Profile
Blog
Photos
Videos
MogM
Vi blev kørt til lufthavnen i Koh Samui af bestyreren af vores guesthouse, en rigtig australsk kal. Ikke surferdude, men en kal. Den lufthavn er nok den mindste vi nogensinde har set og nogensinde kommer til at se. Flot og eksotisk, nærmest som en åben park med palmer og det hele. Og en enkelt eller to baner til at lande og lette på. Vi kom også ind i det mindste fly vi nogensinde havde været i, hold for en sildekasse! Knap 50 mennesker kunne der være, og så var der mega varmt. Ca det samme som de skrækkelige minivans vi har oplevet tidligere på turen. Lidt over 2 timer og så var vi i Kuala Lumpur, Malaysia. Vi blev kørt i taxa til Chinetown, som er der hvor det sker, når man som backpacker skal ha et billigt sted at bo. Da vi ankom pissede det selvfølgelig ned, så vi rendte rundt og ledte i tanktop og shorts med rygsækken på. Og ja, Chinatown er ikke kun gadekøkkener med lækker billig mad, det er jo for fanden også et marked. Surprise! Heldigvis havde de et lidt andet udvalg af varer end dem i Thailand og her var de meget ivrige efter at sælge DVD'er. Lige pludselig stopper en lille gammel mand og spørger os om hvad vi har brug for. Vi siger et billigt guesthouse og så begynder han at gå. Vi følger efter og kommer op i en opgang bag alle boderne midt i Chinatown. Vi bliver lidt ind i noget der først ligner en lejlighed med mange værelser. Der var en lille stue, hvor andre backpackere sad og et bord, der fungerede som reception. En lille mand kom ud og spurgte om vi manglede et sted at bo og det gjorde vi jo. Han snakkede lidt med ham den gamle vi mødte på gaden, så gav de hånd og vi gav hånd til ham og så så vi ham aldrig mere. Vi fik et værelse ovenpå hvor der var to fælles bade og toiletter, samt et køkken. Det kom vi så godt nok ikke lige til at bruge. Et udemærket lille værelse med aircon til ca 50 kr pr mand pr nat. Vi gik ned og betalte og så ellers ud for at få noget aftensmad. Vi fandt noget der hedder reggaebar som viste fodbold, var overpyntet med Bob Marley ting (der var VIRKELIG meget), spillede Bob Marley og andet reggae, havde Carlsberg som den billigste øl og havde lækker mad og vandpibe. Lige noget for os! Vi fik noget at spise, og hyggede med fodbold og vandpibe inden vi gik i seng.
Næste dag stod på turisme, og der er et stort islamisk område som vi ville se, hvor der er både moskeer og monumenter som kendetegner Malaysia. Vi fik fat i en taxa lige uden for Chinatown, og det skulle vi ikke have gjort. Idioten sagde 20 malaysiske bananer, svarende til godt det dobbelte i danske dollars, og han kørte en max 5 min lang tur igennem gyder og andet lort. Vi tænkte jo bare, ja ja det er sikkert en genvej, og da han smed os af anede vi jo ikke hvor vi var. Han stod med vores kort og forklarede at vi at altså der hvor vi bad om og fordi hans engelsk var så dårligt, gav vi op og gik. Martins iPhone afslørede så af vi var i den helt modsatte retning, og faktisk lige i nærheden af det vi havde planlagt at se dagen efter. Så det blev det til i stedet for.
