Profile
Blog
Photos
Videos
MogM
Efter at have været i krise i lufthavnen i Bangkok med at nå frem til tiden pga. kø og tvivl om Mark fik lov at komme med flyet, fordi hans navn var stavet forkert på billetten, gik vi endelig ombord. Vi lettede først ca da vi skulle have landet i Krabi efter planen pga. forsinkelser. Nok om det, vi landede i Krabi lufthavn og der regnede selvfølgelig. Vi havde ellers tænkt os at fyre den af på stranden alle dage, men sådan så det ikke lige ud da vi ankom. Vi tog en taxa ind til Ao Nang som ligger lige ned til kysten og i et lækkert klippeomgivet landskab. Vi fandt hurtigt ud af at vi var kommet til det ultimative par, pensionist, familie og svenskersted. Vi havde ikke noget sted at bo, så vi gik på jagt. Det bedste og billigste vi fandt var 800 baht per nat, så det tog vi. Der var også både fjernsyn, køleskab og hele svineriet. Efter længere tids pause fra træningen, imens vi var i Cambodja, besluttede vi at køre på igen imens vi var i Ao Nang. Da vi havde smidt taskerne tog vi en god og tiltrængt lur efterfulgt af et ordenligt bad. Dernæst et smut ud og se hvad der foregik om aftenen og hold nu kæft, her var der sgu også marked om aftenen. Mange butikker med præcis de samme ting, og aldrig tanktops større en størrelse L, så det fandt vi heller ikke den aften. Vi fik lækker mad på taget af en restaurant med levende lys, og gæt om det var særlig romantisk og bøsset. Tilbage i seng efter maden så vi var klar til stranden dagen efter.
Vi sov uventet længe og kom faktisk ikke på stranden før ca kl. 1. Da vi kom ned og havde smidt vores blege danskerkroppe i sandet, efter en tur i det brandvarme og klare havvand, gik solen igang med at arbejde. Ikke noget med solcreme, det behøver man jo ikke i sydthailand selvom UV-indekset er over så-bliv-dog-inde-niveauet. Mark fik spillet noget frispee med en ældre herre fra Amerika, nærmere betegnet en vanvittig kal. Han havde kasket på, gode solbriller, langt hvidt fuldskæg, små shorts og sidst men ikke mindst: en t-shirt hvorpå der stod de gyldne ord: Grandpa is my name, spoiling is my game. Han var sindssyg til frispee, og havde da også spillet det i mange år. Da vi gik fra stranden godt 3 timer senere kunne vi da godt se at vi havde fået lidt sol. Men herregud, solen havde jo næsten ikke været fremme pga lidt overskyet vejr så det var nok ikke så slemt. Vi stødte på 4 gamle danske pensionister som fortalte om noget magisk skum fra apoteket som kunne fjerne den varme røde farve på under 24 timer. Tilbage på vores guesthouse for at træne og gå i bad, og så kunne vi virkelig se hvor brændte vi var. Det var jo vanvittigt. Og vi vidste jo egentlig godt hvor naive og dumme vi havde været. Træning, bad og ud at spise og så ellers bare fat i noget aftersun, som i superfed og koncentreret aloe vera creme så vi fyrede op for både aften og nat, så vi kunne ramme stranden dagen efter.
