Profile
Blog
Photos
Videos
Efter tyfonen var ovre og alt var faldet tilbage til normal igen, begynte busserne at køre igen og selvfølgelig også sejlturene. Så jeg gik ned og bestilte en sejltur rundt om øerne :)
Vi skulle alle mødes ved en cafe der hedder Paddons cafe som ligger et kvarter fra hvor jeg bor på vandrehjem. Da jeg kom her sad folk rundt omkring så de samme gjorde jeg. Efter lidt tid kom her en pige hen til mig og spurgte om jeg ville have nogle af hendes pomfriter fordi hun havde købt for mange eller sådan? Hun hedder Anna og er fra Tyskland. Vi begyndte hurtgt at snakke og hun var rigtig sød. Vi skulle tjekke ind hos den første af vores "Crew" Jake. En rigtig typisk australier. Dreadlocks, solbrun og ikke så høj :) Han fortalte lige hurtigt omkring båden og nogle småregler og så gik vi derned. Dernede så vi sejlbåden og alles reaktion var "Hvordan skal vi alle være der på" fordi den så sgu ikke stor ud. Vi møde hele vores crew. Kaptain -Liam, Skipper - Jake og Will og Kokke - Charlot og Mel. Vi gik langsomt ned i kahytten for vi skulle jo have en seng at sove i. Da Anna og jeg kom derned stod Mel og uddelte senge. Hun spurgte os om vi rejste sammen, vi sagde jo nej og så sagde hun - vil i have noget i mod at sove i dobblte seng :) og nejnej lad os da gøre det. Så vi fik en lille bitte dobblte seng. Vi smed vores ting der op og smuttede op på igen.
Da alle var oppe og sad pænt som en lille klasse udflugt begynte Liam aka El capitano at snakke om sikkerhed osv. Efter det gik turen derud af. Båden stod stortset lodret og alle dem som aldrig havde sejlet før var ved at skide en sprallemand :D Det var virkelig underholdene. Desværre sad Anna og jeg forest på både og derfor fik vi vand over bord hele tiden. Alle der sad længere mod bagenden af båden var tøre men vi var plaskvåde. Typisk. Men på den måde fik vi folk til at grine og en god snak med de forskellige ved siden af os. Det første stod vi gjorde her var i en lille bugt hvor vi sejlede med motorbåd hen til breden og gik en lille tur. Her så vi hule malerier fra de aboreginils som boede her endgang. Efter det var det faktisk aftensmads tid så vi spiste og så sad vi bare og hyggede resten af aften. Vi havde en svensker ombord der hedder Karl og han vidste bare de mærkeligste ting omkring stjener så de var selvfølgelig ganske underholdne at høre på. Om aftene begynte jeg også at snakke meget med to piger den ende hedder Tovi og er fra Belgien og den anden hedder Camia og er fra Frankring. Virkelig søde piger og meget grinene. Og selvfølgelig rejste de alene og havde lige mødt hinanden den dag fordi de også skulle dele seng ligesom Anna og jeg. Alt i alt var vi vist omkring 30 ombord på skibet som hed Boomarang.
Dagen efter blev vi vækket 6.15 om morgen fordi vi skulle da ikke gå glip af noget! puuha. Idag havde vi en masse ting der skulle ses og opleveles. Vi startede med at sejle til Whitehaven beach. (google det) det var ubeskrivelig flot. Billeder kan slet ikke beskrive det. Her havde vi så et par timer til at hygge os. (Det er også her alle strand billederne er taget) Når vi skulle bade så skulle vi have stingersuits (våd dragter) på, fordi der var så mange giftige "vandmænd" osv. Efter vi havde badet lidt så var det at Camia, Tovi og jeg tog alle de billeder som ligger under i foto mappen nu. Ja det var rigtig skægt og vi hyggede os rigtig meget selv om alle de andre troede vi var vanvittige :D
Efter Whitehaven beach tog vi Tongue Bay hvor vi skulle snokle. Igen på med våd dragterne og nu også maskerne. Liam sejlede os i motorbåden hen til det bedste sted at snorkle og smed lidt brød ned så der rigtig kom mange fisk. Vi hoppede i og fiskene blev slet ikke bange - men de er vel også vant til os dumme turister :D Vi så alle de fisk som de har hos dyrehandlen bare 4 gange så store. Vi så også en KÆMPE fisk. Den var 2 meter lang og helt blå. Det var utrolig grim og vi var alle skide bange for den fordi den var så stor. Men selvfølgelig fuldstændig hamløs. Normalt plejer den fisk at være på bunden med kaptain Liam syntes jo det var sjovt at se og svømme væk når han kastede brød ud til den og den så svømmede til overfladen. hehe :) Så efter det spiste vi frokost og så på alle skildpadderne som svømmede rundt omkring båden. Kæmpe store skildpadder, men vi måtte ikke fodre dem og heller ikke bade med dem. Så vi hoppede et par gange i vandet oppe fra båden og så sejlede vi videre. Da vi stoppede var det her vi skulle blive hen over natten. Så vi badede lidt igen med våd dragter på, så spiste vi aftensmad og hyggede os resten af aften. Vi spillede et druk spil som en af de tyske drenge lærte os. Det hed "slaps" man skulle slå sig selv på lårene synge en special sang og så skulle man tælle så man sagde 1,2,3,4,5,6 og når man kom til 7 skulle man skifte retning og det samme med 14, 21,28 osv. altså 7 tabelen. :D Det var utrolig nok rigtig sjovt. Og det gjorde det kun sjovere da vi valgte at vi skulle tælle i vores eget sprog. Her skal det siges at vi sad, tyskere, englændere, svenskere, en fransk pige, en pige fra Belgien og mig. Alle os som ikke var englændere kunne mere eller mindre forstå tallene på de andre sprog med når det var englænderens tur og de sad mellem alle os var de helt forvirret og tabte hele tiden så de selvfølgelig skulle drikke :D det var et virkelig sjovt spil.
Dagen efter var den sidste dag og alle var fuldstædig smadret. Ingen ville tilbage til fastlandet fordi vi havde haft sådan nogle dejlige dage men sådan var det jo. Så vi sejlede lige forbi et andet sted hvor vi snorkelede lidt og så sejlede vi "hjem".. Tilbage på fastlandet havde vi fået nogle mad billetter så vi kunne gå hen på en bar/cafe og få gratis øl og mad. Så vi aftale at møde alle sammen der og så spise sammen. Det gjorde vi og vi gik i byen bagefter. Det var en rigtig god aften/nat og vi aftale at alle os som rejser nord på til Carins skal mødes der oppe og få os en øl sammen. :D
I morgen rejser jeg til Carins, hvor der allerede er flere oppe. Vi har også sms'et sammen så vi alle sover på samme vandrehjem. Det bliver skide hyggeligt og jeg glæder mig. :)
Så nu sidder jeg bare på min vandrehjem i Airlie Beach igen og skriver her. Skal ned og bestille bus billet til i morgen og så tager jeg nok til stranden :D
Savner jer alle ! Møs fra mig. :)
- comments
Tine Hvor lyder det bare hyggeligt. God tur videre mod nord :-)