Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi tilbage igen :)
Siden sidst har vi koert en hel masse bil, sovet en masse, og kigget en masse :) Vi tog fra Matamata den 18., hvor vi efter Nigels anvisning gjorde et par holdt ved bl.a. Orakei Korako, der er det stoerste tilbagevaerende thermal area paa NZ. Det skulle ogsaa vaere det flotteste, men efter vi har lugtet til og set paa en masse thermal areas efterhaanden, havde vi lidt svaert ved at se det smukke ved det. Vi aftalte efter dette besoeg, at det var vores sidst thermal area. Her var der ogsaa white terraces, der mindede ret meget (bare mindre og knap saa smukke) om dem i Tyrkiet. Andet stop paa denne tur var ved Huka Falls, der var helt fantastisk. Vi regnede med at skulle se et kaempe vandfald, men det var mest floden der var fuldstaendig vild, mens vandfaldet bare var lille bitte. VIRKELIG SMUKT!! Vi spiste frokost i Taupo (virkelig god burger), hvorefter vi koerte langs lake Taupo sydpaa, for at overnatte i bunden af "Mordor" (bjerg fra ringenes herre) i Tongarino National Park. Dejlig billig campsite, med en lille flod gennem, og udsigt til bjergene i national parken.
Den 19. koerte vi fra morgenstunden op ad de snoede veje mod Mordor. Planen var at koere helt op, men halvvejs blev vi enige om, at det var smukt nok. Desuden havde vi ikke toej nok paa, til at naa den snefyldte top. Men flot var det. Turen gik herfra videre til Wellington, der er hovedstaden, og ogsaa her faergen sejler fra. Her overnattede vi i Lower Hutt, der ligger lidt uden for byen (ca et kvarter fra faergen), paa et camp site MED BAD OG KOEKKEN :D Midt i Wellington rundede vi de foerste 1000 koerte km :)
Den 20. havde vi bestilt faerge fra Wllington til Picton (paa sydoen). Det kostede en formue, og tog en krig, fordi man skulle tjekke ind senest en time foer, desuden var faergen forsinket, og intet koerte rigtig. Men turen paa faergen var fantastisk smuk, og vores Ginger Beer holdt os som lovet vaek fra soesygen :) Faergeturen tog 3 timer og 20 minutter. Paa sydoen blev vi moedt af en times frygtelig snoet, men smuk koersel, inden vi naede til et campsite i Havelock (lille slum-agtig by). Ikke den bedste camp-site men de havde da toiletter. Om natten vaagnede vi med foedderne i vand, og vi maatte kl 2 om natten flytte alt inkl. os selv ind i bilen, hvor vi kunne sove videre.
Den 21. havde vi indstillet os paa en kort koeretur, og endte i Blenheim og Renwick, hvor vi fandt en rigtig hyggelig campsite i baghaven hos et aeldre aegtepar. Hos dem laante vi cykler, og saa koerte vi ellers paa vinsmagnings-rundfart. Vi naede tre vingaarde, inden vi blev enige om at koere hjem. Vi var godt ristede. Vin-maendene paa gaardene var meget gavmilde med deres "smaa" smagsproever. Vi fik da ogsaa koebt en lokal vin, som helt sikker skal nydes naar vi kommer til vestkysten.Det regnede igen denne nat, men teltet holdt heldigvis.
Den 22. koerte vi videre nordoest paa, hvor planen var at blive i Nelson, men da det regnede i byen, tog vi efter frokost videre. Paa vejen kom vi forbi et skilt med Rabbit Island, og da vi paa kortet ikke havde kunne forstaa hvorfor den var helt groen, tog vi ud for at kigge. Det viste sig at vaere et naturreservat (altsaa hele oen), og det var vildt flot. Desuden var der strand hele vejen rundt, med udsigt til Nelson (hvor der stadig var sorte skyer) og de andre omkringliggende byer. Man maatte desvaerre ikke campe paa oen, da vejen til og fra oen blev lukket ved solnedgang. Saa vi drog videre nord paa, hvor vi faldt over en tre-fire huse, som aabenbart var byen Kina. Her fandt vi en hyggelig campsite lige ud til vandet, hvor vi besluttede os for at blive. Igen en rigtig vaad nat - UDEN FOR teltel.
Den 23. vaagnede vi op til straalende solskin. Bilen blev vendt mod Westport paa vestkysten, hvor vi brugte efterniddagen ved en sael-koloni paa Tauranga Bay, vi var blevet lovet alt mellem 20 og 200 saeler, men vi talte kun 13. Vi stilte teltet op i en holiday park i Westport, og noed en lang aften uden at skulle koere eller lede efter campsites.
Idag gav vi os selv lov til at sove laenge, da vi kun havde knap 100 km foran os. Vi koerte foerst fra campen omkring frokost. Foerste stop var Punakaiki, hvor Pancake Rocks er. Det var vildt flot at se, og vi var der lige efter det tidspunkt, der var annonceret som det bedste. Saa vi blev enige om, at det var saa flot det kunne blive. Omkring klipperne er der blowholes, hvor vandet skyller ind mod. Idag var der kaempe boelger, saa det saa ret vildt ud.
Herfra blev turen helt fantastisk. Vejen her ude ved vestkysten er kaaret som en af verdens 10 flotteste roadtrips. Og med god grund. Det kan slet ikke beskrives. Vi ligger billeder op af det hele naar vi kommer til en computer der kan tage USB eller memory-card.
Lige nu sidder vi saa i Greymouth paa en netcafe, og veksler lidt mellem at finde en campsite med det samme, eller lige koere ud og kigge lidt paa omraadet.
Det var vidst alt for denne gang. Tak for hilsnerne paa vores vaeg, det varmer at hoere hjemmefra (selvom vi nu har det rigeligt varmt) :) Christina er skoldet paa skuldrene, og Kristian er allerede irriterende meget brun. Vi hoerer at i skulle faa sne derhjemme igen i morgen, saa god fornoejelse med det - vi skal nok sende nogle varme tanker hjem...
Vi snakkes ved alle sammen - knus fra os
- comments