Se, de har bare tæer " det var børnenes første ord, da vi gik i land på Caye Caulker.
Båden lagde til for enden af en bådebro, der størrelsesmæssigt er lidt længere end "vores", og vi gik i land på stranden i sandet. En håndfuld barfodet mænd bød os velkomne og tilbød at køre os eller vores baggage til hotellet i deres taxaer, i form af golfbiler. De var vældig søde og smilende.
Vi havde fået at vide at hotel VegaInn lå i gåafstand fra bådebroen. Vi gik lidt hen af stranden og ind af de små gader, af sand. Vi kiggede efter VegaInn, samtiidig med at vi også kiggede os omkring, for hvad var dette dog for et sted, vi var havnet.......det virkede som et super fedt sted, gader af sand, søde imødekommende hjælpsomme mennesker, ingen biler, kun golfbiler og mange gik på bare tæer! Vi havde lidt svært ved at finde hotellet, for det kunne ikke være der, hvor der var et VegaInn-skilt, der var jo tilgroet og da jeg, Anna, vovede mig derind, gemte der sig et gammelt fint hvidt hus og i noget der lignede en stue sad 2 gamle damer og spiste. Det kunne ikke være der. Det viste sig så at være der!
En vældig sød Maria viste os hen til vores lejlighed, på den anden side af gaden. Vi skulle bo i stueetagen af et lille hus, det lå i en stor vild have med en tilgroet bænk her og der, på den usmarte måde og ikke anvendelig. Lejligheden var lille med et strejf af noget slidt og usselt, særligt køkkenet var ikke det fedeste, med renvaskede yoghurt bæger som glas og i den stil, men egenligt fin nok. Og var det ikke for de utroligt elendige senge havde vi nok boet der endnu.
Tiden var inde til malaria piller. Men som i Mexico er der også her, delte meninger om hvorvit der er malaria her eller ej, men det er der i Guatemala, som er vores næste destination, så vi tog første dosis. Og gik ud for at spise. Vi lagde ud med at gå lidt rundt - i de sandede gader på bare tæer! Vi var begejstret. Vi er begejstret. Jeg skulle have byttet om på rækkefølgen, spist først og så pille, det var ikke smart med pille i tom mave, jeg fik monster ondt i maven og kastede op. Så jeg gik hjem og de andre gik på Habanero´s Restaurant, hvor de fik årets bedste måltid.
Det havde været en lang dag. En lang og særlig dag. Vi tog afsked med Casa Vista Magica, med Olga, og med Nora og Jerry. En fin afsked. Særligt Nora og Jerry gav os søde fine ord med på vejen og slikpinde til børnene. De fortalte hvordan de oplever os som familie, hjertelige ord, og de har nydt børnenes leg og plasken ved badebroen, det var noget så rørende at lytte til og tage imod.
Vi rundede Bacalar for at få printet næste hold matematikpapirer ud til Frida og så til Chetumal. Først købe papkasse og tape til hængekøjer og andet godt som vi lige ville sende hjem - lige var så meget sagt. Det var muligt at finde et posthus, men ikke et som kunne sende pakke til Danmark. Vi kørte forgæves rundt. Måtte opgive og istedet finde båden til Caye Caulker. Det var tilgengæld bare lige! til at starte med. For vi fik at vide, at når man forlader Mexico skal man betale 300 pesos, ca 125 kr pr.pers. og det skal gøres i banken, så vores tidsplan blev lidt udsat. Jeg blev med baggage og børn, mens Lasse kørte til bank og til biludlejning for at aflevere bilen. Og det skulle vise sig at blive det rene helvede for ham - kø i banken for at betale for Mexicoudrejse, for så at få at vide, at han ikke kunne betale med kredit kort. Han skulle over gaden og hæve penge!! Da han kom til biludlejningen, var kvinden hjemme til frokost og ville komme igen kl.17. Kl. var da 14.15 og båden skulle sejle 15.00. Det lykkedes at få fat i hende og 14.45 kom hun, en lyngennemgang af bilen og hun kørte Lasse til båden, hvor vi trippende tog imod ham 15.05. Nervepirrende. Paskontoret skulle kigge pas og papirer igennem og militæret, iført fuld kampuniform dvs støvler, skudsikkervest, hjel og, stort maskingevær hængende på ryggen, med deres hunde skulle tjekke al baggage. Lettere forpustet gik vi ombord. Der var andre lettere forpustet som os pga udrejse pengene, som de fleste ikke er klar over. Afsted gik det over bølgen blå. Der var bølgegang så båden fik nogle vilde klask. Det gjorde vi også, det var en skrabet model af en glasfiberbåd, med stive glasfibersæder! Udstyret med 3 store Suzuki motorer på hver 200 heste. Første stop var byen San Pedro på Caye Ambergris, vi måtte alle af her og gennem told, for nu var vi i Belize. Ombord igen og næste stop var Caye Caulker.
