Profile
Blog
Photos
Videos
13/12 - Fra Te Anau til Queenstown
Vi startede tidligt mandag morgen med at sætte os ind i det "blå lyn", og var klar til dagens køretur i solskin! Vi kørte, og vi kørte, og vi kørte… Sådan føltes det i hvert fald i det flotte solskinsvejr, så vi holdt en "sol pause" i en halvtimes tid. Jo nærmere vi kom Queenstown, jo flottere blev det. Vi kørte ved siden af bjergkæden "The Remarkables", hvor en del af "The lord of the rings" filmene er optaget. Vandet i "Lake Wakatipu" var utrolig flot, med en helt speciel, flot og klar blå farve, specielt i solskinsvejret. Mor var, endnu en gang, helt oppe og "ringe" over den flotte natur, så vi blev nødt til at holde op til flere "fotostop", for mange i følge pigerne!
Vi kørte til den utrolig flotte og meget turistede by Queenstown, hvor vi havde lejet en lejlighed på en "Holiday Park". Lejligheden viste sig at være med stor udsigt til både bjergene, byen og "Lake Wakatipu". Efter den daglige sandwich tog vi ned i den hyggelige by, hvor vi besluttede os for at tage en "Jetboat tur", hvor mor hellere ville have gået en gratis gåtur, i stedet for en dyr speedbådtur! Derfra brugte vi en del tid på at vælge den bedste tur. 25 dyre og vilde minutter eller 60 knap så dyre minutter.
Valgte blev de 60 mindre dyre minutter, hvilket damen i receptionen også ville anbefale.
Turen startede med et "look" i deres såkaldte undervands akvarium. Vi så store ørreder og laks, samt ænder der dykkede. Efter iklædning af regnfrakker og redningsveste var vi klar til en til en tur på vandet i fuld fart. (max hastighed: 95 km/t.). Undervejs fik vi optil flere 360® spins, og far mistede sine solbriller i den høje fart. Vi var alle fem færdige af grin op til flere gange, ligeså det kunne mærkes i mavemusklerne! Sofie havde fået den heldige plads i siden, hvilket betød at hun blev gennemblødt af vandet der sprøjtede i svingene. Da hun tog hendes to regnjakker af efter turen, var hun våd helt ind på maven!
Denne aften fik vi tid til at spille turens første spil, og vi fik set "Cast Away" i fjerneren!
- comments