Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores visarun til Cambodja tog vi et overnatningstog (mest primitive tog ever!) til Satthuani og efter en lille bustur kunne vi tage med faergen til Koh Samui.
Paa Koh Samui boede vi paa Chaweng beach, som vi bl.a. havde faaet anbefalet af nogle af vores New Zealandske venner. Stedet var fantastisk og vi boede paa et rimelig billigt hotel 500 meter fra stranden - hvilket ikke kunne vaere bedre :)
Dagene gik med at vi slappede af, gik lidt op og ned af stranden og nogle aftener smuttede vi i byen, da Chaweng Beach havde naesten alt man kunne begaere (endda en isclub hvor der altid var frostgrader). En af dagene lejede vi nogle scootere, da vi gerne ville lidt rundt paa oeen. I Thailand koerer de alle i venstre side af vejen, saa det var lidt af en udfordring og vi glemte det da ogsaa til tider, naar vi drejede ud paa en vej. Men det gik alt sammen godt og vi kom paa en fin rundtur rundt paa de snoede bakker paa oeen. Hen paa eftermiddagen besluttede vi os for at tage nordpaa oeen. Her stoppede vi ved et sted hvor man kunne spille fodboldgolf. Dette fik vi et par timer til at gaa med og endte selvfoegelig med en klar sejr til mig (Brian) :)
Vi var paa Koh Samui en 11-12 dage foer vi tog over til Koh Tao. Koh Tao er dykkerparadiset i Thailand og vi glaedede os vildt til at skulle komme igang med vores open water dykkerkursus! Efter at have sejlet et par timer nordpaa, ankom vi til Koh Tao, hvor vi boede paa Sairee Beach i en lille bungalow 50 meter fra vandet. Her havde vi baade vifte og aircondition, men fordi jeg havde faaet en ordentlig forkoelse i starten paa Koh Samui pga. aircondition, brugte vi denne gang kun viften, da det ikke er godt at vaere forkoelet og dykke samtidig!
Vores dykkerkursus blev taget via Davy Jones Locker (DJL) og DJL er en fantastisk dykkerskole. Alle instruktoererne, divemasterne og de andre folk tilknyttet var hele tiden glade og frisk paa at have det sjovt, hvilket gjorde hele oplevelsen saa meget bedre.
Vi gik igang samme eftermiddag som vi ankom med et par timers video, da vi ogsaa skulle bestaa en teoretisk eksamen i dykning foer vi kunne blive Open Water Divers. Dagen efter startede vi formiddagen ud ved poolen, hvor vi laerte omkring de forskellige ting man bruger til dykning. Herefter tog vi udstyret paa og gik i poolen for at laere de mest basale skills. Foerste oevelse gik ud paa at have hovedet under vand og saa traekke vejret igennem inhalatoren i et minuts tid. Jeg kunne slet ikke finde ud af det og maatte op for luft tre gange. Men lige saa snart man kom helt under vandet med kroppen blev det nemt og vejrtraekningen lige saa normal som over vandet. Vi var en gruppe paa 6, saa vi havde 2 instruktoerer og en DMT (DiveMasterTrainee). De var kanon gode og vi fik hurtigt styr paa alle de ting vi skulle kunne. Om eftermiddagen var det igen noget teori med gruppen. Gruppen bestod af en tysker, en canadier der boede fast paa Koh Tao og to norske toeser. Canadieren var tavs det meste af tiden, men vi fandt hurtig sammen med tyskeren, som var frisk paa at vi skulle ud og spise og se hvad oeen ellers havde at byde paa.
Allerede efter den foerste hele dag paa Koh Tao blev vi alle forelskede i oeen og det er til dags dato, det bedste sted jeg har vaeret. Oeen har alt, man kan slappe af i sindssyge omgivelser, tage ud og dykke eller andre aktiviteter og der er et hav af strandbarer, der ligger saa taet paa vandet at en del af dansegulvet foregaar i havet - derudover er der de almindelige barer, diskoteker og poolparty's. Det samt at alle mennesker man moeder bare altid er i godt humoer. Vi har haft det mega sjovt med de ansatte og de har givet os de bedste raad til hvad der er godt hernede i Malaysia!!