Næste morgen vågnede vi badet i sved og vidste godt at der ikke var noget med strand den dag. Igen havde vi også sovet overraskende længe så det var okay. På med shorts, hat og langærmede skjorter og så kunne vi bruge eftermiddagen på at cruise langs stranden. Vi fik også shoppet magisk skum på apoteket, for nu skulle den solskoldning skride langt væk, for vi var kommet her for at jagte solen og få farve, på præcis samme måde som piger gør det. Hjemme på værelset fik vi smidt skum på, trænet, gik i bad, mere skum på og så afsted efter aftensmad. Vi spiste mexicansk på en ret nice restaurant, hvor to middelaldrende mænd og en noget yngre kvinde fyrede den af på dansegulvet. Det så skrækkeligt ud, for de var pattestive og klokken var ikke ret mange. Vi fik spist, og så spurgte en gruppe unge mennesker om vi ville spille med i et drikkespil de havde gang i. Vi sagde ja, men vi spillede aldrig. Vi sad bare og drak og snakkede. Igen lidt blandet folkefærd, 3 svenskere, hvoraf den ene var super homo, en amerikaner og to fra Canada. Vi havde alle tilfælles at vi skulle til Full Moon party på Koh Phangan. Vi tog videre hen på en anden bar med noget mere gang i den, hvor der på deres flyers stod at der ingen ludere var i baren. God info. Vi blev der resten af aftenen og det var egentlig meget sjovt. Mark fik snakket med en dansk steroidefyr fra Fyn og Martin brillerede på gebrokken spansk med en ældre mand ved navn Patrizio fra Italien. Han havde en lækker italiensk restaurant, som han måtte drive i Thailand pga. mafiaen i Italien. Vi fik rundet aftenen af og smuttede hjem i seng og sov selvfølgelig længe igen.
Da vi vågnede havde vi nærmest ikke ondt på kroppen længere. Mirakelskummet havde virket! Så nu var det bare på stranden de få timer vi kunne nå. Vi spiste aftensmad på den italienske, men fandt aldrig vores kære ven Patrizio. Tilbage på vores guesthouse chillede vi med lidt fjernsyn og fik set nogle ret syrede programmer, selvfølgelig fra USA. Vi så noget om folk der samlede og rodede for sygt, så meget at det var en sygdom og de kunne ikke magte at rydde det op fordi de ikke ville smide noget ud. Så var det jo godt at en Extreme Cleaning Expert kunne hjælpe til. Fed jobtitel. Næste program var om folk med OCD. Synd og skræmmende, men vi må undskylde på forhånd og sige at det var pisse sjovt.
Vi sov selvfølgelig igen (!) længe men vi kunne stadig nå den stærke sol fra klokken 1. Vi blev godt stegte og fik efter denne dag kunne vi endelig se noget god farve, så det var lækkert. Vi gjorde det samme som altid, træning, bad og mad, før vi om aftenen igen så nye episoder af de syrede tv programmer. Denne gang en ny serie om thailandske kvinder som bliver hentet til Danmark af gamle grise. Spændende med et program på dansk!
Om morgenen var der no mercy, bare op og slut med at sove længe. Så afsted til Railay Beach som ligger en lille sejltur væk. Vi troede ikke det kunne blive bedre, men der ventede os endnu stærkere sol, bedre sandstrand samt krystalklart vand over det hele, lækkerier! Vi brugte hele dagen derovre og blev for alvor farvede. Hvad vi lavede da vi kom tilbage til vores guesthouse, må man som læser selv gætte sig til. Et hint kunne være træning og bad. Vi tog selvfølgelig ud at spise og fandt en irsk pub hvor vi kunne runde aftenen af med en velskænket fadøl og Chelsea-Man. United. Vanvittig kamp!
Så var det tid til at checke ud, så vi skulle lidt tidligt op igen. Vi nåede lige stranden i et par timer før vi tog tilbage for at hoppe på en bus til Koh Phangan. Kort inden vi blev hentet, havde Mark en underlig oplevelse. En ladyboy, som vi havde set boede på vores guesthouse, lagde an på Mark og signalerede at de begge skulle en tur op på dens værelse. Det gad Mark så ikke lige.
Det bliver en lang rejse, fordi vi har valgt en natfærge når vi skal sejle. Vi slipper til gengæld for en overnatning et sted, og så kan vi dase den på stranden når vi ankommer. Når i læser det her er vi allerede på Koh Phangan og varmer op til det famøse Full Moon party.
Krabi og Ao Nang var rigtig fedt, men man laver jo meget det samme. Egentlig perfekt, for det trængte vi til efter at have lavet noget lige siden vi startede. Nu står den på lidt fest og mere strand, inden vi siger farvel til Thailand og besøger Malaysia.
- comments