Og det var Caye Caulker vi kom fra. Og VegaInn. Det kunne blive til sådan et helt vidunderligt sted, både huset, vi var i, og det på den anden side af gaden, som ligger lige ud til vandet. Begge huse har en super placering, ved vand og i by, okay alt her har vel egenligt en super placering, ved vand og i by. Øen er nærmest bare byen her, det er en lille bitte ø, mellem 1 1/2 og 2 km bred og ca 3,8 km lang. Øen har 3 lastbiler, som sagt ingen biler, men en del golfbiler og cykler, vi går til alt.
Det var ikke VegaInn, vi skulle bo på ( vi kunne bare så godt lide navnet ;-) og havde valgt det af samme årsag ). Om morgenen gik Lasse, for at finde ud af noget morgemad, samtidig forhørte han sig og fik "intet ledigt"-svaret, men selvfølgelig var der også et godt sted til os og vi rykkede straks! Et ret gult hotel! med super hotellejlighed til os. Og her har vi nu boet i 5 dage. Vores oprindelige tanke var at tage herfra idag, men vi bliver til fredag.
Vi holder af at gå til The Split, øens eneste strand. Her kan børnene bade. Der er fuld smæk på reggeamusikken fra caféen Lazy Lisard, relax and chill out man! Masser af mennesker. Stedet minder os om Coki beach på St.Thomas, som vi også var vilde med. Øens, ellers mange, strande er ikke til at bade ved. Der er meget tang, affald og flere steder er der små både.
Her på hotellet arbejder Moses. Eller Cato, som de kalder ham på øen, for da han kom hertil arbejdede han for kvinden med de 86 katte!! Han tager sig af os, er blevet vores personlige lokale guide, og ven. I skrivende stund sidder han på terrassen med Lasse og drikker Belize-rom og cola. Her til aften kom han med sodavand til hver af børnene, øl til mig og rom og cola til ham og Lasse! Idag lavede han og Lasse mad ( conch cervice ) i vores køkken af kødet fra konkylierne, vi fangede igår, da vi var ude og sejle med ham og hans fiskerven og han har vist os store tarpon. Det fortæller vi om i næste Caye Caulker- afsnit.
Her er dejligt at være. Vi hører tit og ofte :
Relax man!
Don´t worry, be happy!
Respect!
og Go slow! - som er øens motto.
- og det er som om, det er ikke kun ord her, det bliver også praktiseret. Godt for os at opleve.
- comments
Helle Spenner Lyder SÅ fedt! Endnu mere fedt fordi kulden er knusende herhjemme. Og kan I gætte hvem der er igang med at anskaffe sig uldent undertøj? "Hvorfor dog det?" spørger I. Fordi jeg om lidt over en uge skal op til de norske fjelde - hvor der lige akkurat i denne periode er MINUS 37 grader!!! - og køre med hundeslæde! Timing is everything :o) Lå og tænkte på jer i min varme seng i morges - overvejer at give alle jeres indlæg 5 røde stjerner. GIGA knusere til jer alle fra os begge Helle
Bjørn. Det lyder som om det var et sted vi godt kunne leve et stykke tid. Jeg så også Frida havde været ude og svømme med hajer og andre spændende fisk. Stort knus til alle her fra Smidstrup.
Anna Lasses kommentar til de norske fjelde og alt hvad det indebærer var "Ej, hvor fedt!", tror han har tabt sit hjerte til No.... til mig:-) Vi bukker og nejer og tager de røde stjerner til os. Lasse er på vej med sidste nyt fra Caye Caulker om hajer, rokker, dragefisk og tarpon´s. Og om "live, and let lve" Knus tilbage til alle fra os......nu i Guatemala.
Pernille Det lyder fanstatisk... Bare tæer, slowmotion dage, og madlavning af lokale - og vel og mærket selvfangede - råvarer:-) Mon ikke I gør en lokalpolitiker eller to a la Søren Pind meeeget stolte assimilations-vice? Jeg er vild med navnet Lazy Lisard...det dur. Mit øjebliksbillede besår af tilfrossede sprinklerdysser på bilen, sygt barn i forældresengen og sejseselskaber, der lige smider 4.000,- oven i prisen fra i går "fordi der er noget der hedder udbud og efterspørgsel". Godt jeg i morgen skal på arbejde og høre på trykluftsbord på etagen under mig i tidsrummet mellem 7-9 og igen fra 15....kære venner - jeg ved hvad I tænker, men I kan ikke få det hele!
Lasse og Anna - og kære skøre skønne veninde - du er sjov, er du så!