Profile
Blog
Photos
Videos
Pick-up trucks overalt, rustne vandbeholdere og oliepumper i det ganske landskab og støvet, steppeørken, der strækker sig så langt øjet rækker. Velkommen til George W. Bush's baghave - nærmere betegnet, en for længst ukampdygtig forpost for den ekspanderende amerikanske hær i 1800-tallets Texas. Fort Stockton repræsenterer ideen om et hul i jorden. Så hvad laver vi egentlig her? Det er en længere historie.
For ti dage siden forlod vi New Orleans og drog vestpå. Først besøgte vi den kreolske Laura Plantage - en, for de voksne, meget interessant oplevelse. Derefter tog vi en enkelt dag i Cajun-området (læs: skalddyrsmad, alligatorer og sump) syd for Lafayette, LA. Da vi endeligt satte os i bilen for at forlade Louisiana, kørte vi af én af det mest betagende kyststrækninger vi har oplevet ned gennem den allersydligste del af staten og via broer og både ind i Texas' olieraffinaderi-dekorede kystlandskab. Efter sidste bådtur stod vi i Galveston, TX, et strandmekka, der dog for to år siden tog et gevaldigt slag fra Hurricane Ike - så gevaldigt at der stadigt står strandhuse med manglende tagsten, for slet ikke at tale om et enkelt 7-etagers hotel (bygget på søjler ud i vandet) med samtlige vinduer og døre knuste. I Galveston brugte vi et døgn på ren hygge: take away og øl på terrassen, badning i det lækre hotels indendørs pool (en børnefavorit) og sidst, men ikke mindst, 2½ fantastiske timer på Galvestons enormt indbydende og børnevenlige strand (vandtemp. 24 oC) - et at turens foreløbige højdepunkter for hele familien.
En anden stor oplevelse kom, da vi alle fik muligheden for at besøge Michaels families udvekslings-datter/søster, Debora, og hendes dejlige familie i Houston. Efter 16 år uden et eneste Højer-besøg på hendes nationale hjemmebane blev det endeligt til noget - og til mange hyggelige stunder mellem børn og voksne. Vi besøgte bl.a. NASA og børnemuseet i Houston, børnene lavede græskarhoveder til Halloween og mændene sluttede trofast dagene med øl og dart i Jeremys herrevenligt indrettede garage - MEGA NICE er vist et dækkende udtryk på både dansk og engelsk. Sidst men ikke mindst fik vi mulighed for at se og være sammen med hinandens børn - hvilket jo altid er sjovt.
Mandag morgen blev det dog igen hverdag for Jeremy og Debora, og vi måtte endnu en gang gå den tunge gang ud i bilen for at opsøge nye eventyr. Umiddelbart fandt vi dog kun en forholdsvis træls køretur, med trætte unger og kedelige motorveje - men alt blev bedre da det texanske landskab for alvor begyndte at vise sig fra sin mere charmerende side. Vi ville egentlig have været i universitetsbyen Austin, der skulle være hip med de hippe, men valgte i stedet at køre sydom byen, gennem det smukt bølgende Hill Country. Her besøgte vi kortvarigt Luckenbach, en country-knejpe af de mere nostalgiske og sære: på én gang posthus, turistbutik, bar, hæveautomat og spillested - gjort berømt af countrystjernen Willie Nelson, der har lavet en sang om stedet. Det var Americana for fuld udblæsning.
Fra Luckenbach fortsatte vi gennem Hill Country ned til San Antonio, hvor begrebet Tex-Mex kan ses i sin mest rendyrkede form: en skøn blanding af alt det bedste og værste fra henholdsvis Texas og Mexico, herunder også befolkningen. San Antonio er en smuk, historisk og dog moderne by med turisttække og en lækker og velholdt midtby, hvor man finder alt fra det historiske Alamo, hvor Davy Crockett mistede livet, til turistlir af værste skuffe. Centrum er bygget op omkring Alamo - i sig selv et fint lille areal, hvor man smagfuldt har omformet det gamle fort til en mellemting mellem museum, midtbys-åndehul og fin lille have med kaktus, guldfisk og flotte restaurerede ruiner. Midtbyen byder samtidigt på et veludviklet og cafe- og restaurantfyldt kanalsystem, hvor vi var på rundfart i bedste Nyhavn-stil.
Klokken meget tidligt i morges kørte vi fra San Antonio, og planen havde egentlig hjemmefra været at vi ville køre i retning af Big Bend National Park. Sagen er dog den, at der har været nogle uroligheder omkring den mexicanske grænse pga. narkokrig i fuldt flor (afhuggede hoveder og hele baduljen - også en enkelt turist på ferie!). Vi er derfor blevet anbefalet at holde os et godt stykke på den rigtige side af grænsen - og det råd har vi valgt at følge.Det er ærgerligt at misse Big Bend, som vi har set meget frem til, men til gengæld tager vi senere til Grand Canyon i stedet - hvilket ikke var en del af den oprindelige plan. Tidsgevinsten ved at misse Big Bend, og den alternative rute, giver os også et par andre muligheder, heriblandt UFO/rumvæsen-mekkaet Roswell som vi kører til i morgen, dog først efter vi har badet i dejlige varme kilder hele dagen J Det bliver dejligt ikke længere at være "stuck" i dette motorvejshul, de kalder Fort Stockton. Men det er nu alligevel sjovt at opleve at disse steder rent faktisk findes i virkeligheden - og ikke bare i den amerikanske films mytologi.
Glade og kærlige hilsner,
Anna, Michael, Bjarke, Selma og Johan
- comments