Profile
Blog
Photos
Videos
Den 3. Oktober kl. 23.37... Tiden går lidt for stærkt nu. Jeg følger ikke længere med datoerne eller ugedagene for den sags skyld. Definitionen af tid er noget helt andet hernede..det føles som om, at inden jeg tog afsted fra Danmark, så trykkede jeg på knappen "pause", mens jeg lever mit liv hernede. Jeg har ingen forpligtelser, ansvar for nogen som helst udover mig selv. Min eneste bekymring er at tiden går for hurtigt og jeg lige pludselig står og skal hjem med følelsen af at jeg ikke har nået det hele, men hvornår gør vi nogensinde det?
Lige nu ligger jeg i sengen sammen med min roomie Christina. Jeg har fået en stor lejlighed 5 min fra stranden sammen med 5 andre mennesker og så har jeg fået et job på en lille hyggelig cafe, der sælger en masse genbrugs bøger. Planen er lige nu at jeg skal tjene nogle penge på jobbet og senere, så skal jeg til Byron Bay, hvor jeg håber på at bo et stykke tid også. Det ligger tæt på Great Barrier Reef, Whits sunday, som skulle være utrolig smukt! Men nu må vi se, hvor jeg ender. En ting er jeg blevet klar over hernede: det er ikke til at forudse, hvad fremtiden bringer(hvilket jeg egentlig synes gør livet mere spændende).Jeg lægger ikke planer for langt ud i fremtiden, men lever mere i øjeblikket.. Hm. Det kan være det er derfor man siger, at rejse er at leve.
Dog kan jeg sige at 4-5 måneder ikke er nok for mig hernede. Så jeg kommer nok ikke til at sætte mine fødder på dansk jord til januar!
Min varmeste og kærligste tanker går til familie og venner derhjemme. Håber I har det dejligt.
Knus Luna
- comments
Marianne Hej Luna. Dejligt at høre fra dig. Godt du skriver stednavne, så går vi på Google Earth og ser hvor du "trisser rundt" og nyder det SÅ meget, at du ikke tror du kommer hjem som planlagt, men Danmark i januar er nu heller ikke noget særligt.Dog kan du vist ikke se alting i denne omgang. Er det nemt at få job mon? Havde ellers hørt du demonstrerede ost. Kærlig hilsen ff+fm
Mic Kære Luna Det er dejligt at høre, at du er glad og lever i nuet :-) Kæmpeknuser fra far
jane Hej Luna - hvor dejligt laese fra dig - at du nyder livet her og nu. Jeg er ogsaa i varmen derfor det lidt sjove sprog :-) der mangler nogen bogstaver. Ja jan mdr. er nok hellere ikke den sjoveste mdr at komme hjem til. Nu er det snart efteraarsferie i dk og maja kommer hjem :- D selvom jeg nok ikke kommer til at se Maja saa meget.... Hvor maa det vaere fedt med en lejelighed saa taet paa havet. Mange knus og tanker fra mor
Sven Klostergaard Kære Luna - hvor er det rart at kunne læse hvordan du har det, jeg lever og nyder også selv livet hver dag. Ulla og jeg skal til Hanne´s 70 års fødselsdag på lørdag, kan du nu have det rigtig godt mange kærlige hilsner fra morfar også en hilsen fra Ulla
kirsten klostergaard Hej Luna ja tiden går hurtig/langsom - det er længe siden du rejste og alligevel !! det er dejligt at høre du nyder det og har gode venner. det er også snart længe siden at Jane og jeg var i Grækenland og badede flere gange om dagen - vi savnde helt klart både dig og Maja - men jeg håber der bliver muligheder for en tur sammen alle fire når du engang vender tilbage. I går slog jeg mn græsplæne for sidste gang i år regner jeg med - så nu er det efterår. knus og mange tanker mm
bamse Ligger gemt ind under dynen i aften med gode film, da det regner heftigt i dag. det er hyggeligt at læse alle jeres kommentarer, og dejligt at høre fra jer alle! Knus og tanker herfra
Marianne Hej Luna. Ja her regner det altså også næsten hele tiden. Fredag morgen var far, Maja, Frida og jeg til afsløring af nålespidsen. Der var reportage direkte fra Bondi Beach og de svedte godt foran kameraret og fortalte det havde været 29gr. hele ugen. Husk nu at hoppe gennem nåleøjet og tænk på det sender lys til Århus og hav det fortsat godt. Knus fra farmor