Profile
Blog
Photos
Videos
Laang bustur fra Hanoi til Halong med kig til de mindre charmerende dele af Vietnam på vejen. Faldefærdige huse, fattige familier, forurening, ubeskrivelig meget skrald klods op af gadekøkkener med dagens ret :( Men ingen tvivl, om 5-10 år er alt erstattet med hoteller og andre turistgodter - man kan fornemme, at det går ekstremt hurtigt den vej, så fedt at opleve det rigtige Vietnam nu!
Med båd på Halong Bugten, et af verdens 7 nye vidundere/Unesco). Virkelig et smukt syn at sejle mellem nogle af øerne (1969 stk i alt). Vi lagde til et par gange med mulighed for at soppe (brr) og sejle i kajak. Regitze synes, det står alt for sløjt til med vedligeholdelsen af bådebroerne og foreslår, at Jens lægger vejen forbi, - han har så godt styr på sin egen :) Har mødt et engelsk par, som har været på farten et år. De har taget vores rute omvendt og kunne give gode fif. Aftensmad på båden, den tykkeste og mest slimede suppe ever seen. Børnene spiste med velbehag, Anjas menu blev Twix og chips og Jespers kur startede for alvor her :)
Efter en nat med bidende kulde og ikke meget søvn på båden hoppede vi torsdag morgen på en anden båd og tog til Cat Ba, en lille ø, hvor vi nærmest er alene med de lokale. Øen er skøn og uden turister. Vi har været på trekking i et helt fantastisk naturreservat. Set på byen, drukket lækre frugtshakes og August fik købt sit første fodboldsæt (pengene har også brændt længe i lommen) :). Glæder os SÅ meget til et varmt bad, hvis ellers strømmen kommer igen....
- comments
Merete Kære alle 4 det var ærgerligt det ikke var bedre vejr på Halong. Der ser hyggeligt ud på Cat Ba, det er flotte fotos i sender. Kærlig hilsen Mormor
Trine Kære familien Balslev Det lyder så spændende. Og sikke nogle skønne billeder. Er spændt på at høre mere om jeres oplevelser. Vi er meget misundelige på jeres forårsvejr, i DK er det koldt og der er lidt tøsne ind i mellem. Og masser af bidende blæst. Kærlig hilsen TT