Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sidder nu på vores hostel i Cordoba og venter på at vi skal op og have en god omgang argentinsk "asado", der egentlig er en argentinsk teknik til at tilberede kød, men altså også en betegnelse for selve måltidet, sammen med de andre gæster på Baluch Backpackers Hostel.
Hostelet ligger perfekt, faktisk mere eller mindre på selve gågaden, er i super god stand med gode faciliteter når man tænker på at vi giver 120 pesos for 4 overnatninger, og de folk som vi indtil videre har mødt her, har alle været super flinke og rare. Vi deler blandet andet værelse med to piger fra Israel, der kom ca. samtidig med os i dag, og to piger fra Sverige på 20, som vi har snakket en del med. Super flinke. Så, alt i alt er vi fuldt ud tilfredse med Hostelet.
At vi tog en bus fra Buenos Aires kl. 23.40, og købte kategori to billetter (stole nærmest som senge) tillod os at sove i bussen hele den 9 timer lange tur til Cordoba, eller godt 1000 km. Vi var altså udhvilede da vi i morges ankom til busterminalen, hvilket betød at vi allerede har været med på en "city tour" / været med bus rundt og se alle "sights".
Noget vi ikke engang nåede i Buenos Aires, på trods af at vi var der i over en måned. Vi mangler endnu stadig at opleve San Telmo's charme og se de specielle mangefarvede huse i "La boca". Det sidste kunne evt. ske i forbindelse med endnu et visit på La Bombonera, da La Boca (fandt vi først ud af efter vi havde set Boca - Tigre!) blot ligger 200 meter fra stadion, og derfor er oplagt at kombinere med en fodboldkamp. Vi må samle vores hængepartier op når vi rammer Buenos Aires i december…
De sidste to uger i Buenos Aires, var næsten de bedste. Der var til tider lidt hårdt at komme op til kurset om morgenen, vi kom for sent to ud af fire dage den sidste uge - Ooops, men kurset gav os en masse bekendtskaber, og ikke mindst en masse spansk. Vi er blandt andet blevet gode venner med 3 tyskere - Philipp (29), Elena (19) og Benjamin (25). Benjamin mødes vi i øvrigt muligvis med i Mendoza i næste uge.
Vi flyttede jo fra lejligheden i onsdags, og i stedet ind hos Guido, hvilket var en ideel løsning for os og utroligt sødt af Guido. bl.a. pga. det og pga. at det er hans fødselsdag idag inviterede vi ham ud og spise lørdag. Søndag var det så egentligt meningen at vi skulle flytte på et hostel i Buenos Aires søndag, da hele familien Buscetti Castro skulle komme i anledning af fødselsdagen. Vi pakkede derfor vores ting, var klar til at flytte på hostel søndag, men Adriana (moren) fik os overtalt til at blive selvom vi ikke ville være til besvær. Noget jeg egentlig er glad for at hun gjorde, for det var faktisk ret så hyggeligt at få hilst på hele familien, selvom det var lidt trængt med sovepladserne. Vi sov 10 mennesker på 60 kvadratmeter! - Brina, din lille argentinske "datter" har det i øvrigt godt, Papa!:) - Skulle desuden også hilse mange gange fra dem alle... Men ja, som sagt var det utroligt hyggeligt at få hilst på Marco og co. inden, at vi skal bo hos dem i Trenque Lauquen. Det er en stor, men utrolig rar familie.
Vi har det super, og vi glæder os til at se nærmere på Cordoba i morgen, hvor vi får mulighed for også at se på nogle af seværdighederne indefra og dermed lidt mere nøje.
- comments