Profile
Blog
Photos
Videos
BareiBrasilien
Sao Paulo ifølge Dianna
Mange som har rejst i Syd- og Mellemamerika deler højest sandsynligt den antagelse, at storbyerne som regel ikke er noget at råbe højt om. Disse er ofte blot udgangspunktet for en ny destination - et nyt eventyr. Storbyerne synes ofte betonagtige, beskidte og enormt larmende. Det samme gælder for Sao Paulo. Sao Paulo er den største by i Sydamerika. Og ja, den er i den grad betonagtig og larmende.
Mit første møde med byen ikke var specielt ophidsende. Jeg havde inden afrejse hørt mange skrækhistorier om byen, og pludselig forestillede jeg mig dem alle: mænd med pistoler, narkohandlere, gadebander, hjemløse og prostituerede på hvert et gadehjørne. Men det er på ingen måde er den sande og fair beskrivelse af byen. Nok er der nogen narkohandlere, prostituerede og hjemløse - men hey, hvor er den store forskel fra Istedgade?
Når jeg i skrivende stund sidder oppe på vores tagterasse på 11. sal med fødderne i poolen, er der høje betonbygninger at spotte så langt øjet rækker og larmende helikoptere over hovedet på mig. Mange ville sikkert tænke, at poolen ville være det eneste interessante ved den beskrivelse. Og selvfølgelig er poolen også rar - særligt når det er 26 grader varmt J. Men nej, selvom bygningerne er grå og triste, og trafikken på land og himmel er larmende, ligger der et særligt lag af stemning over byen, som gør den udefinerbar - men på den spændende måde. Og faktisk er jeg blevet ret vild med betonudsigten.
Som Jonas tidligere har skrevet, er den største øjenåbner det enorme skel ml. rig og fattig. Du kan i et lyskryds se en ferrai holde side om side med en mand, der kommer slæbende med en hestevogns-lignende ting. Jeg væmmes om synet - men alle virker glade, og det er jo det væsentligste. Det er klart den største charme ved Sydamerika. Alle virker til at være glade for livet!
Som sundhedskonsulent kan jeg naturligvis heller ikke undgå at bide mærke i folks sundhed. Det vrimler med overvægtige. Jeg har aldrig oplevet så stort et chips-spisende og sukkervandsdrikkende folkefærd. Man forstår det ikke med så meget usandsynligt lækker frugt. Samtidig ligger der på hvert gadehjørne små madboder, der sælger friturestegt brød med ost i. Det er det absolut billigste mad, du kan få i Sao Paulo, og de fleste render rundt med sådan et brød stukket i munden. Gåden for de overvægtige i Sao Paulo er ikke svær at knække.
Det ser heldigvis ud til, at nogle har fået øjnene op for problematikken, da der rundt om i byen ligger udendørs træningsfaciliteter, som er gratis vel at mærke. Det er et fantastisk initiativ, som jeg/vi selv benytter os af. Og som alternativ til sodavanden, ligger der på hvert gadehjørne juicebarer, der laver de lækreste og sunde juices (hvis du altså fravælger sukkeret).
Alt dyrt i Sao Paulo. Vi forsøger at leve så billigt som muligt "herhjemme", så vi har mulighed for at komme ud på de mange ture, vi går og drømmer om. De gratis træningsmuligheder er derfor i højsæde hos os. Jeg har desuden droppet at tage et portugisisk kursus, da det er vanvittigt dyrt. Jeg forsøger i stedet at selvlære mig det. Der er INGEN, der taler engelsk her, så det er et must at kunne bare lidt.
Jeg havde et stort ønske om at få lov til at lære at danse samba. Det lader desværre til, at samba ikke er noget man lærer her i Brasilien - det er noget, folk kan. Så den undervisning må jeg nok vinke farvel til. Derimod er det normalt, at sambaskolerne holder ugentlige øveaftener udendørs med orkester og det hele, og så kan lokalbefolkningen danse med, hvis de lyster. Det skal jeg helt sikkert gøre brug af.
Jonas har en del skolearbejde her i september, så jeg er en hel del alene lige pt. Men nu hvor alt er nyt og spændende, gør det mig ikke så meget. Jeg bruger som sagt en del af tiden på at forstå det portugisiske sprog, at træne og at gå rundt i byen, når jeg er alene. Byen er så kæmpe, og jeg er sikker på, at jeg kun har set en brøkdel af den. Det er godt, Jonas får knoklet igennem nu, så vi får en masse tid, til at rejse rundt i. Vi har allerede været på én skøn tur, og har planlagt en masse flere, som vi glæder os til at fortælle jer om. Ellers slapper jeg bare af. I Sao Paulo har alle en maid, der kommer og gør rent hver dag. Så ja - det er ferie for fuld pedal J.
Som jeg håber, I kan fornemme, er jeg kommet godt til Brazil. Det var for det første en stor fornøjelse at blive genforenet med Jonas, og nu står de næste 4 mdr. åbne for oplevelser. Det bliver godt det her!
Pas godt på jer.
Dianna
- comments