Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen, alle jer som følger med i vores vanvittige blog. Som i læste sidst, så var vi lige ankommet til chiang Mai da vi skrev bloggen om vores trekkingtur. Nu har vi fyret den af i chiang Mai i 5 dage og det er på tide at rykke videre.
Da vi ankom til chiang Mai den 21 om eftermiddagen havde vi det begge to elendigt, sikkert en maveforgiftning som bagslag fra den skod hygiejne vi havde vænnet os til. Så resten af dagen gik med at skrive blog og chille lidt rundt i byen, købe en håndfuld cheeseburgere fra maccen og en cola, og så bare hjem i seng.
Allerede dagen efter spillede det hele meget bedre, og vi tog hen til de nye sted vi skulle bo i 3 nætter. Da vi havde smidt baggagen og fået lidt mad tog vi over til poolen som er tilknyttet vores hostel, men som ligger ca 10 min væk på gåben. Efter at vi begge to var blevet stegt godt røde på ryggen, havde spist elendig frokost og set Roger Federer vinde i tennis, tog vi tilbage til vores hostel for at træne (!), gå i bad og mødes med Simone og Aleksander fra trekkingturen, over et par drinks og en gang mad. Det var en stille og rolig hyggelig aften med skrækkeligt stærke Long Island Iced Teas og Premier League fodbold i topklasse.
Den 23. fyrede vi op for 3 meget syrede oplevelser. Vi arrangerede igennem vores hostel at en tuk tuk mand skulle køre os rundt og se nogle ting og i mellemtiden skulle han bare vente på os. Små 400 baht = intet problem for Mark og Martin. Vi lagde ud med Tiger Kingdom hvor vi fik taget billeder med både de helt store katte og de væsentligt mindre. Det var en ret speciel oplevelse at ligge der med så stort et dyr, som hvis man var så heldig at møde det i naturen, måske ville flå en i tusind stykker. Næste stop var Longneck village, kvinderne med ringe om halsen. Ikke så meget at sige om det, det var virkelig bare fascinerende at se, og vi fik taget nogle rigtig gode portrætter som i sikkert også kan se på facebook. Desvaerre virkede det lidt som et setup for turister. Den sidste og tredje ting vi skulle se var hanekamp. Nok noget af det mest underlige og bizarre man lige kommer til at se. En hædret sport som er lovlig i Thailand og nogle andre lande hernede - og forbudt alle andre steder næsten. Der var training camps, kosttilskud, steroider og andre gode sager indblandet. De fortalte om hvordan de også avlede haner og blandede racerne for at opnå bedre sparkestyrke og stærkere hud og mange andre ting. Til sidst fik vi lov at se en hanekamp som varede godt en halv time, da den ene hane måtte pilles ud fordi den næsten ikke kunne se ud af øjnene. Meget klamt. Det skal så lige siges at i Thailand er der ikke noget med fight to The death, det syns man alligevel er for voldsomt.
Tilbage på vores hostel lavede vi absolut ingenting, inden vi lige fyrede op for endnu en gang træning (!!). Så bedrog vi os ud på det kæmpe store aftenmarked, men vi skulle lige ha kørt noget mad ned på vejen. Mark stoppede op da han så noget fuldstændig vanvittigt. Han genkendte lige et billede sheik'en fra Dubai, og bam, der var en arabisk restaurant så vi kunne få opfyldt vores våde drøm om naan brød og hummus. Det bragte minder frem fra Dubai. Ude på markedet stødte vi helt tilfældigvis, i blandt sygt mange mennesker, ind i Simone og Aleksander. De havde ikke ligefrem lavet det store den dag, udover Aleksander som havde fået en skrækkelig klipning. Vi fik ikke købt noget som helst den dag.
Om morgenen den 24. da vi havde spist morgenmad bestilte vi et par scootere, som i Thailand bare hedder motorcykler, til 200 baht for 24 timer. Billigt billigt billigt. En lækker lille knallert lignende kværn som nemt rammer 100 km/t, så der var lagt op til spænding i den vanvittige trafik. Det viste sig overhovedet ikke at være et problem, vi gled hurtigt ind i trafikken, selvom man kører i den forkerte side hernede. Vi havde allerede inden snakket om at vi skulle fandme ikke nyde noget af at køre og zig zagge indimellem bilerne, hverken når de kørte eller holdt stille. Realiteten blev en anden, for gør man ikke det, kommer man sgu ingen steder. Så vi kørte indimellem og op foran bilerne når der var rødt. Det vil sige at oppe allerforest og langt over den hvide linje holdt vi sammen med omkring 20 andre motorcykler, så når der blev grønt kunne vi blæse derud af med lige godt 100 km/t og med god plads, for der var ikke så mange andre der kørte så hurtigt. Der var nok en lidt lavere fartgrænse end det vi lå på. Vi fortsatte opad et bjerg hvor vi lage vejen forbi et vandfald, hvilket var ret så kedeligt når man har set Sydøstasiens største. Vi kørte hurtigt videre opad og nåede efter nogle km Doi Suthep som er et utroligt flot tempel. Der stødte vi selvfølgelig ind i Simone og Aleksander. Sindssygt tilfældigt! De var dog færdige med at leje turister omkring templet. Vi fik skudt et par fede billeder og fik noget at spise inden vi rykkede videre. Vejen ændrede sig fra stor og med 3 spor til en lille smal sag hvor man knap kunne være der hvis der kom en bil. Vi skulle op for at se nogle ruiner og Mark var ved at løbe tør for benzin. Vi kørte forkert og endte ved en form for lejr hvor vi stødte på 3 fedtede sjællendere som tydeligvis var i Thailand for at være et par gamle grise. Vi rykkede nedad igen, for ja, Mark var jo næsten helt tør. Vi fandt ruinerne, dødsyge var lige hvad de var, så vi smuttede med det samme. Lige da vi ramte den store vej igen, begyndte Marks motorcykel at hoste, og så gik den død. Martin kørte og Mark trillede ned til Doi Suthep for at spørge efter benzin. Vi fandt ikke noget, så vi kørte videre. Da vi kom ned for enden af bjerget parkerede Mark svinet, hoppede bag på Martin og så gik jagten på benzin igang. Efter et godt stykke fandt vi en Shell hvor vi købte en lille dunk benzin og kørte tilbage. Billedet af Mark der fyrer benzin på, har i måske allerede set. Derfra var der bare race tilbage til vores hostel. Da vi kom tilbage fik vi en kold og smuttede på marked, denne gang for at købe ind. Vi fik købt lidt chillern tøj til sydthailand, og så hjem i seng. Den sidste dag i chiang Mai gik med et par timer ved poolen for lige at få den sidste sol med. Klokken er nu ca 9 om aftenen den 25. Januar og vi sidder og skriver det sidste af denne blog på Martins iPhone. Vi er på vej i bus til Bangkok hvor vi er i morgen tidligt og så går turen ellers direkte til Siem Reap i Cambodja hvor vi skal bruge et par dage. En tur der tager godt og vel 24 timer, pisse fedt!
- comments