Profile
Blog
Photos
Videos
Bonjour au Danemark
Så er det for alvor blevet højsæson i Avoriaz. Lange liftkører, masser af turister på pisterne og rigtig meget arbejde for de 2 danske skiinstruktører. Vi oplever lidt af hvert i undervisningssituationer og jeg (Anne) bliver til tider virkelig sat på prøve med tis i bukserne, autister, børn med hjemve, børn som er tørstige og ikke "må" drikke vand fra vandhanen osv. Men børnenes små kommentarer får straks én ovenpå igen ex da en elev på 12 år spørger Anne: "Savner dine børn derhjemme dig ikke mens du er på ski?" eller da en lille pige på 5 år som sidder i stoleliften en tidlig morgen siger: "Den kører godt nok langsomt den her lift, men den er nok også først lige stået op."
Uge 5 var DM uge i Avoriaz. Her blev afholdt Danmarksmesterskaber i freestyle, hvor man hopper, kører på bokse og rails og dyster i halfpipe. Der var proppet med danskere og den danske elite indenfor sporten, så vi mødte mange kendte ansigter.
Siden sidst har vi også givet os selv den oplevelse at køre på snescooter. Det foregik om aftenen, så i mørke kørte vi rundt imellem træer på små stier og transportstykker med op til 75 km i timen. Det var en kanon god oplevelse og klart noget der kan anbefales hvis folk kommer i nærheden af sådan en maskine!
Da vi er gået ind i højsæsonen sker her pludselig en hel del aktiviter i byen. I mandags deltog vi blandt andet i skiskolens demo show, hvor ca 50 instruktører skulle gøre reklame ved ta køre fakkeltog gennem byen og derefter lave et show midt i byen hvor der blev fremvist forskellige typer sving, glideredskaber osv.
Nu står vi så her lige på nippet til at gå ind i uge 7 som er den største dansker uge i hele sæsonen. Uge 7 hernede = ARBEJDE, ARBEJDE og minus fritid! Umiddelbart ser det ud til vi begge skal køre fra søndag til torsdag kl. 9-17 uden pauser, så det bliver måske en lille smule hårdt. Så det ser ikke ud til at vi skal ret meget på The Place den næste uge - men det har leveren nok også godt nok af, sådan lige en lille uges pause. Vi ville rigtig gerne have været tre danske instruktører her i højsæsons ugerne, men vores tredje mand blev desværre sendt til Les2Alpes så vi må knokle på for at få det til at hænge sammen hernede den kommende uge.
Vi hører I også har sne i DK, bare ærgeligt at I ikke har 3000 meter høje bjerge og lifter. Det er virkelig ikke for at hovere, men forestil jer at I havde bjerge, 2,5 meter sne og en vejrudsigt der så således ud:
http://www.snow-forecast.com/resorts/Avoriaz/6day/mid
PS: Tusind tak for støtten i forbindelse med Ravns uheld. Nogle sendte lidt pakker med læsestof, film og lækkerier ned til os - det kan I tro vi har nydt godt af;)
Sneglade hilsener fra de to i Avoriaz
- comments