Vi var kommet til det eksklusive og dyre, langt mere vestlige område i byen. Store designer butikker og dyre biler. Vi kom ned til en plads hvor vi skulle se United Buddy Bears. Det er 143 skulpturer af bjørne på to meter, udsmykket helt forskelligt. 143 lande er med i det, og en kunstner fra hvert land har så designet og malet en bjørn. Det hele handler om fred imellem landene. Der var selvfølgelig også en fra Danmark, som det tog lidt tid at finde, og gæt om der var fyret op for HC Andersen og flere af hans eventyr. Det var en fed udstilling, især fordi den kun er der et begrænset stykke tid. Det er egentlig noget der startede allerede i 2002 og vi aner faktisk ikke om det har været i Danmark. Efter at have taget en del billeder, gik vi ind i shoppingcenteret som det udstilling lå lige op af. Der var næsten kun designerbutikker, og det havde vi jo ikke rigtig råd til, så vi blev bare lige kølet ned og gik ud igen. Vi rykkede videre til Petrona Twin Towers som nok er det Kuala Lumpur er allermest kendt for. To høje bygninger hver på lidt over 400 meter, forbundet med en bro, kaldet Sky Bridge, hvor ville op og tage billeder. Man skulle købe billet og dette var en mandag, og mandag var der selvfølgelig lukket. Så nu kom vi til at hade ham taxachaufføren endnu mere, for vi skulle jo have været ved de tårne dagen efter. Vi fik taget nogle gode billeder af byggeriet, før vi gik videre for at tage med metroen til noget af det vi skulle have været kørt hen til i første omgang. Vi ledte og ledte da vi ankom, og vi kiggede på kort og iPhone og lige lidt nyttede det. Så fandt vi en lille trappe som gik op til et grønt område, som nærmest kun kunne være den rigtige vej til det vi skulle se, nemlig National Palace. Vi fulgte stien op til noget der lignede lidt et boligområde, men så kom vi til en politikontrol og hvor vejen delte sig i 3. Vi kunne se på kortet hvad vej vi skulle, og set var selvfølgelig ind af den vej kontrollen var. Vi gik derover og så snart politimanden så os rejste han sig op, hilste og fandt et maskingevær frem. Lækker velkomst! Han viste os retning, men det var ikke den retning vi skulle i følge kortet. Vi stolede på ham og gik, han havde jo trods alt fundet geværet frem. Efter kort tid blev vi dog enige om at det her det spillede jo ikke. Det måtte jo være løgn. Så vi gik tilbage til den kære politimand som viste os en anden vej nu, men stadig ikke den rigtige vej. Meget mærkeligt, for hans engelsk var godt, så det var ikke fordi nogen af os ikke forstod hinanden. Vi gik et stykke vej og blev igen enige om at det kunne fandme ikke passe. Vi gik tilbage, og helt ærligt så gad vi ikke snakke med den taber mere, så vi gik og måtte droppe at se det. En skam, for på nettet ser det ret flot ud. Tilbage ned for at tage metroen tilbage til Chinatown for lige at få en hurtig bid mad inden vi fyrede op for træningen, som vi havde holdt en kort pause med. Vi fik også siddet ved computeren og fik kigget på lidt flybilletter og overnatning til vores næste destination, Kota Kinabalu på Borneo. Vi fik også lige kigget på hvad der egentlig er at lave derovre, og vi kan vidst godt få tiden til at gå. Vi var sent på den mht mad så det blev en tur på gadekøkkener i Chinatown hvor vi havde spist tidligere, denne gang var vi bare uheldige at få en kedelig omgang friturestegt et eller andet med ris. Tilbage og i seng så vi kunne komme tidligt op og nå at komme op i Sky Bridge samt nå tilbage til den anden ende hvor vi skulle se alt det andet.
Næste dag vågnede vi sent fordi ingen af os hørte vores alarmer. Vi var blevet dødtrætte af de samme psykopatisk irriterende alarmer, som bare gør at man har lyst til at smadre mobilen ind i væggen, så vi havde købt en ny på Martins iPhone. En lækker klassisk melodi som vi genkendte og som alle andre sikkert også har hørt. Perfekt at vågne til tænkte vi. Men resultatet var så bare den var alt for god, og stille, så ingen vågnede. Kl 11 var vi ude på gaden og igang. Afsted til Sky Bridge for at få en billet så vi kunne tage billeder ud over byen. Idag var der åbent, men selvfølgelig var billetterne udsolgt. Meget mærkeligt at man kan begrænse det! Men det kunne man altså, så det var spild af tid og vi var ret trætte af det. Vi havde ikke været skide heldige med vores tur indtil videre! Vi måtte videre ned til Islamic Centre og se moskeen og alt det andet. Vi fik set en masse og taget billeder, bl.a. En fuglepark som desværre også skuffede lidt, i forhold til hvad det kostede. Højdepunktet var National Monument, en stor plads med statuer til ære for dem der kæmpede i bl.a. 1. og 2. Verdenskrig. Efter vores turist ture og flere billeder senere var vi tilbage i Chinatown. Vi lagde vejen forbi Central Market som var lige ved siden af, et marked som har været igang siden 1888. Vi tog hjem og gik i bad inden vi tog tilbage til det rige område og fik en masse arabisk mad og en vandpibe et andet sted efter det. Tilbage på vores guesthouse satte vi os ved computerne og fik smidt en blog op fra Koh Phangan og skrevet lidt med jer derhjemme. Ellers var det bare i seng så vi kunne komme tidligt op og sige farvel til en lidt skuffende tur til Kuala Lumpur, og sætte retningen imod Kota Kinabalu.
- comments