Hej nu sidder jeg i Quito og har lidt ekstra tid, saa jeg skriver da lige et blogindlaeg.

Idag forlod den dejlige landsby, og det var med en god afsked. Det er jo Semana Santa, saa jeg har vaeret i kirke med dem hver dag i denne uge. Der har ikke vaeret gudstjenester, men blot reunion, som de kalder det. Vi har mest leget lege, og saa selvfoelgelig de obligatoriske Arve Maria og Padre Nuestro. Igaar var kirken aaben hele natten, saa familierne kunne komme og vaere i kirken alene. Jeg var med sammen med Marianna og Cecilia noget af aftenen, og vi sang spanske religioese sange i flere timer, mens Reene spillede guitar. Til sidst sang vi un beso y una flor, hvilket er en soergelig afskedssang. Jeg var lige ved at knibe i taarer. Jeg kommer til at savne stedet, men jeg glaeder mig ogsaa til at komme videre. Jeg tror ogsaa de kommer til at savne mig som underholdning, naesten uanset hvad jeg sagde, saa grinede det, men det skyldes bl.a. kulturforskellen. f.eks. fortalte jeg, at jeg ikke skal bo med min kaereste, men med en anden veninde, fordi jeg ikke vil vaere kaerestkedelig og aegteskabsagtig endnu. det syntes de var meget underholdende. De fik aldrig afgjort om jeg var mest chismoso (sladreagtig) eller chistoso (sjov/ det kommer af chiste =joke)

Det har ogsaa vaeret fantastisk at arbejde i skolen med Edmundo og Cecilia. Hver dag sad vi og hyggede os med alt mulig mad og slikke i pausen, men boernene legede. jeg havde mange gode samtaler specielt med Edmundo, som i modsaetning til de fleste andre mener at kvinderne idag kopierer machismoen. Han laver ihvertfald mad hele tiden. Da jeg protesterede, saa argumenterede han udfra at faderen i min familie (Libio) tilhoerte en anden generetion, hvor der stadig var machismo. Vi havde det ogsaa rigtig sjovt, de grinede f.eks. laenge, da jeg fortalte, at vi blander havregryn, vand, salt og sukker og spiser det. Edmundo havde faaet det serveret af nogle tyskere engang, men han troede det var til hunden. Omvendt grinede vi ogsaa over min reaktion paa nogle af de retter, som serveres i ecuador. Idag spiser de fleste familier f.eks. Fanesca som er en specielitet, der kun spises en gang om aaret, fordi den er svaer at lave koster mange penge. For mig er den temmelig ulaekker, men jeg spiste dog op. Den bestaar af alle slags boenner og linser, du kan forestille dig blandet i en suppe med alt muligt andet. Dereftter putter de bagalau (som i portugal) fisk der er saltet helt vildt i flere maaneder. Det er ikke laekkert. Generelt er min madstandard faldet gevaldigt her i latin amerika. I familien begyndte jeg at glaede mig til naar der var brokkolisuppe istedet for kartoffelsuppe. De spiser suppe morgen middag og aften. i starten var min favoritkost friturestegte empanadas med ost, men efter jeg opdagede, at de puttede ost i suppen, broedet og desserten, saa var jeg ved at blive lidt traet af ost her til sidst. det skal siges, at det ikke er en saerlig god eller spaendende ost.

Nok om dejlige Las Tolas. Idag har jeg vaeret her i Quito og oplevet en noget anden side af katolicismen, som jeg ellers var blevet saa positiv over for. der har vaeret timesvis af lange processioner gennem den gamleby, hvor de slaeber rundt paa store traekors, og massevis har huer over hovedet, saa man intet kan se. Nogle faa piskede sig selv, andre havde bundet piktraad om deres bare overkrop. Der var ogsaa en haandfuld, som istedet for trakors havde bundet sig fast til kaktuskors. helt galt og fanatisk. om en halv time tager jeg en bus til Cuenca (10 timer), hvor jeg skal moedes med baade amanda og Ronja. Lige nu er jeg lidt utryg ved at forlade internet cafeen, fordi der er mange skumle typer i omraadet. Generelt foeler jeg mig ikke saerlig tryg i Quito om aftenen. i Las Tolas behoevede man ikke engang at laase doeren. Her bliver alle roevet. Jeg talte med en pige fra Quito her forleden, og hun er blevet roevet 5 gange. utallige turister har ogsaa daarlige oplevelser her. Heldigvis er det selvfoelgelig ikke flertallet, og naar taxier koster 1 dollar, saa skal man nok ikke vaere fedtet. Jeg glaeder mig nu snart til at komme til strandende i Peru. regnen her slaar mig ud. Det staar ned i tykke straaler hver eftermiddag. Saadan er regntiden ....

Haaber i har det godt i Danmark. jeg skriver igen i Peru.