Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 53 - Opstartsuge i Berchtesgaden
Efter en lang bustur herned og et stop i St. Johann im Pongau for at hente vores bil og lidt kontorartikler, ankom vi til vores pensionat i Schönau ved halv 6 tiden lørdag aften.
Vi har allerede fået kørt en del rundt både her i Berchtesgaden, men også i Østrig. Vi vidste at det ikke var muligt at have alt vores bagage og kontorartikler i vores bil fra St. Johann, så vi smed noget af vores bagage af i Saalbach, hvor de første gæster skulle af bussen. Derudover måtte bilen også lige et smut til Bad Gastein, for at hente en glemt kuffert fra bussen.
Her i Berchtesgaden er der en del turistinformationer, og på et af dem har vi kontor, så det første der selvfølgelig skulle gøres søndag var at finde ud af, hvilket et af turistinformationskontorerne der stod inde med vores kontor. Vi var heldigvis så heldige, at vi stødte på en som vidste, hvor TEAM BENNS guiderne havde haft kontor sidste år, og det var heldigvis det samme sted i år.
Resten af ugen har vi knoklet hårdt på vores kontor for at få alt papirarbejdet på plads til næste uge, hvor de første gæster kommer. Derudover har vi selvfølgelig været ude og hilse på vores samarbejdspartnere, -alle sammen meget flinke mennesker.
I aften tager vi alle 4 til Lofer, hvor der er 4 andre TEAM BENNS guider, som vi så skal fejre nytårsaften med, så det skal nok blive en kanon nytårsaften, nu når vi ingen gæster har at fejre det med.
Nu håber vi bare på, at der vil komme en masse sne de næste par dage. -Og så ser vi ellers meget frem til at få de første gæster her den 2. januar.
Glædelig bagjul og godt nytår!
- comments