Paa vores andendag vaagnede vi op med en smule toemmermaend, men det kunne vi ikke tage os af fordi det var vores foerste dykning i havet vi skulle igang med. Vi tog afsted om eftermiddagen ud til et af de mange dykkersteder, hvor vi blev gearet op. I loebet af vores dykningerne oplevede vi omkring 5 forskellige dykkersteder og det var altid 2 dyk for hver gang man var ude med baaden. Med det samme vi kom under vandet forsvandt toemmermaenden, hvilket var endnu en fantastisk ting ved at dykke, men man skulle bare passe paa man ikke blev dehydreret, da luften i tanken er med til at dehydrere en vildt.
Paa vores 3. dag var det morgendyk og det var de sidste dyk inden vi skulle til eksamen. Paa disse dyk havde vi en med ude der optog os paa vi video, hvilket var fedt da vi bl.a. stoedte paa nogle fantastiske aal og en skildpadde der spiste af koralrevet.
Vi blev saa grebet af at dykke at vi besluttede os for at vi ogsaa ville tage advanced open water. Dette gjorde at vi kunne gaa ned til 30 meter i stedet for 18 og dette gav os mulighed for at dykke til skibsvrag og lave natdyk. Natdyk er nok noget af det mest fantastiske jeg laenge har lavet og er en oplevelse alle burde have!!
Til vores advanced open water havde vi nogle andre instruktoerer, som vidste os baade de bedste ting omkring dykning og om nattelivet paa Sairee Beach.
Efter at have brugt en 9-10 dage paa at dykke var det paa tide til at tage af sted til Koh Phangan til vores uge med Full Moon Party.
Da vi ankom til Koh Phangan og proevede paa at finde ud af hvad det hed der vi skulle bo, kom der nogle andre danskere hen og spurgte om vi ogsaa skulle bo paa Same Same. Det skulle vi, saa vi delte en taxi og det endte med at vi ogsaa boede lige ved siden af hinanden i hver vores bungalow. Full Moon party paa Koh Phangan er en lang fest, hvor der hver aften er forfest paa baren "Same Same", der var ejet af to danske piger, hvorefter man tog ned til stranden og festede til man ikke gad mere. Hver aften var der en aktivitet og den allerfoerste aften endte Nick og jeg i Semifinalen i Beerpong. Ud over det var der en bodypaint aften, hvor folk gik mere eller mindre amok, siden den aften var der altid bodypaint til brug paa bordene.
De to danskere vi havde moedt, festede vi med hver aften og de havde moedt nogle danske piger i Bangkok som vi ogsaa laerte at kende (Endte med vi tog med dem til Kuala Lumpur og boede paa samme hostel). Men hele baren bestod primaert af folk fra Danmark, Sverige eller Norge, saa der blev naesten kun snakket dansk.
Om dagene var der ture, hvis man var frisk til det, og den ene dag var jeg ude paa en baadtur oeen rundt. Jeg troede det bare var afslapning, svoemning og snorkling, men naeh nej, da baaden sejlede satte de straks fuld gang i anlaegget og gik igang med at lave Buckets (spande fyldt med sprut og sodavand/redbull) - Der var der ikke nogle af alle os danskere med toemmermaend der var saerligt begejstret for, men vi tog det i stiv arm. Baadturen var en mega god maade til at snakke med folk paa og blev faktisk en rigtig god tur. Englaenderne paa baaden var i fuld partymode og gik straks igang med buckets. Baadpersonalet gik ogsaa rundt med joints til alle der ville have og her var englaenderne heller ikke sene til at sige jatak. Alle os fra Danmark syntes det var lidt maerkeligt, da man kan faa et aars faengsel bare for at have narkotika paa sig - der var da heller ikke nogle af os der tog imod tilbuddet.
Paa selve aftenen for Full Moon var der en stor buffet og saa blev der eller haeldt buckets indenbords (host host Nick). Vi sad overfor de andre to drenge og jeg sad ved siden af nogle piger som de andre to piger havde lokket til oeen fra Koh Tao. Vi kom hurtigt alle sammen i snak og saa gik aftenen ellers sin gang. Det var mega sjovt paa Same Same, men da vi kom ned til stranden lidt over midnat, var der saa mange folk paa stranden at man hele tiden gik og holdte oeje med hvor de andre var. Dette gjorde at man ikke festede saa meget som man ellers ville have gjort!
Dagen efter var der toemmermaends film paa Same Same og hen paa aftenen fandt vi et sted hvor vi kunne booke en busrejse til Kuala Lumpur. Vi fortalte pigerne om denne og de ville helt vildt gerne med, hvorfor de ogsaa bookede.
- comments