Profile
Blog
Photos
Videos
Puta madre moment!!!
Chichen Itza, Yucatán. Som at træde ind lige midt i en film.....
Chichen Itza er en af Mexicos mest kendte arkæologiske steder. El Castillo, den store velkendte pyramide er designet til at repræsentere den Mayanske kalender. F.eks. Der er ni platforme på hver side af de lange trapper, 9+9=18, der er 18 måneder i et Maya år, der er 91 trin på hver af de fire trapper, 4*91=364 + plus det sidste trin, den øverste platform, giver 365, dagene på et år. Og sån kan man blive ved, stedet udstråler virkelig hvor dygtige Mayaerne var til matematik, astronomi, arkitektur m.m. Pyramiden er også kendt for, at man to gange om året kan se en illusion af at slangen, der er på pyramidens nordside, bevæger sig på dens trappe. Bare lige lidt info, hvis i vil vide mere må i gå på nettet ;-) Det var helt fantastisk at vandre rundt i ruinerne af den gamle Maya by, jeg ved ikke om det er fordi man har set for mange film, men på en eller anden måde kunne jeg mærke en intensitet, som om der stadig var liv, på dette sted der inde holder så meget historie.
På vejen til Chichen Itza besøgte vi et af de mange Cenotes, ferskvandshul (jordfaldshul) i limestone grotter med naturlige indgangshuller til sollys. Den vi besøgte var ca. 30m under jordoverfladen og ca. 46m dyb, vi hoppede i det kolde vand til en kort badetur, det var en smule skræmmende at man ikke ku se bunden, men utrolig lækkert. Mayaerne brugte disse Cenotes, til helt alm. dagligdags ting som, drikkevand og bad, men smed også ligene af døde uden familie og ligene af dem der blev ofret til guderne derned, det var især børn der blev ofret, da det var den største gave de kunne give til guderne, et barn er rent, uskyldigt og dyrebart.
- comments